De fleste af os ved, at flåter skal fjernes, da vi ellers kan blive syge af borrelia-bakterien. Heldigvis kan en infektion ofte klares med en omgang antibiotika.
Men møder vi en flåt, der bærer på virussen TBE (tick-borne encephalitis), er vi i langt højere grad på den, hvis vi da ikke lige er vaccineret, hvilket de færreste danskere er.
Virussen smitter hurtigt, og der er ingen behandling. Tværtimod får mange alvorlige senfølger, og en undersøgelse har vist, at børn ofte klarer sig dårligere i skolen efter smitte.
Og truslen er voksende som følge af klimaforandringer, fortæller Anders Fomsgaard, professor og overlæge ved Statens Serum Institut (SSI).
»Vi ser en stigende forekomst over hele Europa, og vi har også fået bedre betingelser nordpå. TBE-flåterne er også rykket ind ved sydkysten af Norge og Sverige, helt ned til Skåne, hvilket er usædvanligt,« siger han.
For femten år tilbage var TBE stort set ikke noget, man bekymrende sig om uden for Bornholm, hvor flåter med virussen har huseret i over 50 år. Derfor er skovarbejdere, militærfolk og andre med ærinder i skovområder også typisk vaccinerede her.
Men i 2008/2009 var den gal i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, hvor en skovarbejder og en pædagog blev smittet og SSI konstaterede, at der var tale om TBE – ud fra gen-analyser at dømme fra en norsk eller svensk trækfugl.
Flåterne var altså ikke trukket over fra Bornholm, for her kommer flåternes virus fra Finland, Schweiz og Tjekkiet.
Det så dog ikke ud til at være enkeltstående tilfælde, for i 2018 skete der noget igen – denne gang med to TBE-syge på Fyn og i Jylland. Året efter, i 2019, blev der konstateret TBE-hjernebetændelse omkring Tisvilde Hegn i Nordsjælland, og siden har flåternes virus spredt sig til flere såkaldte mikropletter i Allerød, Vinderød Skov og Furesø-Hareskoven.
Og selv om der ’kun’ er registreret 16 syge danskere uden for Bornholm siden 2018, så dækker tallene kun over de indlagte med slem hjernebetændelse, hvor smittetallet med garanti er langt større, forsikrer Anders Fomsgaard.
»Faktisk er det ’kun’ 1 ud af 12 TBE-virus-smittede, der rent statistisk får hjernebetændelsen, så tallet kan være større, og det ser i hvert fald ud til at være voksende,« siger han.
Fordelen ved flåter, der bærer TBE-virus, er, at de holder til i små 'mikroområder' på forholdsvis få kvadratmeter i forhold til de flåter, der bærer borrelia-bakterier, som findes i store områder – måske endda i hele landet.
Det gør dem til gengæld også svære at finde, og ifølge Anders Fomsgaard undersøger man kun et område nærmere, hvis der er konstateret mere end ét tilfælde af hjernebetændelse i området, så man er sikker på, at det handler om området og ikke en enkeltperson, der har været flere andre mulige steder.
Alt tyder dog på, at TBE-flåten ikke slipper sit nye tag i Sjælland – og dog. Faktisk ser der ikke længere ud til at være flåter i Tokkekøb Hegn. De forsvandt efter tre-fire år.
»Det er også meget usædvanligt,« siger Anders Fomsgaard.
Af mulige årsager nævner han, at ejeren af den ramte grund ved siden af er flyttet og en offentlig grill fjernet, og det kan måske have en betydning for flåternes fødekæde. For flåterne ernærer sig med blod fra først mus, senere ræve og rådyr, og hvis rævene og hjortene holder sig væk, fordi der ikke længere er noget husholdningsaffald at grave i, så har flåterne måske ikke fået noget at spise.
»Men vi gætter, for der er så mange ting omkring udbredelsen af TBE-virus i flåter og mus, vi ikke ved,« må Anders Fomsgaard konstatere.
For hvorfor holder TBE-virus sig til så utroligt lokale områder, når borrelia-bakterien ser ud til at stortrives over hele landet?
Hvad er det ved den Bornholmske fauna, der er så attraktivt for flåter med TBE?
Vil vejret kunne bringe endnu farligere varianter af TBE-virus med sig fra Sibirien eller Asien, som giver endnu flere hjernebetændelse blandt de smittede? For de findes, men er endnu ikke nået hertil.
»Pas. Men vi taler om det internationalt,« siger han.
Hvad man ved, er, at hvis nattetemperaturen over en periode på 1-2 uger i maj stiger mere end fem grader, stiger forekomsten af TBE markant.
Her starter flåtsæsonen nemlig, og varmere vejr ser ud til at give gode betingelser for flåterne og virus på flere fronter. Dels sørger det varme vejr for hyppigere oldenår med flere agern på træerne, hvilket tiltrækker mus, der leverer blod til flåterne. Dels forbedres mulighederne for at sprede TBE-virus fra flåt til flåt, når mange suger blod fra samme virussmittede mus samtidig.
»Og så kan vi konstatere, at flåterne med virus godt kan lide kystnære områder, og det er nok noget med, at vandet holder på varmen om vinteren, men vi ved det ikke med sikkerhed. De ser også ud til at kunne lide højt græs og dyrestier, men jeg må indrømme, at vi gætter lidt, når vi prøver at spotte de typiske TBE-pletter,« siger Anders Fomsgaard, som også beskriver problematikkerne i sin bog 'Det er bare en virus' fra 2019, som udkommer i en opdateret version i efteråret 2022, hvor også flåtsituationen er opdateret.
SSI har bl.a. prøvet at alliere sig med jægere i forskellige områder og undersøgte de skudte hjorte for virusholdige flåter og TBE-antistoffer. Her er udfordringen dog, at flåterne forsvinder hurtigt, så når først dyret er kommet op at hænge, og så kan det være for sent.
Desuden kan hjorte også blive smitte med en såkaldt ’Louping ill’-virus fra flåter. Det kan også give hjernebetændelse hos dyr, sjældent hos mennesker, men antistofferne herfra kan krydsreagere og på den måde snyde, så forskerne tror, at hjorten har eller har haft TBE.
Så det er ikke helt nemt at få hegnet flåterne ind – helt bogstaveligt. For ifølge Anders Fomsgaard er det ikke nødvendigvis en dårlig idé at tænke i hegn.
»Har man flåter i nærheden af sit sommerhus, kan det – i hvert fald teoretisk set – være en idé at sætte et dyrehegn op, så man fjerner ræve og hjorte fra flåterne og dermed den mad, der gør de voksne flåter kønsmodne,« siger han.
På større offentlige områder kan det være noget sværere og dyrere at sætte store hegn op om et TBE-virus-fokus, men han vurderer i hvert fald ikke skovlegepladser som verdens bedste idé i flåtområder. Her er det f.eks. græsset rundt om naturlegepladsen i Tisvilde Hegn, der har givet i hvert fald otte personer hjernebetændelse fra 2019-2021. Og det er ikke til at garantere, at der konstant vil være flåtfrie områder i skoven der.
Endelig vil han lige slå et slag for vaccinerne, for kommer man jævnligt i skovområder, hvor der findes TBE-virus, og færdes man uden for stierne, så kan det måske betale sig at smutte forbi lægen og få et par doser som bornholmerne og svenskerne gør.
»Og så skal vi altså huske, at der altså ikke er noget, der hedder sommerinfluenza. Har man været ude i naturen og herefter får feber og 'sommerinfluenza', bør man nok blive undersøgt for TBE,« siger overlægen, som råder til at, man ajourfører sig med Sundhedsstyrelsens vaccineanbefalinger.
