Se kortet: Virusbærende skovflåter spreder sig - men forvirrer forskerne

Illustration: RobertAx/Bigstock

De fleste af os ved, at flåter skal fjernes, da vi ellers kan blive syge af borrelia-bakterien. Heldigvis kan en infektion ofte klares med en omgang antibiotika.

Men møder vi en flåt, der bærer på virussen TBE (tick-borne encephalitis), er vi i langt højere grad på den, hvis vi da ikke lige er vaccineret, hvilket de færreste danskere er.

Virussen smitter hurtigt, og der er ingen behandling. Tværtimod får mange alvorlige senfølger, og en undersøgelse har vist, at børn ofte klarer sig dårligere i skolen efter smitte.

Og truslen er voksende som følge af klimaforandringer, fortæller Anders Fomsgaard, professor og overlæge ved Statens Serum Institut (SSI).

»Vi ser en stigende forekomst over hele Europa, og vi har også fået bedre betingelser nordpå. TBE-flåterne er også rykket ind ved sydkysten af Norge og Sverige, helt ned til Skåne, hvilket er usædvanligt,« siger han.

Lokationer markeret med blåt har haft ét konstateret tilfælde af hjernebetændelse (Faaborg, Gribskov, Frederikssund, Furesø samt to unavngivne steder i Jylland og på Falster. Områder ved flere tilfælde er markeret med rødt - Tisvilde Hegn, Vinderød og Allerød. Tokkekøb Hegn er markeret med gult som værende forhenværende TBE-lokation, men hvor flåterne nu er forsvundet. Illustration: Mie Stage/Google Maps

Startede for få år siden

For femten år tilbage var TBE stort set ikke noget, man bekymrende sig om uden for Bornholm, hvor flåter med virussen har huseret i over 50 år. Derfor er skovarbejdere, militærfolk og andre med ærinder i skovområder også typisk vaccinerede her.

Men i 2008/2009 var den gal i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, hvor en skovarbejder og en pædagog blev smittet og SSI konstaterede, at der var tale om TBE – ud fra gen-analyser at dømme fra en norsk eller svensk trækfugl.

Flåterne var altså ikke trukket over fra Bornholm, for her kommer flåternes virus fra Finland, Schweiz og Tjekkiet.

Det så dog ikke ud til at være enkeltstående tilfælde, for i 2018 skete der noget igen – denne gang med to TBE-syge på Fyn og i Jylland. Året efter, i 2019, blev der konstateret TBE-hjernebetændelse omkring Tisvilde Hegn i Nordsjælland, og siden har flåternes virus spredt sig til flere såkaldte mikropletter i Allerød, Vinderød Skov og Furesø-Hareskoven.

Og selv om der ’kun’ er registreret 16 syge danskere uden for Bornholm siden 2018, så dækker tallene kun over de indlagte med slem hjernebetændelse, hvor smittetallet med garanti er langt større, forsikrer Anders Fomsgaard.

»Faktisk er det ’kun’ 1 ud af 12 TBE-virus-smittede, der rent statistisk får hjernebetændelsen, så tallet kan være større, og det ser i hvert fald ud til at være voksende,« siger han.

Fordelen ved flåter, der bærer TBE-virus, er, at de holder til i små 'mikroområder' på forholdsvis få kvadratmeter i forhold til de flåter, der bærer borrelia-bakterier, som findes i store områder – måske endda i hele landet.

Det gør dem til gengæld også svære at finde, og ifølge Anders Fomsgaard undersøger man kun et område nærmere, hvis der er konstateret mere end ét tilfælde af hjernebetændelse i området, så man er sikker på, at det handler om området og ikke en enkeltperson, der har været flere andre mulige steder.

Mange gætterier

Alt tyder dog på, at TBE-flåten ikke slipper sit nye tag i Sjælland – og dog. Faktisk ser der ikke længere ud til at være flåter i Tokkekøb Hegn. De forsvandt efter tre-fire år.

»Det er også meget usædvanligt,« siger Anders Fomsgaard.

Af mulige årsager nævner han, at ejeren af den ramte grund ved siden af er flyttet og en offentlig grill fjernet, og det kan måske have en betydning for flåternes fødekæde. For flåterne ernærer sig med blod fra først mus, senere ræve og rådyr, og hvis rævene og hjortene holder sig væk, fordi der ikke længere er noget husholdningsaffald at grave i, så har flåterne måske ikke fået noget at spise.

»Men vi gætter, for der er så mange ting omkring udbredelsen af TBE-virus i flåter og mus, vi ikke ved,« må Anders Fomsgaard konstatere.

For hvorfor holder TBE-virus sig til så utroligt lokale områder, når borrelia-bakterien ser ud til at stortrives over hele landet?

Hvad er det ved den Bornholmske fauna, der er så attraktivt for flåter med TBE?

Vil vejret kunne bringe endnu farligere varianter af TBE-virus med sig fra Sibirien eller Asien, som giver endnu flere hjernebetændelse blandt de smittede? For de findes, men er endnu ikke nået hertil.

»Pas. Men vi taler om det internationalt,« siger han.

Hvad man ved, er, at hvis nattetemperaturen over en periode på 1-2 uger i maj stiger mere end fem grader, stiger forekomsten af TBE markant.

Her starter flåtsæsonen nemlig, og varmere vejr ser ud til at give gode betingelser for flåterne og virus på flere fronter. Dels sørger det varme vejr for hyppigere oldenår med flere agern på træerne, hvilket tiltrækker mus, der leverer blod til flåterne. Dels forbedres mulighederne for at sprede TBE-virus fra flåt til flåt, når mange suger blod fra samme virussmittede mus samtidig.

»Og så kan vi konstatere, at flåterne med virus godt kan lide kystnære områder, og det er nok noget med, at vandet holder på varmen om vinteren, men vi ved det ikke med sikkerhed. De ser også ud til at kunne lide højt græs og dyrestier, men jeg må indrømme, at vi gætter lidt, når vi prøver at spotte de typiske TBE-pletter,« siger Anders Fomsgaard, som også beskriver problematikkerne i sin bog 'Det er bare en virus' fra 2019, som udkommer i en opdateret version i efteråret 2022, hvor også flåtsituationen er opdateret.

Vacciner og hegn

SSI har bl.a. prøvet at alliere sig med jægere i forskellige områder og undersøgte de skudte hjorte for virusholdige flåter og TBE-antistoffer. Her er udfordringen dog, at flåterne forsvinder hurtigt, så når først dyret er kommet op at hænge, og så kan det være for sent.

Desuden kan hjorte også blive smitte med en såkaldt ’Louping ill’-virus fra flåter. Det kan også give hjernebetændelse hos dyr, sjældent hos mennesker, men antistofferne herfra kan krydsreagere og på den måde snyde, så forskerne tror, at hjorten har eller har haft TBE.

Så det er ikke helt nemt at få hegnet flåterne ind – helt bogstaveligt. For ifølge Anders Fomsgaard er det ikke nødvendigvis en dårlig idé at tænke i hegn.

»Har man flåter i nærheden af sit sommerhus, kan det – i hvert fald teoretisk set – være en idé at sætte et dyrehegn op, så man fjerner ræve og hjorte fra flåterne og dermed den mad, der gør de voksne flåter kønsmodne,« siger han.

På større offentlige områder kan det være noget sværere og dyrere at sætte store hegn op om et TBE-virus-fokus, men han vurderer i hvert fald ikke skovlegepladser som verdens bedste idé i flåtområder. Her er det f.eks. græsset rundt om naturlegepladsen i Tisvilde Hegn, der har givet i hvert fald otte personer hjernebetændelse fra 2019-2021. Og det er ikke til at garantere, at der konstant vil være flåtfrie områder i skoven der.

Endelig vil han lige slå et slag for vaccinerne, for kommer man jævnligt i skovområder, hvor der findes TBE-virus, og færdes man uden for stierne, så kan det måske betale sig at smutte forbi lægen og få et par doser som bornholmerne og svenskerne gør.

»Og så skal vi altså huske, at der altså ikke er noget, der hedder sommerinfluenza. Har man været ude i naturen og herefter får feber og 'sommerinfluenza', bør man nok blive undersøgt for TBE,« siger overlægen, som råder til at, man ajourfører sig med Sundhedsstyrelsens vaccineanbefalinger.

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der aldrig nogle fordele ved klimaforandringerne?

Forskningen virker lidt ensidig, da man kun hører om de negative effekter, men normalt vil der også være positive effekter af forandringer.

  • 8
  • 26

Er der aldrig nogle fordele ved klimaforandringerne?

Jo da, du kan sikkert finde lokaliteter, hvor forholdende kun forbedres - indenfor en årrække. Men ultimativt og på langt sigt - bliver det hele værre.

Forskningen virker lidt ensidig, da man kun hører om de negative effekter, men normalt vil der også være positive effekter af forandringer.

Du er velkommen til - med referancer til troværdige kilder - at komme med modeksempler. Indtil det sker er det mest positive, jeg kan komme i tanke om, at rigtig få at os vil leve længe nok til (her) at opleve de negative konsekvenser.

På langt sigt vil Solen vokse til en rød dværg og opsluge de inderste planeter - deriblandt Jorden. Der er lang til tid, til det sker. I mellemtiden, kan vi kun prøve at undgå de andre negative klimaforandringer, men at benægte deres eksistens er nok ikke en holdbar strategi.

  • 18
  • 3

»Og så skal vi altså huske, at der altså ikke er noget, der hedder sommerinfluenza. Har man været ude i naturen og herefter får feber og 'sommerinfluenza', bør man nok blive undersøgt for TBE,« siger overlægen

Så hver eneste sommer, hvor jeg får influenza-ligende symptomer, bør jeg opsøge læge? Det lyder ret vildt.

  • 4
  • 6

Er der aldrig nogle fordele ved klimaforandringerne?

Vi kan dyrke vin i Danmark. Man er nogle steder begyndt at høste flere gange om året. Steder som DK kan bestemt få fordele af klimaforandringer. Men problemer er for der meste ikke kun at det ændrer sig, men meget hastigheden. Vi skal jo nå at vænne os til nye dyr og virus i naturen og ændringer i nedbør og vandstand og tørke etc. Mennesket er genialt til at tilpasse sig. Vi kan leve i ørkener og polarklima. Men det tager tid at gøre klar.

  • 13
  • 0

Jeg har flere gange besøgt Novosibirsk, og der er flåter med TBE et stort problem. Besøgende frarådes at gå i højt græs, og der er mange steder advarselsskilte.

Novosibirsk ligger på samme breddegrad som København, men har indlandsklima med (meget) kolde vintre og varme somre. Så umiddelbart vil jeg tro, at det mere er sommertemperaturen end vintertemperaturen, der er afgørende for udbredelsen af flåter med TBE.

  • 4
  • 0

Om de forskellige vira er lige aktive hele året er måske lidt usikkert, men flåterne er helt sikkert aktive i en meget længere periode end man umiddelbart tror. Vore udekat hentede allerede flåter ind i marts (i en periode med nattefrost) - og i april var antallet af levende flåter på katten dagligt omkring 10. Da vi er ret hysteriske i forhold til at have flåter inde i huset, bliver katten hver aften gået efter med tættekam (almindelig lusekam), så vi har ret godt styr på flåternes udbredelse rent tidsmæssigt. Den seneste måned har den hentet gennemsnitligt 3 - 4 dagligt. Sandsynligvis fordi vi nu behandler den med et middel mod flåter.

Vi har selv haft ganske få flåter - nogle sikkert fra katten, men andre har vi selv hentet via havens lange græs eller ture i skoven, som vi er nabo til.

Efter en del overvejelser er vi nu i gang med vaccinationsprocessen (mod TBE), der kræver 3 stik, før den er helt gennemført. Vaccinen bestilles og betales på apoteket, hvorefter man bærer den op til lægen, som sørger for, at den kommer korrekt ind. Udgift ca. kr. 550,- pr. stik - og for to personer samlet set altså ca. kr. 3.300. Herefter skal den genopfriskes hver 3 år med et enkelt stik mere.

Så skal en hel familie vaccineres, er det noget af en udskrivning. Der ydes ikke tilskud fra sygesikringen.

Flåter findes alle steder - selv midt på græsplanen i en parcelhushave - så det gælder altså om at være opmærksom og få dem fjernet hurtigst muligt. Og så skal man nok ikke være alt for bange for at blive smittet, for så bliver man nærmest nødt til at holde sig indendørs det meste af året.

  • 5
  • 0

En grad på 100 år virker ikke hastigt for mig.

Og det understreger så - endnu en gang - at du ikke fatter en dyt af, hvad der foregår.

1) Vi har nu en stigningstakt på 1,8 grad per århundrede.

2) I hele perioden siden vi kom ud af seneste istid (8000 år), er temperaturen svinget mindre end 1 grad. Find selv Marcott et al's data.

Så: Uanset hvordan du opfatter det, er det alarmerende hastigt.

Hvad er din interesse i at tale problemet ned Svend? Det er jo indlysende, at du er fuldstændigt på vildspor.

  • 1
  • 1

Ahemm. Det ér vist de salige der omtales således. 😎

Enig - her er de enfoldige (klimabenægterne) særdeles usaglige - se blot mit indlæg ovenfor.

😉

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten