Kører du til dagligt i bil på en tætpakket Ring 3 i København, kan dit nye transportmiddel i fremtiden komme til at hedde en letbane.
København får nemlig en spritny 3,9 milliarder dyr letbane, som kommer til at køre på Ring 3 på strækningen Ishøj i syd til Lundtofte i nord - dog tidligst med drift fra 2020.
Undervejs vil der være 27 stop på den godt 27 kilometer lange rute - og der vil være afgang hvert femte minut i hverdagen. Hertil kommer, at letbanens eltog stopper ved S-togsstationerne Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.
Ifølge beregningerne bag letbaneprojektet skal strækningen tiltrække 43.000 passagerer om dagen. En masse af de letbane-rejsende skal trækkes væk fra bilerne på Ring 3, og det forventes, at letbanen kan flytte i alt 7.000 personture - heraf 4.000 fra bilerne. Hver letbane-vognsæt vil have plads til 230 rejsende.
Sammenlignet med en bustur på linjen ad Ring 3 kan passagererne spare godt 10 minutter, fordi en tur med letbanen fra syd til nord vil tage 55 minutter. Samme tur i bus vil tage 65 minutter, viser beregningerne bag letbanen.
Hvordan ser det så ud med økonomien i letbaneprojektet? Ifølge beregningerne bag den lette bane, vil passagerindtægterne være små 140 millioner om året, mens driftsomkostningerne runder 162 millioner om året.
Letbanetog er dog langt fra et ukendt syn, hvis man bor i Tyskland, Norge eller Sverige. Både i Bergen, Stockholm og Gøteborg kan skandinaverne trille af sted i letbanetog.
Læs hele udredningen om letbanen her
Læs også: Her er planen for Københavns nye letbane
- Denne artikel
- Her er planen for Københavns nye letbane
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Billederne ligger i højest mulig opløsning her (2-3.000 pixels) :http://peecee.dk/upload/view/404799/full satellithttp://peecee.dk/upload/view/404798/full kort
På http://peecee.dk/upload/view/404800/full er både Jupiter Cykler og Beckmann bevaret.
Noget andet; hvad er der egentlig i vejen for at en bus-operatør kører 1-3 ture ad MotorRing3 i myldretiden mellem Ishøj (måske Vallensbæk) og Lundtofte? Passagergrundlaget bør være stort nok, og S-tog, Letbane og Lyngby-DTU-busser aflastes. Forhåbentlig må det være princippet om mest effektiv transport der gælder. Turen tager 30-45min for bus i myldretid.
Bus 330E kører adskillige ture i flere timer, men i den absolutte spidsbelastning kl 7-8 og 15-16 (?) må det være muligt at køre direkte (uden stop) med fyldt bus.
Ja, hvorfor ikke bare bygge separate kørebaner til busserne, med samme rute'spor' som letbanen...så ville de eksisterende busser sikkert kunne opnå endnu bedre og kortere rejsetider. Og det ville således være muligt at indlægge afvigende eller tillægsruter efter behov.
Detaljer på kortet
Er det bare min browser eller er kortet det er vedhæftet artiklen helt ubrugeligt til noget praktisk formål for jer andre også ?
Billedet er meget lille, en femtedel er dækket af billedtekst, og der er ingen zoom eller mulighed for at gøre det større, ingenting. Det hjælper ikke engang gemme det og åbne det i en viewer for pixelstørrelsen er gigantisk.
Helt enig. Som sædvanlig har man lavet et eller andet gnidret billede i stedet for at lave et ordentligt billede i en ordentlig opløsning. Især da når artiklen hedder "Se kortet over Københavns nye letbane" burde der være et ordentligt kort, men det er et generelt problem at kort er alt for gnidrede.
Kurt. Det vil jo gøre at der skal være en vogn på hver station, man så skal vælge ud fra. Da alle jo ikke skal af på samme station! Så jo flere stop jo længere skal stationerne være for at der er plads nok til alle de vogne, med forskellige destinationer!!
Ud fra rapporten, ser det ud som om det kun er cyklerne og de gående der må vige for letbanen. Ikke ét sted i rapporten er der vist visualiseringer med en reduktion af antallet af kørebaner. Tværtimod er der på alle visualiseringerne blevet ringere forhold for de cyklende og gående, og i flere tilfælde er fortovene helt forsvundet.
Jeg kommer til at bo ret tæt på denne ringbane, men min bil kan altså køre fra Lundtofte/Lyngby til Glostrup/Brøndby på under den halve tid - og endda helt til adressen.
Jeg vil end ikke overveje at tage med - bortset fra måske en prøvetur.
Lars :)
God idé at halvere stoppene. Det ville reducere rejsetiden imellem endestationerne med ca 1/4. Denne tidsbesparelse vil opveje den øgede ventetid ved rejser > 10 stop. Her antages, at togene kører med 5 minutters drift, og et stop øger rejsetiden med 1 minut.
Man kunne lade vogne skiftevis springe hver anden station over, det vil halvere stoppene, men øge ventetiden.
Er det bare min browser eller er kortet det er vedhæftet artiklen helt ubrugeligt til noget praktisk formål for jer andre også ?
Billedet er meget lille, en femtedel er dækket af billedtekst, og der er ingen zoom eller mulighed for at gøre det større, ingenting. Det hjælper ikke engang gemme det og åbne det i en viewer for pixelstørrelsen er gigantisk.
Hej alle. Ca. halvdelen af rejsetiden med letbanen (og metro iøvrigt) går til de mange stop. Lad os gøre noget mere intelligent. Lad os udtænke en løsning som muliggør at toget kan køre non-stop imellem endestationerne. Passagerer ved de mellemliggende stationer skal så stige på/af uden at toget sænker hastigheden. Se en idé fra Singapore 2007:http://technabob.com/blog/2008/06/17/trains-that-pick-you-up-without-stopping/
Her er en historie fra fremtiden:
I løbet af 60´erne (altså 2060´erne) vil den Københavnske letbane opleve faldende passagertal. Drifter af tog, bane og kørestrøm viser sig at være for dyr og for uflexibel. Driften med letbane ophører den 22. april 2072, hvor den sidste linje 5 kører sin tur fra Amager til Nørrebro. De fleste Letsporvogne bliver brændt af på lossepladsen i Sydhavnen, men nogle bliver bevaret af Letsporvejshistorisk Selskab. De 99 ledvogne, kaldet "LET-Düsseldorfere", bliver solgt til Alexandria, (selskabet Alexandria Passengers Transport Authority (APTA)) i Egypten hvor de fleste vil køre. To af dem vil dog blive hjemtaget af Letsporvejshistorisk Selskab og vil blive restaureret med henblik på brug på Letsporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Inspirationskilde:http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_Sporveje
Tophastighed 65 kmt :https://fr.wikipedia.org/wiki/Van_Hool_ExquiCity
"Tophastighed 65 km/t" langsomt?
- Hvor hurtigt kører du inde i byen, Michael? Hvor hurtigt kører en letbane, som færdes blandt den øvrige trafik?
BRT har da løst mange problemer, andre steder i Verden: http://en.wikipedia.org/wiki/Bus_rapid_transit
som ovenstående
BRT systemet er lige så højklasset og transportvenligt som letbanen og der er jo en god grund til at der nu er en overvægt af nyanlæg af BRT baner i lande, som traditionelt har gennemført letbaner.
Håber jeg så sandelig at du kan dokumenterer - og ikke blot med en opgørelse over km. etableret bus vs. brt vs. letbane. Hvis BRT erstatter busruter - hvad har du mon så påvist?
Hint: Både franskmænd og tyskere er ret vilde med letbaner - og asfalt er langt fra gratis :o)
Ville det ikke give mening at lave busruten 150S om til Letbane? Netop som den første rute, så der var penge i projektet? At der udover ring3 også er brug for Letbaner i ring 2-4-5 er så noget andet ;)
Sammenligningen mellem bus og tog er IKKE med ens forudsætninger. Sammenligningen er mellem den idag værende bus 300S, som tager 65 minutter og et fremtidigt letbanetog med en transporttid på 55 minutter.
Det er ren demagogi, at sammenligne med forskellige forudsætninger. Et Bus Rapid Transfer (BRT) system kan med samme forudsætninger som letbanen gennemføre turen på 55 minutter - hvilket bus 300S sandsynligvis også ville kunne.
BRT er imidlertid el eller gashybrid drevne "letbanebusser" med samme komfort og indstigning som letbanen og med samme passagerantal..
Lad os nu få sparet dette prestigeprojekt væk til fordel for BRT systemet, som kan gennemføres over driftsøkonomien og dermed ikke belaster borgerne med unødvendige omkostninger.
BRT systemet er lige så højklasset og transportvenligt som letbanen og der er jo en god grund til at der nu er en overvægt af nyanlæg af BRT baner i lande, som traditionelt har gennemført letbaner.
Ja det er fantastisk. For kun 3,9 milliarder får man: En ny sporvogn som kører strækningen på nøjagtigt den samme tid som en bus i dag (hvis bussen kørte nøjagtigt den samme strækning som den nye sporvogn).
Sikken et mageløst fremskridt. 27 kilometer på kun 55 minutter, altså en gennemsnitshastighed på hele 29,45 km/t.
Skrev jeg sporvogne? Undskyld, det hedder jo letbaner. Det er nøjagtigt det samme, men sporvognsindustrien lider af de har et gammelt og utidssvarende produkt. Ved at kalde det noget så nyt og smart som letbaner, kan man sælge sporvogne som et nyt vidundermiddel. Smart.
Sporvognen i Ring 3 regiet vil give et samfundsmæssigt stort underskud. Det skal finansieres af noget andet, for eksempel nedlæggelse af sygehuse, besparelser på SU eller folkepension eller andet.