Potentialet for solceller er langt fra udforsket! https://www.pv-magazine.com/2021/03/26/cost-comparison-between-agrivoltaics-and-ground-mounted-pv/

Det kan være oplysende at billedsøge på: vertical mount solar panels. Eller transparent vertical mount solar panels. tilføj eventuelt for farmland.

Rædsler som på billedet nedenfor vil med tiden helt forsvinde! Forhåbentlig:)https://www.google.com/imgres?imgurl=https%3A%2F%2Fsolarworksenergy.com%2Fwp-content%2Fuploads%2F2021%2F07%2Fsolar-panels-on-house-PX8NBJZ-scaled.jpg&imgrefurl=https%3A%2F%2Fsolarworksenergy.com%2Fpanel-orientation%2F&tbnid=vRHVuaxoqmZvpM&vet=12ahUKEwj0qpu98Lf9AhVIsSoKHaibCXoQMyglegUIARD1Ag..i&docid=sI9OVSMX0XsNtM&w=1920&h=960&q=vertical%20mount%20solar%20panels&client=firefox-b-d&ved=2ahUKEwj0qpu98Lf9AhVIsSoKHaibCXoQMyglegUIARD1Ag

Landvindmøller klart bedre end solceller

så kan der tilføjes solceller senere, de er stadig urentable, se her

Hvor mange kilowatt producerer sol og vind pr. hektar?frahttps://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-mange-kilowatt-producerer-sol-og-vind-pr-hektar/

Svaret er ikke entydigt eftersom solceller og vindmøller ofte sammenbygges i store parker – og den tendens ser ud til at blive forstærket i årene fremover. Ved en sammenbygning kan der nemlig opnås væsentlige besparelser på net-tilslutning og drift. Derudover har solceller den fordel, at de kun producerer el i døgnets lyse timer, hvor elforbruget er størst. Til gengæld producerer solceller kun i ca. 1000 timer på et år, hvor vindmøller på land producerer i 2-3.000 timer. Arealforbrug Hvis vi ser på adskilte projekter for nye solceller og vindmøller i store parker, så ser regnskabet for arealforbruget således ud: Hvis vi ser på adskilte projekter for nye solceller og vindmøller i store parker i Danmark, så ser regnskabet for arealforbruget således ud: Solcellepark: 759.000 kilowatt-timer pr. hektar pr. år * Vindmøllepark på land (150 m. høje møller): 26.000.000 kilowatt-timer pr. hektar pr. år ** (Arealforbrug pr. mølle: 0,5 hektar / 5000 m2 **) 26E6kWh/(36524)=3000kW=3MW i middel *At producere en kilowatt-time i en solcellepark kræver ud fra ovenstående tal ca. 34 gange så meget areal, som at producere en kilowatt-time i en vindmøllepark på land.

Usaglig NIMBY bedes rettet til egne forslagstillende lokalpolitikere, istedet for hetz mod befolkningen i andre landsdele

+1

Denne artikel drejer sig om sig om et antal områder, som kommunerne/staten selv har peget på, der nu skal analyseres nærmere. Ydeevne, risisi, gener, energitab, grundpriser mv kan opgøres i en samfundsøkonomisk analyse, hvilket jeg forventer vil ske i den kommende analyse.

Vindmøller langs motorveje indgår, efter min mening, i et omfang der modsvarer potentialet. Potentialet blev i øvrigtafdækket for mere end et årti siden, på Aalborg Universitet, her et letfordøjeligt kort:https://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2011/03/176a6cd63fc3b8723ca6804f4c143316.pngDer er ikke blevet bedre plads siden. VD og Bane har ansvar for den trafikale infrastruktur, så lad dem om at vurdere grænserne for acceptable risici.

Et andet interessant kort ses her: https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/interaktive-kortKortet giver mulighed for at sammenholde eksisterende vindenergi med potentialekortet vist i artiklen. Folk med begrænset kendskab til et område (f.eks. Hovedstadsområdet?) kan med fordel navigere lidt rundt selv og måske blive overrasket over arealanvendelsen langs statsvejnettet. Bebyggelse og infrastruktur har normalt en vis indbyrdes sammenhæng og balance. Til tider forstyrres den af politikere der fører usaglig lokalpolitik på nationalt niveau, resultaterne ser vi f.eks. med de Nordjyske motorveje og IC-betjening af Langeskov Station, der forpurrede hele køreplanen på hovedstrækningen KH-AR.

Usaglig NIMBY bedes rettet til egne forslagstillende lokalpolitikere, istedet for hetz mod befolkningen i andre landsdele.

Hvis ikke ingeniører kan debatere sagligt, hvem kan så?

Så ganger man lige de samlede risici op med påvirkningslængde/tid og trafikmængde, og træffer en oplyst beslutning omkring afstandskrav.</p>
<p>Forestil dig dette i myldretiden: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=d-AjoYZXkiU">https://www.youtube.com/wa…; Lidt om is: <a href="https://www.trm.dk/media/iwlfn3mi/bidrag-f..">https://www.trm.dk/media/…;.

Sæt dog møllerne tættere på vejen - 1.7x højde er dybt tåbeligt. LAvfrekvent støj ligegyldigt i køretøjerne på vejene, risiko vor vinge-afkast meget ubetydelig. Skyggekastet kan vi leve med. Brandrisiko, betyder blot vejen er spærret nogle timer. Det er billigt.

Møller og solceller børe sættes langs larmende hovedveje og motorveje dersom arealerne ikke finder anvendelse i forvejen. Det er for støjende til bebyggelse allerede.

Nu var det jo DIG, der bragte denne problematik på banen. :-)

Nu er du bare kværvulant, grænsende til det paranoide! Det her har intet at gøre med Jylland vs. København, men om resurser og påvirkning. Det er DIG der ønsker at placere vindmøller i tætbefolkede områder og langs større veje, hvilket er bekymrende. Gang risiko/gene med antallet personer der påvirkes og svaret er yderst simpelt.

Slut, prut, ikke mere mad til den trold!

Mette Haugsted Hansen: Når de nu udgør en risiko, hvorfor så ikke placere dem, hvor der ikke er væsentlige tab. f.eks. i København? (Eller er det kun jyder, der kan ofres? - Eller som skal finde sig i lavfrekvent støj m.v.?)

Nej, det er møllerne der udgør en risiko, f .eks.: skyggekast, lysglimt, nedfalden is, haveri/brand/kollaps under storm, lavfrekvent lyd. Måske oplever du det ikke som et problem, men det er der andre der gør. F.eks. er der nogle menneskerder bliver ganske utilpasse ved lavfrekvent støj og/eller fluktuerende lys og det alene vil kunne forårsage uheld.

Så ganger man lige de samlede risici op med påvirkningslængde/tid og trafikmængde, og træffer en oplyst beslutning omkring afstandskrav.

Forestil dig dette i myldretiden:https://www.youtube.com/watch?v=d-AjoYZXkiULidt om is:https://www.trm.dk/media/iwlfn3mi/bidrag-fra-risoe-ipdf.pdf

Trafiksikkerhed. Objektivt fornuftigt.

Hvordan?

Er man bange for at folk rammer møllerne, når de kører af vejen?

Møllerne i sig selv tiltrækker ikke længere opmærksomhed.

Trafiksikkerhed. Objektivt fornuftigt.

Hvis du vil have realisme, så vid at gældende regler for opstilling af vindmøller nær overordnede veje er mindst 250 meters afstand, ellers 1,7x totalhøjden.

Det er ikke det samme som at det er fornuftigt. Der findes faktisk møller som står væsentligt tættere på. Mest kendt formodentlig møllen ved Vestas tidligere hovedkvarter i Randers.

Er det samme boldgade som da man forbød industribyggeri nær motorvejene fordi det ikke var "pænt"?

Ironi forekom, men ikke overraskende gik det tabt. Nej, jeg har ingen havn i baghaven, ej heller plads til en vindmølle! Fisk hvor der er fisk og sæt vindmøller hvor der er vind, det er min pointe.

Hvis du vil have realisme, så vid at gældende regler for opstilling af vindmøller nær overordnede veje er mindst 250 meters afstand, ellers 1,7x totalhøjden. Fej venligst for egen dør først, tæt på forbrugeren.

Mette Haugsted Johansen: Tak skal du da ellers have. Har du selv en lille havn i din baghave, siden du mener, at man bør fiske nær ved egen bolig? Hvorfor mener du, at det kun er i Langtbortistan, at de forurenende, støjende eller irriterende ting bør foregå? Hvad med at være lidt realistisk omkring eget forbrug og nødvendig produktion?

@Thorkild Bach Nu var det jo ikke dit indlæg jeg kommenterede (lidt for langt fra emnet imo), men det kan jeg da godt gøre: dine forstillinger om infrastruktur er mildt sagt urealistiske, både mht. trafiksikkerhed og samfundsøkonomi. Glem alt om vindmøller i midterrabatten, der er så meget galt med den "idé", at jeg end ikke vil forsøge at forklare det, men man kunne måske konvertere det areal de Nordjyske motorveje optager til mølleparker... eller flytte vejene derhen hvor forbrugerne er... Alternativt må vi tvangsflytte nogle Københavnere hen til al den uudnyttede infrastruktur, så den ikke går til spilde! Det vil også berettige nogle vindmøller.

Lad os i samme omgang få flyttet produktion og arbejdsplader væk fra de tyndtbefolkede egne til der hvor forbrugerne er, uanset naturresurser. Det der pjat med at fiske langt ude på havet skal også stoppes, for forbrugerne bor jo på land. Minimal ydelse og til gene for flest muligt, det er en bæredygtig vej! Formand Mao kørte en lignende omstilling for ca. 60 år siden, hvor 45 mio der døde af sult, men vi er jo slet ikke så mange her i Danmark, så hvor galt kan det gå?

Tanken om at bygge en Kattegatforbindelse med backup-bro til Fyn er jeg som skatteyder lidt forbeholden overfor, men det er da befriende selvimodsigende, at du foreslår placering af et kernekraftværk ude på havet, langt væk fra energiforbrugerne.

Iøvrigt vil jeg gerne høre mere om de skadelige effekter fra ladcykler, den var ny for mig.

Og fordi der er flere haller i Aalborg skal beboere på Vestkysten have vindmøller i forhaven? Du læser faktisk mit indlæg forkert. Jeg mener, at man bdør lægge produktion, hvor der er forbrug. Ligesom jeg mener, at man bør beskatte kørsel efter slidtagebidrag. Derved vil cykler næsten blive fritaget, bortset fra, hvor motoriserede køretøjer ikke må komme. Og derved vil man også kunne mindske skadelige effekter fra ladcyklerne på cykelstier og -broer, der er designet til gående og tohjulede cykler. Nå, men: Lad nu dit københavneri blive i hovedstaden - og producer pg forbrug tættest muligt på hinanden. Derved vil man også kunne reducere behovet for transport mellem arbejde og hjem - væsentlig mindre miljøbelastning.

Hvorfor vil man ikke

Altid den missundelse overfor Hovedstaden! Tænk kommunal udligningsordning med omvendt fortegn - det må da være skønt at kunne give lidt igen for alle de idrætsfaciliteter Hovedstadsområdet har betalt i provinsen? Du finder ikke én Hovedstadskommune blandt de første 50 (af 98) på listen over idrætsfaciliteter per indbygger - og ja, der ER mangel og ventelister. Vi har også færre m2 per borger, mere trafikstøj mv. Livets goder er ikke ligeligt fordelt, men når nu vind er blevet en resurse, kunne man måske glædes over at have den?

Så har vi også fundet placeringen af atomkraftværker hvis det skulle være, siger man nej til det vedvarende får man et akraftværk i nakken :-) [/trolling off]

Jeg arbejdet med damvarmelager i Odense i perioden 2005 til 2015. For ca. 12 år siden udpejede jeg den konkrete placering, blandt flere andre placeringer

@Jens

Den konkrete placering på Nistedvej blev først aktuel i 2018?

Som en af dem der har svaret "nej" til at vi som kommune har indsendt forslag, manglede jeg muligheden for at svare st udviklerne havde udpeget og indsendt forslag til styrelsen. Er dog spændt på at se hvad der skal ske med forslagene, for der gik ret hurtigt "valg i den" og styrelsen vidste ikke rigtigt hvad planen var

Anders Jensen: Godt spørgsmål. Jeg mener at have beskrevet under Transportintegreret Energiproduktion.

Hvorfor vil man ikke producere energien der hvor den bruges?</p>
<p>

Var det et demagogisk, anti-Hovedstad spørgsmål, eller forstår du det virkelig ikke?

Nå, men forklaringen er, at arealet til beboelse eller industri har en langt højere pris end areal til placere sol/vind på.

PS. Bor selv i Jylland

Edit: jeg ser alle mine pointer har været skrevet tidligere, og flere steder med god humor (Niels Peter Jensen)

Christian: Der er et stort transmissionstab. Og etablering og vedligehold er dyrt. (2 transformerstationer i Nordjylland beskrives i disse dage - kapacitet på noget nær halvdelen af den nuværende kapacitet. Og så er der behov for endnu kraftigere udbygning langs den jyske vestkyst - for at få strømmen væk - og dermed til f.eks. København - med stort tab undervejs.) Det ER en god ide at producere tæt på forbrug - eller at flytte forbrug tæt på produktion.

Hvad er "stort"? Så vidt jeg ved ligger alm. 400KV på omkring 7% tab pr. 1000Km. Og der er ikke 1000Km til noget i DK. Noget lavere ved HVDC, hvis det er nødvendigt. Det vil det jo være, hvis det skal fra DK1->DK2.

Ja - der skal nok udbygges noget net. Det skal der uanset hvad, og man er allerede i gang, som fx i Nordjylland og Vestjylland og man har udvidet forbindelserne voldsomt til Tyskland, og vi har fået forbindelsen til Holland og snart til UK.

Hvis det realøkonomisk var en god idé kun at producere tæt på forbrug, så ville man nok gøre det.

Der er jo dog også både Haslev, Ringsted og striben ved Greve på kortet, som vel ligger "tæt på forbruget", hvad det så end vil sige sådan helt præcis.

Fremover bliver en stort del af forbrug nok også PtX, og det vil man jo nok bare lave der hvor energien bliver produceret.

Christian: Der er et stort transmissionstab.

Hvis du f.eks. har din opfattelse fra artikler som denne: https://ing.dk/artikel/halvdelen-af-energien-forsvinder-pa-vej-til-stikkontakten-76826Så er det inkl. energiomdannelsen - den er ikke relevant i denne kontekst.

Og etablering og vedligehold er dyrt.

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2022/09/06/Energinet-justerer-tarif/

Christian: Der er et stort transmissionstab. Og etablering og vedligehold er dyrt. (2 transformerstationer i Nordjylland beskrives i disse dage - kapacitet på noget nær halvdelen af den nuværende kapacitet. Og så er der behov for endnu kraftigere udbygning langs den jyske vestkyst - for at få strømmen væk - og dermed til f.eks. København - med stort tab undervejs.) Det ER en god ide at producere tæt på forbrug - eller at flytte forbrug tæt på produktion.

Hvorfor vil man ikke producere energien der hvor den bruges?

Er det et reelt spørgsmål eller sådan et "de der dumme københavnere" spørgsmål?

Jeg vil tro, at det bl.a. er fordi jord er meget dyrt i nærheden af fx København og det er heller ikke optimalt i forhold til vind. Men fx Kassø ved Aabenraa ligger perfekt i forhold til distributionsnettet, så man kan nemt sende strømmen til de større byer nordpå eller sydpå. Der er fx 160km til Hamburg. Hvis man skal lave PtX er det vel også lidt lige meget, bare der er transportmuligheder eller gasnet i nærheden. Der skal også bare være plads til selve industrien.

Fin beskrivelse. Og passer jo godt med den i dag i Nordjyske beskrevne ansøgning om tilladelse til oprettelse af større transformerstationer i Nordjylland. Men hvorfor indtænker man ikke i større udstrækning muligheden for placering af energiproduktion i en integreret arkitektur med trafikveje? F.eks. vil det da være fornuftigt at placere en vindmølle i midterrabatten af motorveje og solceller i forbindelse med støjafskærmning - eller omvendt at gribe muligheden for en støjafskærmning ved at etablere solceller langs vejene. Faktisk vil en sådan tankegang måske kunne medvirke til at gøre Kattegatforbindelsen mere rentabel. (Denne forbindelse skal naturligvis have en afstikker til Fyn, så der opnås en sikker trafikafvikling, såfremt en af de to store nuværende broer til Fyn skulle ryge i vandet. I knudepunktet kunne man så evt. kunne supplere med et kerkraftværk.)

Men det er fedt med lidt udvikling

Hej Esben Juul Sørensen

Hvorfor vil man ikke producere energien der hvor den bruges?

Til Malthe Du peger, lidt indirekte, på det som jeg ser som det alvorligste problem for udbygning af vedvarende energi i Danmark. Det er helt rigtigt at et damvarmelageret i Odense bestemt ikke er en ny ting. Jeg arbejdet med damvarmelager i Odense i perioden 2005 til 2015. For ca. 12 år siden udpejede jeg den konkrete placering, blandt flere andre placeringer. Men sådan er det jo også gået med mange solcelle- og vindmølleparker. Samlet peger det på, at det at det at få udarbejdet en VVM redegørelse og få miljøtilladelser i dag nok er det største problem for omstillingen til vedvarende energi, og der med for Danmarks håndtering af klimaproblematikken.

Hvor tænker du det skulle placeres, for eksempel?

Umiddelbart synes jeg disse foreslag rykker lidt tættere på die fire største byer, ift. hvor der lige pt bliver produceret rigtig meget VE (Vestjylland og Lolland fx.). Forhåbentlig kan det afhjælpe lidt af transmissionsproblemerne.

Hvorfor vil man ikke producere energien der hvor den bruges?

Hvor mange kommuner pyntes med lånte fjer? Damvarmelageret i odense er et gammelt forslag: https://www.odense.dk/politik/dagsordner-og-referater/by-og-kulturudvalget?agendauid=b8887f37-57fa-45a6-8ef6-c543e7617cc4&presentationuid=03ef24d7-bc54-404a-8fdd-a1a0fab953fd