Se kortet: Hovedstaden og Østjylland hårdest ramt af MgO-skandale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se kortet: Hovedstaden og Østjylland hårdest ramt af MgO-skandale

Skandalen med de fugtsugende MgO-plader, der er brugt som vindspærre i tusindvis af danske bygninger, ser ud til at koncentrere sig om hovedstadsregionen og Østjylland. Det viser et kort over de hidtil kendte sager, som Ingeniøren har sammensat på baggrund af registreringer fra Byggeskadefonden, og sager, der har været omtalt i medierne.

Byggeskadefonden har gennemgået omkring 1.250 almene renoveringer og nybyggerier, der er afleveret siden 2010. De første kendte byggerier med MgO-plader er fra 2007, men pladerne fik først stor udbredelse fra 2010 og frem. Oprindelig forventede fonden at finde MgO-plader i omkring 100 byggerier, men de foreløbige tal viser, at pladerne kun er fundet i 69 byggerier - og at de altså er knap så udbredte, som fonden havde frygtet. Fonden mangler dog stadig at gennemgå omkring 50 byggerier - prlmært plejehjemsbyggerier - så tallet kan ændre sig. Fondens vurdering er, at pladerne skal fjernes i næsten alle byggerier, fordi pladerne suger så meget vand, at der vil opstå skader på et eller andet tidspunkt. At fjerne pladerne i de 69 byggerier, som fonden foreløbig har registreret, vil ifølge en vurdering fra fondens rådgivere, Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik Aps, koste omkring 800 mio. kr.

Læs også: Rapport: Næsten alle MgO-plader skal skiftes

Trods det store beløb er sekretariatschef i Byggeskadefonden Ole Bønnelycke faktisk lettet.

»Omfanget af brugen er betragteligt mindre, end vi havde frygtet, da vi begyndte registreringen,« siger han.

De almene byggerier har tilsyneladende haft fordel af, at der er et krav i kvalitetssikringsbekendtgørelsen om, at man skal bruge gennemprøvede materialer, når man bygger inden for det almene område.

»Resultatet fortæller os, at der heldigvis stadig er en udbredt forsigtighed og kritisk holdning til nye materialer i branchen. Et stort flertal af dem, der byggede alment i perioden, har tilsyneladende efterlevet kvalitetssikringskravene.«

Men der er store regionale forskelle. De bliver tydelige, når man ser på kortet. I hovedstadsområdet og i de største byer i Jylland står markeringspilene tæt.

Læs også: MgO-sagen rammer kommune: Helt nyt plejecenter i Høje-Taastrup risikerer renovering for millioner.

Ole Bønnelycke ser to mulige forklaringer på de regionale forskelle.

»Jo længere bort fra de største byer, man kommer, desto mere forsigtig har man tilsyneladende været med at tage nye og ukendte materialer i brug. Det er rigtig positivt. Men så er der også den faktor, at byggerierne i storbyerne typisk er større. Derfor har man i flere tilfælde brugt industrialiserede byggemetoder og systemleverancer, hvor vægt betyder meget, fordi bygningsdelene bliver produceret på en fabrik og skal transporteres til byggepladsen. Det kan ikke betale sig, hvis man kun skal renovere nogle få lejligheder - men hvis man skal renovere f.eks. 200 er det en anden sag,« siger han.

Desuden er der bygget og ombygget mere i og omkring storbyerne end i de mindre byer i perioden.

Både bygherrer, entreprenører og rådgivere bør være særligt opmærksomme på risiciene ved at bygge industrialiseret fremover, mener han.

»Fejlene og skaderne opstår typisk i den måde, man sammenbygger forskellige industrielt fremstillede komponenter, der hver især som regel ikke er fejlbehæftede. På disse store byggerier kan selv en lille fejl få meget stor betydning, fordi der bliver bygget så meget med den samme metode. Det er i hvert fald en lære, man kan uddrage af denne sag.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten