Se kæmpeblæksprutte angribe madding på mini-ubåd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se kæmpeblæksprutte angribe madding på mini-ubåd

Kæmpeblæksprutte, lyn og skypumper. Nogle dage er ikke "another day at the office". Illustration: Edie Widder og Nathan Robinson.

»Vi forskere kæmper altid for holde styr på os selv og ikke blive for begejstrede. Vi er som biler, hvor gaspedalen og bremsen er trykket i bund samtidig; brølende, men holdt tilbage. En gang imellem får vi lov at slippe bremsen...og giver slip.«

Sådan beskriver ekspeditionsleder Edith Widder det efter dagen den 19. juni, hvor forskerne om bord på ekspeditionsskibet Point Sur gjorde en usædvanlig opdagelse. Forskerne var på en 15-dages mission i den Mexicanske Golf i jagt på intet mindre end optagelser af dyrene i dybhavet. Missionens navn: “Rejsen ind i midnatten: Lys og liv under twilight zonen”. Sponsor: Det amerikanske hav- og atmosfæreinstitut, NOAA.

Forskerne var stævnet ud for knap en uge forinden, og dagene var allerede begyndt at blive ensformige. Hver dag sænkede besætningen en simpel ROV med kamera ned på bunden af havet til lyden af det klikkende spil og synet af den flere kilometer lange nylonline, der fulgte med. Det var blevet hverdag at hive den op i den bagende sol og se timevis af optagelser igennem, mens skibet vuggede i bølgerne.

Men den onsdag faldt en af forskerne, Nathan Robinson, over en usædvanlig videosekvens.

Efter timers optagelser af fisk, hajer og rejer begyndte et stort aflangt dyr at dukke op i det ene hjørne af skærmen på 759 meter - altså et godt stykke over havbunden, der var 2200 meter under overfladen.

Kæmpesprutte greb om lysende madding

I to videoseksvenser holdt dyret sig nærmest gemt i skærmens periferi, men i den tredje sekvens dukkede det frem. Hvad Nathan Robinson så var en kæmpeblæksprutte, der skød frem for at angribe den lysende “madding”, som forskerne havde anbragt på deres ROV kaldet Medusa. Maddingen var en ring af LED-lys, som efterlignede en oplyst gople, og med Medusas røde lys kunne forskerne kigge med uden at skræmme sprutten væk. Videoen afslørede, at dyret så ud til at mærke efter for at konstatere, at LED-lysene ikke var mad og forsvandt så ind i mørket.

Nathan Robinson kaldte straks hele besætningen op til sin computerskærm.

Læs også: Kæmpeblæksprutter gemmer på genetisk hemmelighed

»Vi vidste med det samme, at det var en blæksprutte. Den var også stor, men fordi den skød direkte mod kameraet var det svært at sige præcis, hvor stor - men mindst 3 til 3,7 meter,« skriver ekspeditionsleder Edith Widder i meddelelse på Ocean Exploration and Researcs hjemmeside.

»Hurtigt begyndte vi at hive bøger om blæksprutter ned fra hylderne og smækkede dem på skibets kummefryser, som var vi mekanikere, der febrilsk ledte efter en måde at slukke en motor, der var gået amok. Latinske navne skød i øst og vest, der blev peget på billeder og meninger fløj gennem rummet,« fortæller Edith Widder.

Havforskerne samles for at kigge på optagelser fra dybet. (Fra venstre mod højre) Nathan Robinson, Sonke Johnsen, Tracey Sutton, Nick Allen, Edie Widder, og Megan McCall Illustration: Danté Fenolio

...og så slog lynet ned

Forskerne var »70 procent« sikre på, at der var tale om en ægte kæmpeblæksprutte af arten Architeuthis, men de havde brug for en bekræftelse af en ekspert og ringede derfor til en af verdens førende forskere. Men tiltagende vind og et heftigt uvejr var begyndt at kaste skibet rundt i bølgerne, så internettet fungerede ikke. Forskerne lukkede Medusas computer og ventede på bedre vejr...og en halv time efter skete endnu en uventet ting.

Et lyn slog ned i skibet og brændte en del af det elektriske udstyr af. I styrbord side knækkede en antenne af og faldt ned på dækket, mens røg begyndte at stige op fra dækket. Og gennem uvejret kunne kaptajnen se en skypumpe bygge sig op.

»Vi var flere, der straks løb over til Medusas computer for at se, om videoen var ødelagt. Det havde været ironisk, hvis den mest fantastiske video du nogensinde har set, forsvandt en halv time efter, men heldigvis var computeren i god behold,« fortæller Edith Widder ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: Olierobotters spektakulære videoer fra dybhavet hjælper biologer

Kort efter drev uvejret over, og forskerne kunne sende videooptagelserne til zoologen Michael Vecchione fra NOAA, der er ekspert i blæksprutter. Han bekræftede, at der var tale om en Architeuthis - den eneste art, der går under betegnelsen kæmpeblæksprutter. Dermed kunne forskerne bekræfte, at de nu var i besiddelse af den eneste af to optagelser, der viser en kæmpeblæksprutte i dybhavet. Den eneste anden optagelse stammer fra en ekspedition i 2012, hvor Edith Widder også deltog, ved den japanske øgruppe Ogasawara. Den eneste anden viden forskere har om blæksprutterne stammer fra eksemplarer skyllet i land eller fundet i maverne på kaskelothvaler.

Ud over optagelserne af Architeuthis har blandt andre borerigge spottet sjældne blæksprutter, blandt andet i 2007 i Den Mexicanske Golf, hvor blæksprutten Magnapinna blev filmet.

Næste dag vendte forskerne tilbage til arbejdet og fortsatte deres ensformige dage med at sende Medusa mod havbunden til den klikkende lyde fra spillet.

Det fik mig til at tænke på en zen-passage, fortæller Edith Widder ifølge pressemeddelelsen:

»Hvad gør vi, før vi opnår oplysning? Vi hugger brænde og henter vand. Hvad gør vi efter vi har opnået oplysning? Vi hugger brænde og henter vand.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten