Se, hvordan saltvand kan levere strøm til geotermianlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se, hvordan saltvand kan levere strøm til geotermianlæg

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teknikken er jo prøvet i Norge men forsøget, vist nok af Statoil, blev opgivet.
Jeg foreslog selv da det kom frem, at man kunne benytte spulevand fra en salthorst i forbindelse med udvidelse af naturgaslagring.
Hvad er det der gør at Danfoss tror at de kan gøre det bedre - det burde have været det centrale i artiklen.

  • 4
  • 3

Figuren viser, at der tages fersk fjordvand (plejer det ikke være salt?), hvoraf en del ledes ind i det salte vand via osmose.

Kan der pumpes mere vand tilbage ned i undergrunden, end der tages op?

I så fald, hvad er pumpearbejdet hertil?

Hvis ikke, så skal en del af det salte vand ledes ud (i fjorden?), hvorved den bliver mere salt. Kan det tænkes at være et problem?

Eller er der så udendeligt meget salt i havene, at det aldrig ville kunne mærkes?

Hvis konceptet skal kunne anvendes langt fra havet, kræver det ved, at al det salte vand pumpes ned i undergrunden.

Jeg tænker at de gode folk hos Danfoss har tænkt over dette, men jeg er nysgerrig over at få problemstillingen belyst.

Ellers meget spændende koncept, og en elegant måde at få en ekstra indtægtskilde til geotermi.

  • 7
  • 1

Hvorfor er der en retur på ferskvandsdelen? Kan det ikke bare blive i tanken, som fyldes op i takt med at det ferske vandtryk falder, når vandet trænger over membranen? Hvad vindes ved at det ferske vand løber igennem tanken? Hvor meget drejer det sig i øvrigt om? For hver kubikmeter fersk vand det løber ind i systemet, hvor meget kommer så retur til fjorden? Det kan vel være et reelt problem de steder, hvor man vil bruge vand fra en sø, hvis vandforbruget er stort. Mange steder er der i forvejen press på ferskvandsresourcerne til landbrug etc.

Hvordan filtreres det ferske vand? Fjordvand indeholder sikkert alt muligt godt, der kan tilstoppe membranen, hvis ikke det filtreres først.

Det lyder ellers til at være et spændende projekt. Håber det kommer til at fungere.

Det kunne faktisk være sjovt, hvis man til pædagogiske formål kunne købe et minianlæg, som man selv hælder salt på, så man kan få en pære til at lyse etc.

  • 0
  • 0

Der må jo ske en koncentrering af opløste stoffer i ferskvandsdelen. Hvis det er fjordvand ville jeg gætte på at det var brakvand og efterhånden ville blive mere og mere salt. Men udskiftningen i "ferskvandsdelen" behøver vel ikke at foregå i samme rate som udskiftningen i saltvandsdelen.

  • 2
  • 0

Hvis en del at ferskvandet blandes på i det salte gennem membranen, vil det returneres en større mængde van til det geotermiske reservoir, eller hældes den ekstra mængde ud i fjorden. Men under alle omstændigheder vil det geotermiske vands salt indhold reduceres. Vil det gennem en længere periode reduceres saltindholdet i reservoiret eller vil der opløses nyt salt i undergrunden?

  • 2
  • 0

Der er lidt mere udførlig information på www.saltpower.net

Et potentiale svarende til et vandreservoir i 1,8 km højde er ganske imponerende!
Det blir spændende at se hvor meget teknikken kan skaleres op før der opstår problemer med ressourcefortynding, så saltindholdet falder og der udhules en kaverne.

Jeg kan ikke se hvor vandet tages fra, men det er almindeligt at fjordvand er lagdelt med ferskvand foroven, brakvand i midten, og saltvand forneden. Kilder kan være Lillehav, Ketting Nor, eller Nybøl Nor, hvis Augustenborg Fjord ikke duer. https://www.google.dk/maps/@54.957953,9.87...

  • 1
  • 0

Jeg kan ikke se hvor vandet tages fra

Nå, Jørgen havde allerede skrevet "Augustenborg fjordvand indeholder kun 0.5 % salt" ovre i https://ing.dk/artikel/danfoss-boss-geoter...

Salt Lake i Utah har stor saltvandsressource, men må nok bruge vand fra rensningsanlægget som ferskvandsressource. Jordan-floden løber ud i Det Døde Hav, så der burde være nok af begge dele; det var det der satte Loeb igang med konceptet.

En anden mulighed er at bruge saltvandssøer på bunden af havet som saltvandsressource, og så havet som "ferskvands"ressource. Eksempelvis Orca Basin, men de ligger nok for dybt og fjernt.

  • 0
  • 0

Nej, hvis det mindre salte vand havde interesse i at blande sig med det mere salte, kunne det jo frit gøre det

Hvad mener du? Der er en forskel i salinitet som kan udnyttes, ligesom de andre steder. Naturlovene er ligeglade med placering.
Statkraft viste at metoden er fysisk mulig. Den var bare ikke kommerciel med det lave saltindhold i havvandet.

Brinepøle har mere salt, derfor er de tungere, derfor ligger de nederst. Stofvandringen foregår begge veje; ferskere vand går mod saltere vand, og omvendt.
http://www.vet.ohio-state.edu/assets/cours...

Mit bud er at overgangszonens tykkelse viser saltets vandring, altså den osmotiske gradient der også driver saltkraften i Sønderborg-anlægget. Saltet vandrer op fra brinen til havvandet, modsat tyngdekraften, og havvandet bremses i sin vandring nedad pga. dens lavere densitet; ligesom en bold er svær at presse ned i en svømmepøl.
Overgangszonen kan forstås som den semi-permeable membran fordi den forskellige densitet hindrer stofudvekslingen.
Hvis der er uro i vandet forstyrres "membranen", og udvekslingen øges. Men på de dybder er vandet som regel meget roligt.
Men emnet er underordnet, for disse brinepøle ligger for utilgængeligt.

  • 0
  • 0

Er der nogen der kan forklare mig hvordan salt- ferskvandsregnskabet ser ud før og efter saltkraftværket?
Hvis jeg forstår grafikken, så flytter osmosen fersk/brakvand over i saltbrinen som derefter sendes tilbage i undergrunden med det tilsatte ferskvand? Det må da forbruge ferskvand?

  • 0
  • 0