Se, hvordan DTU skal udbygges for 4 milliarder kroner
Med en enorm investering vil DTU i Lyngby over de kommende ti år blive omdannet fra en ensartet og uprætentiøs gulstensby til et moderne universitetscampus med spændende arkitektur og topmoderne faciliteter for både studerende og forskere.
»Det er første gang siden byggeriet i 1960'erne og 1970'erne, der bliver lavet så store projekter herude. Det vil fuldstændigt ændre på den oprindelige logik, som universitetet er anlagt efter,« fortæller campusdirektør Jacob Steen Møller.
Indtil videre har DTU's bestyrelse godkendt byggeri i Lyngby til en værdi af cirka fire milliarder kr. Og der er meget konkrete planer om bygge for omkring 529 mio. kr. yderligere. En stor del af byggeriet vil blive samlet i fem 'fortætningszoner', der skal give universitetet en mere bymæssig karakter.
I dag er bebyggelsesprocenten således omkring 20, men i den reviderede lokalplan, som Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog i 2011, er der mulighed for bebyggelsesprocenter på 50 procent. Desuden må man bygge op til 33 meter højt og med andre arkitektoniske virkemidler end dem, som Eva og Nils Koppel brugte, da de tegnede universitetet i 1960’erne.
»I dag er der rigtig mange ensartede gulstensbygninger, der er placeret relativt uhierarkisk i området. Med den nye lokalplan kan vi bygge med større tæthed og med andre facadeudtryk end dem, vi har i dag,« siger Jacob Steen Møller.
DTU-opfindelser ind i byggerier
Blandt de store byggerier er et nyt center for Life Science & Bioengineering til 1,2 mia. kr og en ny bygning til DTU Biosustain til 300 mio. kr. Desuden ombygges og renoveres alle auditorier for 120 mio. kr.
En del af de mange milliarder er allerede blevet omsat til konkrete byggerier som Bygning 324, der huser DTU Compute og undervisningsfaciliteter til studerende. Desuden inkorporerer bygningen en anden af DTU's vigtige målsætninger: at universitetets viden skal bruges i de nye byggerier.
»I Bygning 324 bruger vi superlette betondæk, som er udviklet på DTU Byg. Andre steder bruger vi lavtryksventilation, som også er udviklet på DTU Byg.«
Andre eksempler er den udstrakte brug af LED-belysning - en teknologi, der arbejdes intenst med på DTU Fotonik - og af vakuumisolering i facaden på den nye bygning til DTU Space. Vakuumisolering er brugt i flere rumfartøjer.
Store energiambitioner
Men det mest afgørende sted, hvor DTU bringer institutionens egen viden i spil, er måske i helhedsplanlægningen for integrationen af tilbygningerne og ikke mindst forsyningen af dem. Universitetet har nemlig både sit eget fjernvarmeværk, fjernkøling og strømforsyning.
»Det særlige her er, at vi både ejer bygningerne og hele forsyningsinfrastrukturen. Det giver os mulighed for at optimere på hele systemet af bygninger i stedet for på den enkelte bygninger, som andre bygninger normalt er nødt til,« forklarer campusdirektøren.
Det betyder, at universitetet eksempelvis er ved at lave deciderede serverhuse, hvor der skal være en meget høje varmegenindvindingsgrad, når de bliver koblet sammen med universitetets fjernvarmesystem og fjernkølingssystem.
DTU skal ifølge aftalen med staten reducere sit samlede energiforbrug (el+varme) målt som kWh/(årsværk+studerende årsværk) med 15 procent mellem 2010 og 2015.
Kommunale energikrav giver ikke mening
Men da lokalplanen blev vedtaget i 2011 kæmpede DTU imod et krav om, at alt nybyggeri skal opfylde Bygningsklasse 2015.
»Den helt store faktor her er procesenergi. Derfor giver det ikke meget mening for os at koncentrere sig om energien til bygningsdrift, der måske udgør 15 procent af energiforbruget her. Pointen med den integrerede planlægning er, at det er den bedste måde at reducere det samlede energiaftryk og holde fokus på de steder, hvor det virkelig vil gøre en forskel at ændre noget,« siger Jacob Steen Møller.
Han understreger, at DTU nok skal nå at overholde sparekravene alligevel.
Ud over de allerede besluttede byggerier har DTU planer om at udvide mod nord for det eksisterende campus. Derfor har universitetet opkøbt en 33.000 m2 grund.
Håber på letbanestation
Desuden håber DTU på, at der kan findes penge til at ændre traceet for den planlagte letbane langs ring 3, så banen kommer til at slå et sving ind på Asmussens Allé. Merprisen er 99 mio. kr., men DTU har i et notat beregnet, at den vækst i antal passagerer, som linjeføringen omkring DTU vil medføre, stort set vil dække de ekstra omkostninger.
For folk, der som Jacob Steen Møller selv læste på DTU i 1970’erne, bliver universitetet ikke til at kende.
»Der bliver helt nye læringsmiljøer, hvor man ikke bare får traditionel envejs-forelæsninger i store auditorier, men kan have dialogbaseret undervisning og gruppearbejde. Det er den største og mest omfattende forandring af universitetet nogensinde,« siger han.
