Minut for minut-rapportering fra 1.000 solcelleanlæg rundt om i landet giver nu for første gang mulighed for, at Energinet.dk og alle andre kan se, hvor meget grøn strøm landets 90.000 solcelleanlæg egentlig bidrager med.
Den samlede effekt, som beregnes ud fra onlinedata fra de 1.000 anlæg, vil samtidig tilgå aktørerne på elmarkedet, som kan indregne effekten af solcellerne i deres prognoser for mængder og priser på elmarkedet. Det har, ifølge Energinet.dk, ofte har været efterspurgt af markedet.
Det hele foregår på Energinet.dk’s interaktive side ved navn Elsystemet lige nu, hvor man hidtil kun har kunnet se øjebliksbidraget fra vindmøller, decentrale kraftvarmeværker, centrale kraftværker samt import og eksport af strøm.
Men nu er solcellerne altså kommet til, selv om bidraget ikke er imponerende på sådan en gråvejrsdag i december.
Foreløbig vises kun ét samlet tal for solcelleproduktion i Danmark, men Energinet.dk håber senere at kunne vise regionale online-målinger, så man kan se forskelle i produktionen i Vestjylland og på Bornholm.
Læs også: Solrig sommer: Solceller stod for 13 procent af elproduktionen
Når Energinet.dk begynder at registrere effekten fra solcellerne minut for minut, hænger det sammen med, at antallet af små solcelleanlæg nærmest eksploderede i 2012 – fra ca. 4.100 til over 87.000 – og at de nu står for en samlet effekt på 500 MW.
Hidtil har Energinet.dk klaret sig med prognoser udformet på baggrund af ganske få målinger, da private solcelleanlæg ikke er koblet op på en fælles database. Men da solcellerne nu i mængde i gennemsnit leverer op mod 2 procent af danskernes strøm, har Energinet.dk ønsket mere præcise målinger for præcist at kunne forudsige produktion og forbrug i elnettet.
I juli bidrog solcellerne i enkelte meget solrige timer med cirka 13 procent af det samlede elforbrug.
Onlinemålingerne fra de over 1000 solcelleanlæg bliver leveret af Jysk Solenergi og eviShine.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det var formuleringen "fra producent til forbruger" som jeg læste som distributionsdelen. Men her kan jeg se at vi stort set er enige om at tabet er i størrelsesordnen 7-8 %
Tabet i produktionsdelen kan altid variere (og debatteres) mere.
hej jakob fra skolelærdom for 50 år siden jeg det er meget større se nedenstående.
Moderne grundlastværker udnytter ca. 45 % af brændslets energi til el-energi - resten forsvinder gennem skorstenen og anvendes som procesenergi. Endelig en stor del varmeenergi med kølevandet
og så kommer transmissionstabet på ca 8 pct, og så kommer tab hos forbrugerne ved transformere etc.
[quote] Om el er en ren energi kan diskuteres, der tabes fx ca. 25 pct. fra producent til forbruger, [\quote]
@Peder Sørensen Jeg har altid regnet med at omkring 7 % tabes i det samlede elnet. Hvor har du de 25 % fra ?
Det er superfint, og er suverænt den bedste måde "gemme" el på, når vindmøllerne går amok i Danmark. Men det kræver jo, at vi kan få rimelige afregningspriser for køb og salg af strømmen. Det har vi ikke nu, hvor vi meget tit sælger strømmen langt billigere, end vi kan købe den.
Det er sjovt som den myte er svær at dræbe - den dukker op igen og igen. Må vi få lidt fakta på bordet - hvor har du dokumentation for at vi sælger vores strøm billigt og køber den dyrt!
For det er vel ikke bare noget du skriver fordi du tror det er sådant?
Mvh Torben.
PS: Se link (som er henvist til før på ing.dk om samme emne)http://www.videnomvind.dk/nyhedsarkiv/vi-saelger-vores-el-dyrere-end-vi-koeber-den,-naar-vi-handler-med-vores-nabolande.aspx
Et fjernvarmenet er en glimrende model til at illustrere nogle af udfordringerne på el-nettet. Et fjernvarmenet har mange af de udfordringer, der er på el-markedet - men det er et lukket marked, da man ikke kan handle med nogen uden for nettet.
Et større fjernvarmenet kan have et kraftværk, et affaldsforbrændingsanlæg og en hel del spildvarmeproducenter til at bidrage. Kraftværket leverer broderparten på årsplan - og det drejer sig hovedsagelig om de 2/3 af forbruget, der ligger om vinteren. Om sommeren er det "købers marked". Fremløbstemperaturen sænkes og spildvarmen kommer til sin ret. - og kraftværket opvarmer "bugten".
De kolde vinterdage med kraftig vind fra nordost, kræver at kraftværket er i fuld produktion. Som forsyningssikkerhed har man mindre "spids- og reservelastværker", der kan hjælpe til i yderområder på disse dage. Og så har man nogle store simple oliekedler, der kan lave en frygtelig masse varme, hvis kraftværket sætter ud i vinterperioden. De bruges ideelt set aldrig, men de er den nødvendige "brandforsikring".
Og hvordan afregner man med producenterne? Skal prisen følge udetemperaturen? Skal man betale et abonnement for at stå til rådighed?
Og hvad med forbrugerne? Skal de betale lige meget hele året eller skal afregningsprisen være afhængig udetemperatur? Dato? Aktuelt forbrug i nettet? Med moderne målere kan afregningen sagtens differentieres.
Nej, Svend. Det er ikke mig, der vil betale forskellig pris for el fra forskellige kilder. Det er Samfundet (Staten). -staten vil fremme nogle ting og begrænse nogle andre - sådan har det altid været. Peter den Store lagde afgift på skæg for at europæisere russerne. Hvis staten vil af med fossilerne bruger den afgifter på dem og tilskud/favorisering af sol og vind. Men staten er jo ikke blåøjnet (altid), så når det går lidt for godt med at opsætte solceller, skruer den ned for incitamentet. For mig at se er det en logisk og rimelig "styreform" så længe man ikke udhuler ordninger for dem, der har investeret in tiltro til gældende regler. Vi kan så diskutere 2 ting: om staten satser rigtigt! og om dens virkemidler er hensigtsmæssige i forhold til andre parametre. Når VE har fået en væsentlig markedsandel, må man ikke neglisere effekten for de konventionelle producenter.
solceller bliver opsat til at levere mest muligt el , og desværre er det om sommeren de leverer mest, og det er om vinteren vi har mest brug for energien. hvis cellerne havde været opsat fx med ca. 12 graders hældning ud fra lodret, ville de have ydet mere i nov. dec. jan og feb. . men de ville ikke have produceret nær så meget el over året. og her er egentlig problemets kerne,, for solcelle ejeren får penge for at levere pr kwh., og vi andre betaler for at "lagre" producentens el til det bruges senere. det gør vi bl.a. ved at have en betydelig overkapasitet på konventionelle kraftværker som reelt giver underskud da de ikke udnyttes effektivt. for resten betaler vi også for el nettet anden gang ! først oprettede ELSAM det overordnede højspændings net "reelt betalt af forbrugerne". Staten opretter Energinet , som køber Elsams højspændingsnet, og nu er vi i gang med at betale anden gang. Om el er en ren energi kan diskuteres, der tabes fx ca. 25 pct. fra producent til forbruger, dette at lave solceller i Kina heller ikke helt forurenings frit, og flytte dem fra den anden side af jorden medfører da også en del forurening.
Det er egentlig et mærkeligt udsagn. Hvad du vil betale for strøm afhænger vel egentlig ikke af hvordan det er produceret. Hvis du eventuelt synes at vind og sol bør favoriseres, så vil jeg da gerne vide hvordan du vil argumentere for henholdsvis sol og vind. Så vidt jeg kan se på min elregning, så er der ikke nogen mulighed, og de få muligheder der gives, er altid at jeg skal betale mere, trods alle påstandene om at vind og sol er gratis energi. Eftersom ingen tilsyneladende kan få denne gratis energi gratis, var det så ikke på tide at stoppe alt dette hurlumhej omkring det. I andre sammenhænge ville det blive kaldt falsk markedsføring, og være en sag for forbrugerombudsmanden.Den nye ordning for solceller er vel rimelig set i forhold til at prisen på solceller er faldet drastisk.
Varmepumper er mere effektive, når de installeres hos brugerne end på kraftvarmeværkerne. Af to grunde:
Temperaturen skal være højere ved fjernvarme, end hvis de står hos brugerne, og så bliver COP mindre. Dels fordi der er varmetab i fjernvarmerørene
Holger.
Nu udelukker det ene jo ikke det andet. De individuelle varmepumper i det åbne land er en fin løsning der. Hvorfor skulle de udelukke store varmepumper i fjernvarmesystemet, hvor fjernvarme er mere oplagt end individuelle anlæg. ? Vedr. COP, så har du næppe ret i alle tilfælde. Kun der hvor alt opvarmning sker ved gulvvarme er det en sikker vinder på COP. Nu er der jo kun et fåtal af bygninger, der kun har gulvvarme som opvarmning. Radiatorer er stadigt langt det hyppigste. Og her er der behov for noget højere temperatur, hvilket reducerer COP. Varmepumper i fjernvarmesystemet er meget mere fleksible, idet de ikke vil være den eneste varmeproducerende enhed. Ofte vil det være sammen med et kraftvarmeanlæg, hvilket giver den åbenlyse fordel at de to kan deles om varmeproduktionen. Varmepumpen ved lave elpriser og kraftvarme ved høje elpriser. Og så kan centrale varmepumper opnå ganske høje COP-værdier, fordi de sjældent skal levere ved nogen speciel høj temperatur. (De kan forvarme vandet)
Er det ikke også forkert at noget som er gratis skal gøres til en en forretning. Selvfølgelig er der investeringer ved at sætte møller op som skal forrentes, men det behøver vel være en guldgrube.
Om dyppekogere og varmepumper: Husk, at el er den "fornemmeste" energiform, vi har. Den kan bruges til ALT, både lys, arbejde og varme. Men varme er den mest primitive energi. Ved lave temperaturer kan den kun bruges som varme. Det er derfor resursespild at lave dyr overskudsstrøm til billig varme. Det er kun acceptabelt, fordi vi politisk har besluttet at lave mere vindmøllestrøm, end vi kan udnytte. Og det værste er, at energiforliget medfører bygning af endnu flere vindmøller indtil 2020. Varmepumper er mere effektive, når de installeres hos brugerne end på kraftvarmeværkerne. Af to grunde: Temperaturen skal være højere ved fjernvarme, end hvis de står hos brugerne, og så bliver COP mindre. Dels fordi der er varmetab i fjernvarmerørene. Du skriver "vandturbiner", men mener vel vandkraftværker især i Norge og Sverige. Det er superfint, og er suverænt den bedste måde "gemme" el på, når vindmøllerne går amok i Danmark. Men det kræver jo, at vi kan få rimelige afregningspriser for køb og salg af strømmen. Det har vi ikke nu, hvor vi meget tit sælger strømmen langt billigere, end vi kan købe den. Så du har 100% ret i, at elprisen vokser, når vi får flere vindmøller. Det skyldes også, at energinet.dk køber strømmen dyrere fra vindmøllerne, end den i snit kan købes på el-børsen.
alternative energikilder som sol vind og vand, er i og for hver ganske gode energikilder, men vand er lagt for had af lystfiskere, vind af naturelskere og sol af naboer. Problemet er at el produceret på denne måde hæver prisen på el for forbrugerne. Kraftvarmeværkerne er i visse perioder nødt til kun at producere varme, hvilket ikke kun hæver varmeprisen, men også elprisen. De små decentrale varmeanlæg der også producerer el leverer ligeledes el til et overfyldt marked( når el eksporteres til under produktionspris). Løsningen kunne være at små decentrale kraftvarmeværker skulle kunne købe el til markedspris, når prisen gik under produktionsprisen og så udnytte elektriciteten til at lave varme med ved hjælp af store dyppekogere, varmepumper etc. og evt opmagasinere det i store termoflasker.Specielt barmarksfjernvarmeværkerne ville have stor nytte af en sådan metode. Vandturbine produceret el. burde kun producere med laveste produktionskapasitet, når el markedet er oversvømmet af el. men så hæve produktionen når der er mangel. Vindmøller og parker burde lukke ned når elprisen på markedet kom under møllens eller parkens produktionspris. det ville medføre at eltariffen faldt, idet pso afgiften blev mindre.
Mit anlæg producerede 6400KWh hvoraf det lykkedes mig at sende 5500 ud på nettet. Så jeg fik altså gjort det af med 900KWh mens anlægget producerede.
Først er jeg glad for at konstatere, at artiklen i REN ENERGI nr 136 har givet et (dog mangelfuldt) resultat. Artiklen gjorde opmærksom på, at solcellernes elproduktion ikke kan aflæses andre steder end på ejernes inverter-display. Artiklen ligger på www.REO.dk. Den metode, man vistnok bruger nu (mit gæt), må være en statistisk opgørelse ud fra 1000 udvalgte anlæg. Og det fremgår ikke klart, om det er solcellernes produktion - eller blot det, der sendes ud på nettet, der registreres. Som det er nu, kan elselskaberne (f.eks. DONG) fjernaflæse elmålerne og registrere energi til og fra nettet, men ejernes eget forbrug af solcellestrøm er det ikke muligt at aflæse. En præcis registrering af solcellernes produktion (time-, døgn- og årsværdier) kræver fjernaflæste invertere i de 1000 hjem. Energinet.dk bedes oplyse, hvilke af disse data, der benyttes til vurdering af solcellernes bidrag.
Det er vel ikke nogen hemmelighed, at staten gerne vil at forbruget af fossiler bliver mindre? Hvis det er målet, er det vel legitimt at tilskynde til produktion af el uden fossiler. Om der så gives tilskud, afgiftslettelser eller et billede af producenten på torvet er vel blot forskellige virkemidler. Da jeg købte vindmølleanparter i 1988 var der ikke tilskud til etablering, men afregningsprisen var den samme som min elpris (som privat forbruger) Og jeg kunne unnder den ordning kun købe anparter svarende til mit forbrug (+ et mindre tillæg). Den ordning svarede ret præcist til nettomålerordningen for solceller. Efterhånden som vindmøllestrøm blev billigere, blev betalingen for strømmen reduceret. Det gav som resultat, at det kunne betale sig for private at investere - hver et mindre beløb (typisk kr. 30.000) men der blev et marked for vindmøller - som medførte den udvikling i branchen som vi kender så godt. At begge ordninger er attraktive for vind-/solcelleejere er klart, fordi man kan både producere og bruge el uafhængigt af "resten af verden". Når andre elproducenter ikke har samme vilkår, så ER der tale om en favorisering/overbetaling - det er vist ikke engang forsøgt skjult? At vindmøller producerer mest el om vinteren og vist også mindst om natten gør at produktionen ikke rammer helt skævt i forhold til behovet. Der er konkurrence med kraftvarmeværker, når der blæser en kold vind. Solceller producerer meget el om sommeren og kun ganske lidt fra medio november til medio februar. Til gengæld falder produktionen altid om dagen, og falder dermed sammen med forbrugskurven. Så helt skidt er det nu ikke. Den nye ordning for solceller er vel rimelig set i forhold til at prisen på solceller er faldet drastisk. Problemet med "nettomålerordning på timebasis" er, at det er meget sværere at budgettere et anlægs rentabilitet. Hvem ved, hvor stor en del af deres elforbrug, der kan flyttes til timerne midt på dagen om sommeren?
@Walther: "Hvis staten mangler penge til budgettet, så vil normal adfærd da være at hæve skatten?" Normal adfærd for staten ja, men hvorfor ikke spare på overflødige udgifter? (GGGI osv.)
Hvilke brændstoffer bruger cyklister? Er virkelig nysgerrig...
Jeg kan forstå det her kun handler om afgifter og at trække flere og flere penge op lommerne. Set i lyset hvordan regeringen sviner med pengene, tog der ikke kan køre, rejser til 50.000kr pr billet, IT projekter til millioner...som kasseres, ja...fortsæt selv eller lad være listen er uendelig ligesom universet. Jeg er vokset op på landet hvor vi satte tæring efter næring...et princip der ikke længere hyldes.
Jeg mener stadig jeg viser samfunds sind...hvad det end er...idet jeg ikke brænder olie eller gas af,,,at jeg så sparer lidt i afgifter er åbenbart min forbrydelse. Men fred være med det...den dag vi alle er begravet i 70m vand kan resten jo komme ud på et. Forøvrigt forærer jeg 2300 KWh timer til jer alle sammen i nytårsgave...kan det købe mig lidt aflad??!
Men når alle gør alt for at slippe for at betale er det da ikke underligt at staten må finde på underlige afgifter på noget som alle skal bruge.
Jeg kan ikke følge din slutning til at afgifterne nødvendigvis skal være underlige. Hvis staten mangler penge til budgettet, så vil normal adfærd da være at hæve skatten ?
Selvfølgelig sparer solceller da behov for energi fremstilling...selvom vi solcelle ejere bruger energien lokalt indgår den stadig i det samlede forbrug
Kjeld.
Ja korrekt, men det der her diskuteres er om behov for elproduktions KAPACITET falder, altså om der kan spares et kraftværk eller to, når er installeres solceller. og her er svaret indlysende NEJ, da solceller kun leverer når solen skinner og ikke når der er max. behov for el, en kold, stille vinterdag.
det du åbenbart IKKE vil eller kan indse, er at solceller og små vindmøller ikke overhovedet er rentable I forhold til andre løsninger. Men også at solceller på den gamle nettoordning koster såvel tabt afgift som tabt betaling for drift af elnettet.
Interessant at læse at man stadigvæk diskuterer nettoorrdningen for solceller, om det er en afgift eller støtte eller hvad?. Jeg kan ikke lade være at tænke på alle de sønderjyder som weekend efter weekend køre over grænsen efter varer i tyskland for at spare moms og afgifter. Men som i hverdagene gerne vil have billige børnehaver, gode veje og gratis sygehusvæsen. Det er nu engang sådan at alting hænger sammen og statens husholdnings budget skal balancere. Men når alle gør alt for at slippe for at betale er det da ikke underligt at staten må finde på underlige afgifter på noget som alle skal bruge. Så alle kunne starte med at handle lokalt, så bliver pengene i DK og vi vinder alle sammen på det. Og jeg er da glad for både solceller og vindmøller, og smid bare et atomkraftværk oveni så vi slipper for brunkulsstrøm fra tyskland nu hvor de er gået i fukushima panik og har lukket deres A-kraft.
Hvad sker der med kapacitetsbehovet hvis man skifter sin havedamspumpe ud med en der er direkte drevet af små solceller i bedet ?
Man kan også sætte de tre muligheder op.
Kapacitetsbehovet stiger når man sætter solcelle pumpen i bedet, for det sker typisk når man installerer solceller (se tråd ovenfor). Og man skal derfor betale mere i elafgift end før.
Kapacitetesbehovet er uændret, for man bruger stadig en 20W pumpe. Man skal derfor betale det samme i elafgift som før, og dermed altså elafgift af sin solcelle pumpe.
Kapacitetsbehovet falder, og man skal betale mindre i elafgift. Det der er afgørende for om solceller sænker kapacitetsbehovet, er om solcellerne er placeret i bedet eller på taget.
Selvfølgelig sparer solceller da behov for energi fremstilling...selvom vi solcelle ejere bruger energien lokalt indgår den stadig i det samlede forbrug....det burde være meget logisk..for enhver med lidt forstand. Men når rønnebærrene er sure...så ER de sure...eller også er det ...noget andet. Hvis vi i det her lille lorteland skulle gøre noget fornuftigt skulle vi plastre ethvert tag til med solceller og tillade små vindmøller...i haven. Men uhada...så er der nogen som bor i lejlighed...uden muligheder og så er helvede løs
Sparer man på energien, mindsker man det totale kapacitetsbehov - det gør man ikke med solceller
Hvad sker der med kapacitetsbehovet hvis man skifter sin havedamspumpe ud med en der er direkte drevet af små solceller i bedet ?
Nej, at spare på energien og at installere solceller er to forskellige ting. Sparer man på energien, mindsker man det totale kapacitetsbehov - det gør man ikke med solceller, tværtimod.
Mine to anlæg kører også fint :-) ... Forstår ikke at det er så "ufint" for nogle at andre have solcelleanlæg. Hvad med alle dem der skifter deres lyskilder ud til feks LED-kilder eller alle de forbandede økonomiske og billige biler der kører flere og flere af !!! de er da i lige så høj grad med til at øge statens afgift-tab !! Husker et ordsprog der lyder noget i stil med "mange bække små osv ..." Så jeg gætter på at statens afgifttab er langt større på andre energibesparelser end på de små solcelleanlæg der er sat op i de små villakvarterer.
Sjovt at man stadig bruger flash, som burde være udfaset for længst !!
Gør dog ing.dk platforms-uafhængig ... så alle kan følge med :-)
Der ville være så meget mere fremgang i disse debatter, hvis vi kunne holde os til sagen i stedet for for sagen irrelevante forhold og utilstrækkelige analogier.
Gerne. En afgift er til for at adfærds/resource regulere, eller dække udgifterne til det område den opkræves for. Hvis en solcelle ejer producerer 5MWh til nettet, og forbruger 5MWh.
Hvad skal en elafgift på de 5MWh tilskynde/regulere/dække ?
(en skat og en afgift er ikke det samme)
Det har jeg aldrig påstået at de var. Men at jeg producerer noget, som min nabo forbruger (carporte, tomater) under aftale om at han stiller tilsvarende produkt til rådighed for mig på et senere tidspunkt er ud fra BÅDE et skatte- og afgiftsperspektiv 100% ligestillet med at hyre en håndværker fra telefonbogen eller købe tomater hos grønthandleren. Den foreløbige eneste undtagelse er det produkt, som mine solceller producerer.
Der ville være så meget mere fremgang i disse debatter, hvis vi kunne holde os til sagen i stedet for for sagen irrelevante forhold og utilstrækkelige analogier.
Når de gamle grå mænd hos Energinet.dk er færdige med at klappe sig på ryggen, så kunne de måske bede de unge løver i it-afdelingen sikre at kortet med energiproduktion kan ses på f.eks, tablets - og ikke bare gamle Windows-PCer ......
Afgifter fritages ikke fordi man selv forbruger et tilsvarende produkt hentet fra markedet på et andet tidspunkt
Hvis jeg køber en bil i Tyskland skal jeg betale en afgift. Den får jeg tilbage hvis jeg sælger den i Tyskland igen.
(en skat og en afgift er ikke det samme)
Hvad er det for nogle afgifter der skal betales i den forbindelse ?
Ingen anelse. Kærvskrueafgift? For argumentet er det helt ligegyldigt, pointen er at alle de afgifter (hvis der er nogen) som vil være i forbindelse med bygningen af en carport også skal betales hvis det er to naboer der bygger hinandens carporte, fuldstændigt lige som der skal betales skat på arbejdet, moms, osv. Afgifter fritages ikke fordi man selv forbruger et tilsvarende produkt hentet fra markedet på et andet tidspunkt. Eneste undtagelse er den strøm man stiller til rådighed, når man har solceller under nettomålerordningen, der er i hvert fald ikke kommet andre fra dem, som forsvarer nettomålerordningen.
...selv HELT lige for lige, hvor jeg bygger en carport for naboen og han bygger en for mig om en uge, ER skatte- og afgiftskyldig.
Hvad er det for nogle afgifter der skal betales i den forbindelse ?
Jeg ved godt den strøm jeg modtager nu kan være fra kul eller gas, men da jeg leverede strøm må der jo være brændt mindre kul eller gas af.
I virkeligheden har den nok mere været en hindring for at udnytte noget mere vandkraft i sommers og en udgift på andre elkunder i form af forsyningssikkerhedsafgiften, penge, der i stedet kunne være gået til forhøjet PSO-afgift, der kunne have fremskyndet en lidt hurtigere udbygning af vindkraft, som i dag kunne have leveret strøm til dine varmepumper.
Lige nu kommer omkring 30% af den strøm du bruger i dine varmepumper fra vindmøller. De har den meget store fordel, at de leverer mest på den årstid, hvor der er mest brug for strøm...
Som når cyklister ikke betaler brændstofafgifter ?
Evnen til at formulere logiske argumenter er temmelig mangelfuld, når det kommer til forsvar for solceller. Nu er vi ENDNU længere væk fra virkeligheden end køkkenhaveargumentet.
En cykelist forbruger ikke energi i form af el eller fossil brændstof, derfor er der ingen afgift at fritage*, ligesom du ikke betaler moms af de gulerødder du ikke dyrker i haven, den solskin der rammer dit normale tag eller de timer du ikke arbejder i weekenden. Og ja, selv ikke strøm til elcyklen er fritaget fra afgift, undtagen hvis den var tilknyttet en husholdning der bruger nettomålerordningen.
Hvor svært er det at forstå? Ikke-realiseret forbrug (cykling) betales der ikke afgifter eller skatter for. Direkte eget privat forbrug af varer fremstillet under ikke-erhversvsmæssige forhold (jordbær og tomater af egen avl som man selv spiser osv.) er heller ikke pålagt skatter eller afgifter. Produktion omsat på markedet, selv HELT lige for lige, hvor jeg bygger en carport for naboen og han bygger en for mig om en uge, ER skatte- og afgiftskyldig. UNDTAGET nettomålerordningen. Argumentér ud fra at jo mere grønt, uanset samfundsomkostningerne, jo bedre. Eller "I got mine, jack”. Eller bibelsk at den der har skal der mere gives. Men hold nu OP med at prøve at få det til at se ud som om at nettomålerordningen er andet end en klokkeklar undtagelse af normale principper for skatte og afgiftpålægning i landet.
*Ja, langhåret KUNNE man argumentere for at han bruger energi fra mad, men min mad er ikke fritaget for de langt højere skatter i kr/joule, selv hvis jeg kunne dokumentere at jeg brugte dem til cykelkørsel.
godt jeg nåede at få mine solceller. Lige nu fyrer jeg med opsparet strøm i mine 3 varmepumper. Det der ikke kommer staten til gode kommer nu miljøet tilgode, men det er vel ligegyldigt. Jeg ved godt den strøm jeg modtager nu kan være fra kul eller gas, men da jeg leverede strøm må der jo være brændt mindre kul eller gas af.
Men selektive undtagelser af afgifter,...
Som når cyklister ikke betaler brændstofafgifter ?
Næ, du har ret i, at solcellecirkusset burde være finansieret af PSO-afgifterne ligesom andre VE-former. Så skulle du nok have fået nogle konkrete beregninger fra folks elregning angående, hvem det er der betaler for solcellerne.
Nu er det den langt mindre håndterbare "statskasse". Men det er altså stadig os andre der betaler for de afgifter du slipper for. Staten skal nok få pengene kradset ind...
Hvordan kan man tabe noget man aldrig har haft ?
Du er forelsket i den kønneste pige i klassen - af uransagelige grunde vælger hun en dreng, der ikke er nær så flot og smart som dig - du taber altså den pige du aldrig har haft.
Ligesom staten er forelsket i alle dine penge og al din ejendom - så staten taber altså dine penge hver gang det lykkes dig at bruge pengene på noget der ikke er belagt med skatter og afgifter - hvad det så måtte være?!
Og det at påføre staten et tab, det er en skidt ting ?
Nejda, ikke for den der undgår afgiften.
Men selektive undtagelser af afgifter og skatter har INGEN beviselig begrænsende effekt på statens udgifter og pengene vil derfor blive kradset ind med andre midler. Når det handler om solceller fra forsyningssikkerhedsafgiften. Så eneste virkning afgiftfritagelsen har haft er at anden elforsyning bliver dyrere.
Så nettomålerordningen er reelt en afgift på strømforbrugere uden hustag eller mulighed for at låne penge i banken til fordel for dem, der har/kan begge dele. Altså en særordning for dem som i forvejen har økonomiske frihedsgrader, som samtidig er med til at øge prisen på el end alternativet til skade for dem, der ikke har samme frihedsgrader.
Jeg kan forstå den positive holdning hos dem, der vil have mere af al grøn el, uanset samfundsomkostningerne, selv om jeg er meget uenig. Men samtidig at synes at elforsyningen er for dyr i DK OG gå ind for nettomålerordningen, det kræver enten uforskammet mangel på principper, galoperende uvidenhed eller rendyrket kognitiv dissonans.
Ja, men det var ikke det jeg henviste til.
Og det at påføre staten et tab, det er en skidt ting ?
Hvis jeg dyrker tomater - og spiser dem - skal jeg så også betale moms af dem? Det er vel det du lægger op til - fordi mine tomater ikke gavner alle?
For x´nde gang: Spiser du dine EGNE tomater er der ikke nogen der ville have noget imod det. Sælger du til gengæld dine tomater i juliog bruger pengene til at købe andre i dag, så skal du selvfølgelig betale skat af fortjenesten.
I øvrigt er solcelle el allerede dobbelt beskattet - der betales transportafgift af at sælge strømmen - og sørme om modtageren af nøjagtigt samme elektroner også betaler transportafgift.
Endnu en af de gamle travere der ikke bliver mere rigtig af at blive gentaget. Al køb af el bliver beskattet EN gang, med undtagelse af den el, som solcelleejerne tapper fra nettet, indenfor den mængde som han selv har sendt ud på nettet på nettomålerordningen. Altså holder man fast i at det er ens egen “tomat-el” man henter tilbage fra nettet, så bliver den ikke beskattet to gange, men NUL gange. Hvis man i det mindste har så meget fornuft at man indser at det ikke er ens egen el man henter tilbage, så bliver solcellestrømmen beskattet EN gang og bliver anledning til at en tilsvarende mængde el fra andre kilder ikke beskattes.
Jacob. Hvem og hvor betales transport af el, når der sælges el ????
Hvad er afgiftssatsen for tomater ???
Hvorfor skal det komme andre til gode at jeg har brugt 100.000kr og min tagflade på at installere solceller?
Jeg har ikke fået håndværker tilskud eller andet, men jeg har betalt skat af mine 100.000kr og jeg betaler også ejendomsværdi skat.
Hvis jeg dyrker tomater - og spiser dem - skal jeg så også betale moms af dem? Det er vel det du lægger op til - fordi mine tomater ikke gavner alle?
I øvrigt er solcelle el allerede dobbelt beskattet - der betales transportafgift af at sælge strømmen - og sørme om modtageren af nøjagtigt samme elektroner også betaler transportafgift. Fair ville det ikke være i alle andre henseender, men der er nogle, som har så ondt i røven over solceller at de ikke ved, hvad retfærdighed betyder længere.
Ja, men det var ikke det jeg henviste til.
at hovedstadsområdet, som har de højeste ejendomspriser ligger i bund, hvad angår solceller.
Mens Lolland/falster med de laveste boligpriser, og massiv arbejdsløshed ligger forholdsvist pænt placeret.
Så hvis jeg sætter et tænd/sluk ur på min juletræskæde, så lider staten et tab ?
[quote]500 MW, som giver et afgiftstab på 1,60 kroner pr kWh
Hvordan kan man tabe noget man aldrig har haft ?[/quote]
Det kan man fordi forbruget ville have været det samme, men det ville have været afgiftsbelagt.
Nu er statens del (elafgift, CO2-tiøre og moms) vel kun omkring 100-120 øre/kWh. Der går også en del til PSO, elselskab og transmission.
Så de '120' mlg. indtægt betaler vi over skatten, og de '40' øre over elregningen.
Det var godt det blev stoppet, fordi det ikke kom alle til gode, og ikke alle havde lige adgang til fordelen. Ikke fordi det ikke er godt med mere VE i systemet. Nå ja, så er total-prisen pr. kWh også en kende høj.
Du tænker vist på MWh :)http://www.orbicon.dk/Nyheder.396/Skandinaviens-st%C3%B8rste-solcelleanl%C3%A6g.612.aspx
Og Møn ser da udemærket ud?http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/cmaps/eu_cmsaf_opt/G_opt_DK.png
Ser jeg på kortet, er der ikke særligt gult eller lysegrønt på Møn. Her er mange anlæg, og det er ikke længe siden Skandinaviens største anlæg på godt 1300Mw blev indviget.
Det lyder farligt med sådanne tanker:
"Tror i øvrigt godt politikkerne ved, ...:"
Det må du aldrig tro.
500 MW, som giver et afgiftstab på 1,60 kroner pr kWh
Hvordan kan man tabe noget man aldrig har haft ?
Det er det ikke engang. De stod for 13% af produktionen den dag, som lå på ca 2000MW, de sidste 1000MW importerede vi. De producerede altså omkring 260MW. Husk altid at læse hvad der står, og ikke hvad det ser ud til. Det bliver til 8,6% af forbruget, og det er da også flot selvom det var sommer og lørdag med minimalt forbrug.At solcellerne skulle have dækket forbruget med 13% i nogle timer i juli, er jo blot fakta.
500 MW, som giver et afgiftstab på 1,60 kroner pr kWh og måske i gennemsnit producerer 800 fuldlastimer om året. Det koster os lige 500000 x 800 x 1,6 = 640 millioner kroner om året. For 40 GWh!!! Og så siger folk vindmøller er for dyre.
Godt vi fik bremset det solcellecirkus. Man kan få landbaseret vindmøllestrøm til 2-3% af den pris....
At solcellerne skulle have dækket forbruget med 13% i nogle timer i juli, er jo blot fakta. Hvad man har lyst til at bruge det til må stå for egen regning. Tror i øvrigt godt politikkerne ved, at man ikke kan bruge en timeværdi til særligt meget i det store billede.
Jeg har også ventet længe på at solcellerne skulle komme med i "Elsystemet lige nu" og de kommer vel med i dataudtrækket så snart vi passerer den næste tirsdag og fredag, plus en uge. (Den forsinkelse som der er indlagt i Energinet DKs dataudtræk)
En enkel sætning som: "I juli bidrog solcellerne i enkelte meget solrige timer med cirka 13 procent af det samlede elforbrug." er så vildledende at man allerede frygter nye skatter på solceller. Politiker tanke: "13% det er meget, det skal beskattes". Med mindre det er journalistens forsøg på at få solceller til at virke som den store fremtid.
Fin tilføjelse, men det ville for alvor være interessant hvis det også kom med i EnerginetDKs dataudtræk.