Se, hvor kollapset bro gav efter

[]

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner da at det er forskalningen til cement støbningen der giver efter. Broen i sig selv er vel ikke færdig, så at broen giver efter er vel ikke helt korrekt.

  • 3
  • 9

At dømme ud fra billederne er forskallingen for svag i dimensionerne, betonen og jernarmeringens vægt tilsammen er jo betragtelig

  • 0
  • 0

Bro eller forskalling, I ved jo hvad der menes!

Hvornår er noget en bro? Er det ikke når man kan gå over noget? En forskalling er vel så en bro. Man skriver da ikke, at motorvejen spærret pga. forskallingskollaps.

  • 18
  • 3

Enig. Det ville være rart med en meningsudveksling om selve bro/forskallingskollapset istedet for meningsudveksling om overskriften.

  • 18
  • 1

Ud fra billeder og tegninger for forskallingen til denne bro, er det mit indtryk, at der mangler nogle langsgående og tværgående kraftige stålprofiler – INP eller lignende – så vidt jeg kan bedømme, så er der en masse brædder eller relative tynde træprofiler sat på højkant. Mit gæt er, at under støbningen, hvor belastningen konstant skifter, så er der i et område udviklet vandrette kræfter, som forskallingen ikke kunne modstå eller optage – med andre ord korthuset kollapsede.

  • 4
  • 0

Er der ikke en eller anden brokyndig der kan svare på følgende....

Hvorfor er der ikke nogle der producerer en standardbro ? Jeg mener - alle motorveje er nogenlunde lige brede i hele Europa og hvis man fx lavede broerne som en slags lego - så kunne man standardisere de enkelte elementer. Det ville derefter bare være et spørgsmål om at få bygget diverse fundamenter og så få alle elementerne transporteret ind med lastbil og monteret med en kran. Dvs EU eller andre kunne specificere en standardbro for 4 6 og 8 sporede veje og for så og så mange tons belastning på vejbanen - og derefter var det bare for både brobyggere og vejbyggere og producenter at begynde at producere elementer. Når man så skulle bruge en bro så ville man kunne bestille elementer fra diverse producenter og ha en bro på kort tid i forhold til idag.

  • 1
  • 0

@ Eivind Olsen

Motorveje fra forskellige år, lande med videre har forskellige profiler. Nogle har midterrabat på 3 meter, andre på 4, 6, 12 eller andet. Det giver forskellige spændvidder, og derfor forskellige krav til broens bæreevne. Koresporene varierer også. I 1990´erne brugte man mest 3,5 meter pr spor, i dag typisk 3,75 meter, men det varierer stadig.

Trafikbelastningen på den vej som føres over motorvejen er vide forskellig. Fra få hundrede biler i døgnet til tusindvis. Det stiller også forskellige krav til bæreevne. For eksempel rev man en bro ved den nye Middelfart Øst frakørsel ned, trods den var bred nok til 6 spor, fordi belastningen på broen steg med det nye tilslutningsanlæg.

De overførte veje har også vidt forskellige bredder. Nogen har 2 spor, andre 4, nogen har fortov og cykelsti, andre ikke. Nogen bærer kun natur (faunapassager).

Andre har forskellige bredder i hver ende, for eksempel fordi der er en flettebane på broen.

Hældning og jordbundsforhold er andre forklaringer.

For slet ikke at tale om dem som skal bære jernbaner (dobbeltspor, enkeltspor med videre), kun cykelsti med videre.

Der er med andre ord for mange variabler til det er økonomiskt at lave et udvalg på for eksempel 10 standardbroer.

  • 3
  • 0

Tror nok at det Strabag/ KMG har anvendt på Kliplev-Sønderborg er noget af det der er mest standardiseret.

Eks. vis anvendes de samme moduler om det er motorvejen der skal føres over en sidevej, eller det modsatte.

Meget elegante frit spændende fra rabat til rabat uden midtersøjler ...

De formåede så også at barbere en 1/3 af tidsplanen

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten