Se, hvor Danmark synker på nyt interaktivt kort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Se, hvor Danmark synker på nyt interaktivt kort

I et forsøg på at forebygge oversvømmelser som weekendens 300-, 400- og 1000-års hændelser, der bl.a. satte kystnære bebyggelser i hovedstaden og Nordsjælland under vand, har Kystdirektoratet nu i samarbejde med Geodatastyrelsen, DTU Space og Aarhus Universitet taget det første skridt til en systematisk kortlægning af landsætninger eller sætningsrater her til lands.

Oversvømmelser ved stormfloder er ikke alene betinget af vandstanden i havene omkring de danske kyster. Konsekvenserne kan også være afhængige af, hvordan landet hæver og sænker sig i det pågældende område.

»I Thyborøn sætter landet sig 7-8 mm om året, og i Aarhus, hvor der er bygget masser af nyt i havneområdet, sætter landet sig 2-3 mm årligt. Det er vanvittige størrelser,« siger specialkonsulent i Geodatastyrelsen Karsten Vognsen.

Dobbelteffekt i Vadehavet

Der er to parametre relateret til ekstrem vandstand, forklarer han:

»Vandet stiger, og visse steder får man en dobbelteffekt, for det er desværre de lavtliggende områder, der sætter sig. Det gælder f.eks. hele Vadehavsområdet.«

Se screeningskortet her

Hidtil har et sådant screeningskort glimret ved sit fravær, selv om det er almindelig kendt, at der lokalt sker landsætninger af diger, opfyldsområder, moser og ved dræning, og selv om screeningskortet er et lige så vigtigt planværktøj som klimakort.

»Fra geologibøgerne kender man de skrå linjer ned igennem Danmark, hvor man har kunnet se, hvordan landet sætter sig fra Øresund i sydøst til Thyborøn i nordvest. Ligesom klimaændringer er det mærkbare sætninger, bare 20 år frem eller i år 2100,« forklarer Kystdirektoratets senior-kysttekniker Holger Toxvig.

Screeningskortet kan bruges til at vurdere, i hvilke dele af landet risikoen for landsætninger er steget, og om der ved udarbejdelse af lokalplaner, kloakarbejde, grundvandshåndtering eller klimatilpasning skal tages særlige hensyn til, at visse områder - f.eks. havnen i en fjordby som Vejle - er anlagt på opfyld og sætter sig.

»Når der har været en storm som i sidste uge, og kommunerne også er blevet ramt, skærper det kommunernes interesse. Det får dem til at forstå, at det er noget, de skal tage med i deres overvejelser og planlægning. Som med så meget andet, er det jo sådan, at hvis man ikke bliver mindet om det, kan man gå hen og glemme det,« siger Holger Toxvig.

'Bodil' giver byggebranchen milliardomsætning

Der er mange penge at spare ved at tænke ændringerne ind i sit plangrundlag. Byggebranchen har givet et forsigtigt skønt på, at 'Bodil' vil betyde en omsætning for branchen på 3,5 milliarder kroner.

Kortlægningen er sket på grundlag af udvalgte jordartskort og geologiske kort samt informationer om lavtliggende områder og opfyldsområder.

De geologiske kort omfatter registreringer af ferskvandsdannelser, landskabselementer og lavbundsarealer. Lavtliggende områder er identificeret ud fra Danmarks Højdemodel, og opfyldsområder i tilknytning til større havne og havnebyer er digitaliseret på baggrund af de nyeste tilgængelige luftfotos.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Imponerende.

Jeg kan se præcist hvor det er min have bliver sumpet om vinteren. Og jeg kan se skellet ind til min nabo der har kastet 20-30 cm jord på hele sin have for at undgå de samme problemer.

Hvordan jeg så kan bruge det til at forudse mit hus' skæbne, ved jeg ikke.

  • 1
  • 0

Det er da rart at der kommer lidt mere focus på at Danmark "tipper" lidt geologisk. Det har man vidst i mange år, men det er jo mere in at sige at det er CO2 der giver problemet for os, end det er geologiske landsænkninger.

Sønderjylland "sætter" sig også, så vidt jeg er orienteret.

  • 3
  • 7

Den globale opvarmning har også andre effekter, som man skal medtage.
Når Grønlands is smelter, vil den mindre masse bevirke, at landet hæver sig
ifølge loven om massetiltrækning.
Denne effekt vil i nogen grad også bevirke, af Danmark hæver sig lidt.
De største effekter ved havstigningen vil derfor ske længere sydpå.
Landhævningen pga. mindre masse sker uden tvivl meget langsomt, at det
varer mange år inden den nævnte effekt udjævnes.

  • 2
  • 2

I Thyborøn sætter landet sig 7-8 mm om året, og i Aarhus, hvor der er bygget masser af nyt i havneområdet, sætter landet sig 2-3 mm årligt. Det er vanvittige størrelser

  • ja, det lyder ret vanvittigt! Men ka'et nu osse passe?
    For blot to år siden skrev Kystdirektoratet således:

Danmark oplever en generel landhævning. Den mindste landhævning ses i det sydvestligste Danmark og er på ca. 0,3 mm/år, svarende til 3 cm på 100 år. Landhævningen øges mod nord og øst og er i det nordligste Jylland på omkring 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år

Kilde:

http://omkystdirektoratet.kyst.dk/landbeva...

  • 5
  • 0

Det er naturligvis relevant at henlede opmærksomheden på et hydrostatisk kort - selvom jeg har svært ved at genskabe torsdagens oversvømmelser. Nok min fejl.

MEN at bringe en historie om at Danmark synker 30cm på 100 år - i forbindelse med en stormflod på 200 cm i torsdags - er ren sensationsjournalistik. Spild af god spalteplads.

P.S.: Er jeg den eneste som ikke kan genskabe eg. Frederikssund-oversvømmelsen ved at skrue havstigningen op til 2 a 2,5 m ?
Vejledning udbedes.

  • 2
  • 0

Man skal skelne imellem den generelle isostatiske landhævning, som er forårsaget af isfrontens tilbagetrækning ved istidens afslutning, og lokale sætninger, som typisk forekommer som følger af sammenpresning af post-glaciale sedimenter eller menneskelige aktiviteter, som f.eks. opfyld af arealer i tilknytning til havne. Det er sidstnævnte type af vertikal landbevægelse, som kortet vi har publiceret, omhandler. Kortet er fulgt op af en teknisk rapport, hvor metoden samt mulige årsager til sætninger er beskrevet:
ftp://ftp.kms.dk/download/Technical_Report...

De forskellige typer af vertikal-bevægelser, som kan have betydning for klimatilpasningsindsatsen er beskrevet nærmere i den forrige tekniske rapport fra Geodatastyrelsen: ftp://ftp.kms.dk/download/Technical_Report...

  • 5
  • 0

@Mogens Kjær

”Hvordan jeg så kan bruge det til at forudse mit hus' skæbne, ved jeg ikke.”

Godt spørgsmål ^^! 

Det er jo i sagens natur et minefelt at bevæge sig ind i pga. de store usikkerheder, men omvendt har det nu med stormen Bodil i frisk erindring stor betydning for f.eks. ejendomspriserne og dermed bør vi debattere fornuftige tommelfinger regler, som i praksis foretages alligevel, fremfor at overlade gætteriet til den enkelte ejer.

En enkel tommelfingerregel kunne være dagligt vande + højeste vandstand målt + egen vurdering af IPCC/CO2/metan/osv.” vandstands-stigning, hvor man selv vurderer eller gætter om man vil hvad kommer til at ske ved den næste ”Bodil storm”.

Så når du nu sætter vandstandsmåleren på kortet Mogens, kunne et groft overslag for din ejendom være: Højeste vandstand plus dit mere eller mindre informerede gæt på hvor meget vandet stiger som følge af drivhuseffekten set i forhold til hvor højt ejendommen ligger.

Pladernes geologiske bevægelser, indlandsis, gletcher afsmeltning og is situationen omkring polerne og dermed vandets temperatur kunne umiddelbart fremhæves som havende mest betydning for vandets samlede massefylde og dermed vandstandsstigningen.

Hvis du vil øge sandsynligheden for at ”gætte” rigtigt kunne man starte her.

http://www.dmi.dk/laer-om/tema/fremtidens-...

Mit uforpligtende ”gæt” er; 50 cm over højeste vandstand som et fornuftigt overslag på hvad vi mindst skal væbne os imod frem til 2100.

  • 0
  • 2

Jeg er overrasket over hvor lidt land vi mister selv med 7 m vandstigning, men synd for København så.

  • 1
  • 0

Dette er i sagens natur et relativt spørgsmål, og svaret afhænger af konteksten. Visse steder i landet, ser det ud til, at man kan forvente sætninger i størrelsesordenen 30 cm over 50 år. Er det så meget, at det er interessant? Jeg vil mene, at det ER interessant, ud fra den betragtning at vertikal landbevægelse på lokal skala, indtil nu slet ikke har været en del af beregningsgrundlaget ifm klimatilpasningsindsatsen.
Klimatilpasningsaktiviteter, som f.eks. renovering af kloaksystemer, eller forhøjelse af diger, har typisk en levetid på 50 år eller mere. Jeg kender ikke den nøjagtige pris på at grave 30 cm dybere, når der skal lægges kloakrør, eller at bygge et dige 30cm højere, men det er ikke ubetydelige beløb, der her kan være i spil.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke uenig i din fremstilling, som har et andet fokus end stormfloden.

Jeg ER uenig i den journalistiske fremstilling i relation til den stedfundne stormflod.

Her burde fokus have været: HVOR er der bygget på steder som ligger i en højrisikozoner OG som kun er beskyttet af "sommerdiger" - altså svage og måske lave diger. Eller steder (eg. Københavns sydhavn), som ligger betænkelig tæt på den konstaterede stormflodshøjde.

I nyhederne er vist eet sted, hvor en spunsvæg etableret efter sidste oversvømmelse, ikke holdt.
Disse husejere, som har betalt sikringen, har vist (rettidig) omhu. Desværre har konstruktionen - ikke højden - ikke været tilstrækkelig (se billeder af åbnet spunsvæg).

P.S.: Det er jo tydeligt, at eksisterende byggeri i terrain-sænkninger er særligt risikabel - fordi et overløb / brud har store konsekvenser for mange (det hele fyldes med vand) - i modsætning til byggeri på "skråninger" (gradvis oversvømmelse - række for række).

  • 1
  • 0

Betyder det noget, eller er landsænkninger kun aktuelle hvor olien udvindes på land?
Skal hele Danmark undergrund udnyttes til olie/gasudvinding er det jo ret væsentligt om landet synker af den grund.

Jeg spørger bare af uvidenhed.

  • 0
  • 1

Hvad med lige nu at lave en digefond?
Den skulle udlåne midler til foretagsomme, der ville sikre deres område - det kan være en ø eller et stykke jord med værdier på.
Renterne skal så holdes så lave, at det var attraktivt at låne og muligt at betale lånet tilbage til de næste, der stod i kø.
Administrationen skal højst udgøre halvdelen af forrentningen og resten af renterne udbatales til investorerne - en folkeaktie?
Ved en forrentning til investorerne på bare 1 % vil det overstige privates bankrenter af indeståender.
Så kan bankerne have det så godt - eller deltage i konkurrencen.

Den jord, vi har i Danmark bliver der jo ikke mere af, men Holland er ret dygtig til at få det til at lykkes med diger.

  • 1
  • 0

Kører den teori ikke nærmere på, at afsmeltning i Arktis vil flytte tyngdepunktet på kloden mod syd

Det er ikke tyngdepunktet, men det lokale tyngdefelt.

Indlandisen er stor og tung og placeret over havoverfladen, så den hiver det lokale hav men imod grønland med sit eget tyngdefelt.

Hvis man i et tankeexperiment lader indlandsisen smelte helt, mens det absolut intet sker på sydpolen, er det rigtigt at det meste af vandet ville ende dernede, på grund af den tilsvarende effekt.

I realiteten, vil isen smelte nogenlunde jævnt over hele jorden og vandet vil stige over det hele, men langt fra jævnt fordelt.

At vandet ligefrem skulle falde omkring Danmark er Per Hansen den første der har postuleret og derfor må han komme med noget dokumentation.

  • 1
  • 2
  • 2
  • 1

Du kunne måske lige henvise til hvilken "tyngdelov" du tænker på?


Mogens,
Vi har kun en tyngdelov.
Det er ret enkelt:

  1. Når isen smelter forsvinder der masse.
  2. Mindre masse betyder, at der ikke kan fastholdes tilsvarende mindre vandmasse, vandstanden falder derfor.
  3. En anden effekt er den, at pga. mindre masse stiger undergrunden.
    Det har også en effekt her i Danmark, hvor landhævningen stort set må forventes at
    svare til vandstigningen.
    Det er ikke noget jeg har fundet på, der findes skam beregninger over forventede effekter ved en afsmeltning. Der findes en beregning over forventede effekter, hvor vi ligger omkring det sted, hvor der er ligevægt.
    Peter, nej, du tager fejl. I Grønland falder vandstanden ved afsmeltning, i Danmark vil der der stor set være ligevægt. Omkring Sydamerika vil der ske en vandstigning.
  • 1
  • 0