Se hvilke skoler, der er dygtigst til matematik

Se hvilke skoler, der er dygtigst til matematik

Ing.dk's interaktive danmarkskort viser tydeligt, at børns matematikkarakterer stiger med forældrenes lønninger. Det er dog forældrenes uddannelse, der er afgørende, påpeger ekspert. DI kræver støtte til forældrene. Se hvordan dine børns skole klarer sig.

Hvis du tjener godt, får dine børn også bedre matematikkarakterer i folkeskolen. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man kigger på Ing.dk's danmarkskort over karaktererne i de danske kommuner.

Ingeniøren har samlet de danske folkeskoleelevers karakterer i skriftlig matematik ved 9. klasses afgangseksamen i 2009 og sammenlignet det med gennemsnitsindkomsten i kommunerne, og det viser en klar tendens:

Top fire af de kommuner med højest gennemsnitsindtægt ligger også blandt toppen, når det gælder matematikkarakterer.

Læs også: Interaktivt kort: Find jeres skoles matematik-karakterer

Ifølge professor Anders Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet er det dog ikke indkomsten, der er vigtigst, men uddannelsen. Men da der er en klar sammenhæng mellem de to, danner danmarkskortet også et klart billede.

»Blandt folk, der er lige rige, vil der være en forskel på, hvor godt børnene klarer sig i skolen, alt efter hvilken uddannelse forældrene har. Hvis du sammenligner folk med den samme uddannelse, vil der ikke være forskel på, hvor godt børnene klarer sig. Så den fattige akademikers børn vil være bedre til matematik end den rige VVS-installatørs barn,« siger han.

Hvis man kigger på Jylland, er der hverken mange kommuner, der klarer sig rigtig godt eller rigtig skidt. De fleste ligger i karaktergennemsnittet 7,0 til 7,9.

Og det er der en god forklaring på, mener Anders Holm:

»En kommune i Jylland indeholder typisk både rige og fattige, mens der i hovedstadsområdet er kommuner, hvor der bor mange veluddannede og andre kommuner, hvor der bor rigtig mange uuddannede og relativt fattige mennesker.«

Derfor er der stor forskel på de forskellige kommuner på Sjælland og Lolland-Falster. For nede sydpå er der ikke lige så mange veluddannede som oppe nordpå.

Københavnerne i bund

Mange veluddannede flytter til Københavns Kommune, men alligevel ligger kommunen i bundniveauet, både når det gælder karakterer og indkomst. Ifølge Anders Holm er det på grund af en blandet gruppe mennesker, der bor i kommunen.

»Hvis man kun ser på Københavns Kommune, så er der jo mange fremmedsprogede børn og det trækker voldsomt ned.«

For selv om det er matematikken og ikke danskkaraktererne, som Ingeniøren har kigget på, hænger det alligevel sammen.

»Det er de færreste børn, der regner som en engel og læser som en høvl. Der er en koalition. Hvis du er dygtig til matematik, er du alt andet lige også i den bedre halvdel i dansk. Vi kan selvfølgelig altid huske en genial matematiker, der ikke kunne skrive en stil, men generelt er det sådan, at det hænger sammen,« siger Anders Holm.

Århus i top med de rige

Hvis man så sammenligner med Århus, ligger Danmarks næststørste by væsentligt bedre en Københavns Kommune.

»Det samme ville ske med København, hvis man tog hele Nordsjælland med som en del af Københavns Kommune. Det ville løfte Københavns Kommune. For selv om der er en tendens til at veluddannede bosætter sig i København, så har det været sådan, at lige så snart du har råd til et parcelhus, drøner du nordpå. Så hvis du inkluderede hele hovedstadsområdet, tror jeg det ville ligge nogenlunde som Århus. Og så bor der trods alt flere indvandrere i København end i Århus. Og det trækker lidt mere ned i København end i Århus-området,« fortæller Anders Holm.

Generne sikrer gode evner

Selv om der er en klar sammenhæng mellem rige, og dermed ofte veluddannede forældre og børn med gode karakterer, er det svært at pege på den præcise årsag.

»Det er rimelig sikkert, at noget af det er genetisk betinget. Altså folk der er dygtige til at gå i skole får også børn, der er dygtige til at gå i skole. Og noget af det er forældrenes påvirkning: Hvis forældrene er mere veluddannede, følger de mere op. Men om det er fordi veluddannede forældre læser lange godnathistorier for deres børn og dermed gør dem skolastisk interesseret og stimulerer dem tidligt i barndommen, eller om det er fordi, de pisker dem, når de ikke laver lektier i højere grad end andre, det ved man ikke præcist,« siger han.

DI: Forældre skal hjælpes

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, er bekymret over de danske elevers matematikevner, som den nye Pisa-undersøgelse viser halter langt efter Finland samt flere lande i Asien.

Hun mener, at det er vigtigt, at der ses på forældrenes muligheder for at hjælpe deres børn med lektierne.

»Der er mange forældre, der har svært ved at hjælpe deres børn med matematiklektierne, og det gør, at børnene er meget ulige stillet. Det gør det svært at bryde den sociale arv,« siger hun.

Hun påpeger, at selv hvis man selv er god til matematik, kan det være svært at hjælpe sine børn og hjælpe dem efter det system, som klassen lærer efter.

»Jeg tror, man bør tænke mere på, hvordan man kan støtte forældrene, så de kan hjælpe deres børn. Det kan være, at forældrene skal gives et lille kursus i børnenes matematik, eller at man kunne give forældrene et lille hæfte: "Sådan regner vi i 5.b", som kunne hjælpe dem.«

Klik selv rundt på danmarkskortet og se hvordan de forskellige kommuner og skoler klarer sig.

Kommentarer (10)

Hvorfor er "blandede jydske kommuner" så bedre end en blandet KBH?

Eller hvad?

Min dreng fik 12 i matematik til HTX- og jeg har ingen uddannelse.
To af mine søskende er lidt ordblinde, de har uddannet sig som maskinmester hhv maskiningeniør...

Jeg har ikke kunnet hjælpe min dreng, da jeg regner som en fisk (er talblind).

Så rige forældre... Ja... Evnerne betyder også noget.
Min far var godt nok civ. ing. Og jeg er vokset op i Nordsjælland.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Det vil være langt bedre for elever og forældre at man lod børn gå i skole fra 8:00 til 16:00 (17:00) så eleverne ikke skal i SFO eller hjem til et tomt hjem fra 10 års alderen, da de derefter er for gamle til SFO.
De timer kunne tilgengæld bruges til mere idræt og til at flytte de sports aktiviteter der ellers normalt er om aftenen ind i skoletiden.

Derudover burde der være 1-2 timers lektiecafe/ timer om dagen, så der slet ikke er noget der hedder lektier efter skoletid. Dette vil være en fordel for elever og forældre, da mange hjem slås med at løse elevernes lektier inden sengetid. Ofte betyder lektierne at eleverne ikke kommer ordentligt tid i seng og derved er for trætte til at lærer nyt dagen efter.

Selv har jeg nægtet at lave lektier hjemme til trods for at min far er akademiker(kemi ingeniør), da han ikke kunne og stadig ikke har den ro der skal til for at undervise/ lære fra sig. Derimod havde jeg ingen problemer med at få lavet lektierne i skoletiden.

Det samme kan jeg nu se gør sig gældende for min storebrors 2 børn. Da min storebror altid selv har "lektier" med hjem fra sit arbejde som jurist.
Foruden at børnene har fritisaktiviteter der skal passes hverdag. Hvilket ses i de fleste hjem i vore dage.

  • 0
  • 0

Jeg har det lidt svært med sådanne skalaer, så vidt jeg har kunnet finde ud af kan man lave denne omskrivning fra den "gamle" (den "gamle" til højre):
-3 = 00
00 = 03
00 = 5
02 = 6
4 = 7
7 = 8
7 = 9
10 = 10
12 = 11
12 = 13

7 på den nye skala skulle så afspejle den gode præstation og indikere middel. Middel må tolkes som værende et gennemsnit; eleven er ikke specielt dygtig men heller ikke specielt dårlig til matematik.
Såvidt jeg kan se ud af farveskemaet ligger landsgennemsnittet noget over 7, så hvad er problemet? En sådan karakterskala må vel være opbygget således at der hvor de fleste lander, er middel eller har jeg misforstået systemet?

  • 0
  • 0