Se hvilke skoler, der er dygtigst til matematik
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se hvilke skoler, der er dygtigst til matematik

Hvis du tjener godt, får dine børn også bedre matematikkarakterer i folkeskolen. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man kigger på Ing.dk's danmarkskort over karaktererne i de danske kommuner.

Ingeniøren har samlet de danske folkeskoleelevers karakterer i skriftlig matematik ved 9. klasses afgangseksamen i 2009 og sammenlignet det med gennemsnitsindkomsten i kommunerne, og det viser en klar tendens:

Top fire af de kommuner med højest gennemsnitsindtægt ligger også blandt toppen, når det gælder matematikkarakterer.

Læs også: Interaktivt kort: Find jeres skoles matematik-karakterer

Ifølge professor Anders Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet er det dog ikke indkomsten, der er vigtigst, men uddannelsen. Men da der er en klar sammenhæng mellem de to, danner danmarkskortet også et klart billede.

»Blandt folk, der er lige rige, vil der være en forskel på, hvor godt børnene klarer sig i skolen, alt efter hvilken uddannelse forældrene har. Hvis du sammenligner folk med den samme uddannelse, vil der ikke være forskel på, hvor godt børnene klarer sig. Så den fattige akademikers børn vil være bedre til matematik end den rige VVS-installatørs barn,« siger han.

Hvis man kigger på Jylland, er der hverken mange kommuner, der klarer sig rigtig godt eller rigtig skidt. De fleste ligger i karaktergennemsnittet 7,0 til 7,9.

Og det er der en god forklaring på, mener Anders Holm:

»En kommune i Jylland indeholder typisk både rige og fattige, mens der i hovedstadsområdet er kommuner, hvor der bor mange veluddannede og andre kommuner, hvor der bor rigtig mange uuddannede og relativt fattige mennesker.«

Derfor er der stor forskel på de forskellige kommuner på Sjælland og Lolland-Falster. For nede sydpå er der ikke lige så mange veluddannede som oppe nordpå.

Københavnerne i bund

Mange veluddannede flytter til Københavns Kommune, men alligevel ligger kommunen i bundniveauet, både når det gælder karakterer og indkomst. Ifølge Anders Holm er det på grund af en blandet gruppe mennesker, der bor i kommunen.

»Hvis man kun ser på Københavns Kommune, så er der jo mange fremmedsprogede børn og det trækker voldsomt ned.«

For selv om det er matematikken og ikke danskkaraktererne, som Ingeniøren har kigget på, hænger det alligevel sammen.

»Det er de færreste børn, der regner som en engel og læser som en høvl. Der er en koalition. Hvis du er dygtig til matematik, er du alt andet lige også i den bedre halvdel i dansk. Vi kan selvfølgelig altid huske en genial matematiker, der ikke kunne skrive en stil, men generelt er det sådan, at det hænger sammen,« siger Anders Holm.

Århus i top med de rige

Hvis man så sammenligner med Århus, ligger Danmarks næststørste by væsentligt bedre en Københavns Kommune.

»Det samme ville ske med København, hvis man tog hele Nordsjælland med som en del af Københavns Kommune. Det ville løfte Københavns Kommune. For selv om der er en tendens til at veluddannede bosætter sig i København, så har det været sådan, at lige så snart du har råd til et parcelhus, drøner du nordpå. Så hvis du inkluderede hele hovedstadsområdet, tror jeg det ville ligge nogenlunde som Århus. Og så bor der trods alt flere indvandrere i København end i Århus. Og det trækker lidt mere ned i København end i Århus-området,« fortæller Anders Holm.

Generne sikrer gode evner

Selv om der er en klar sammenhæng mellem rige, og dermed ofte veluddannede forældre og børn med gode karakterer, er det svært at pege på den præcise årsag.

»Det er rimelig sikkert, at noget af det er genetisk betinget. Altså folk der er dygtige til at gå i skole får også børn, der er dygtige til at gå i skole. Og noget af det er forældrenes påvirkning: Hvis forældrene er mere veluddannede, følger de mere op. Men om det er fordi veluddannede forældre læser lange godnathistorier for deres børn og dermed gør dem skolastisk interesseret og stimulerer dem tidligt i barndommen, eller om det er fordi, de pisker dem, når de ikke laver lektier i højere grad end andre, det ved man ikke præcist,« siger han.

DI: Forældre skal hjælpes

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, er bekymret over de danske elevers matematikevner, som den nye Pisa-undersøgelse viser halter langt efter Finland samt flere lande i Asien.

Hun mener, at det er vigtigt, at der ses på forældrenes muligheder for at hjælpe deres børn med lektierne.

»Der er mange forældre, der har svært ved at hjælpe deres børn med matematiklektierne, og det gør, at børnene er meget ulige stillet. Det gør det svært at bryde den sociale arv,« siger hun.

Hun påpeger, at selv hvis man selv er god til matematik, kan det være svært at hjælpe sine børn og hjælpe dem efter det system, som klassen lærer efter.

»Jeg tror, man bør tænke mere på, hvordan man kan støtte forældrene, så de kan hjælpe deres børn. Det kan være, at forældrene skal gives et lille kursus i børnenes matematik, eller at man kunne give forældrene et lille hæfte: "Sådan regner vi i 5.b", som kunne hjælpe dem.«

Klik selv rundt på danmarkskortet og se hvordan de forskellige kommuner og skoler klarer sig.

Hvorfor er "blandede jydske kommuner" så bedre end en blandet KBH?

Eller hvad?

Min dreng fik 12 i matematik til HTX- og jeg har ingen uddannelse.
To af mine søskende er lidt ordblinde, de har uddannet sig som maskinmester hhv maskiningeniør...

Jeg har ikke kunnet hjælpe min dreng, da jeg regner som en fisk (er talblind).

Så rige forældre... Ja... Evnerne betyder også noget.
Min far var godt nok civ. ing. Og jeg er vokset op i Nordsjælland.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Det vil være langt bedre for elever og forældre at man lod børn gå i skole fra 8:00 til 16:00 (17:00) så eleverne ikke skal i SFO eller hjem til et tomt hjem fra 10 års alderen, da de derefter er for gamle til SFO.
De timer kunne tilgengæld bruges til mere idræt og til at flytte de sports aktiviteter der ellers normalt er om aftenen ind i skoletiden.

Derudover burde der være 1-2 timers lektiecafe/ timer om dagen, så der slet ikke er noget der hedder lektier efter skoletid. Dette vil være en fordel for elever og forældre, da mange hjem slås med at løse elevernes lektier inden sengetid. Ofte betyder lektierne at eleverne ikke kommer ordentligt tid i seng og derved er for trætte til at lærer nyt dagen efter.

Selv har jeg nægtet at lave lektier hjemme til trods for at min far er akademiker(kemi ingeniør), da han ikke kunne og stadig ikke har den ro der skal til for at undervise/ lære fra sig. Derimod havde jeg ingen problemer med at få lavet lektierne i skoletiden.

Det samme kan jeg nu se gør sig gældende for min storebrors 2 børn. Da min storebror altid selv har "lektier" med hjem fra sit arbejde som jurist.
Foruden at børnene har fritisaktiviteter der skal passes hverdag. Hvilket ses i de fleste hjem i vore dage.

  • 0
  • 0

Jeg har det lidt svært med sådanne skalaer, så vidt jeg har kunnet finde ud af kan man lave denne omskrivning fra den "gamle" (den "gamle" til højre):
-3 = 00
00 = 03
00 = 5
02 = 6
4 = 7
7 = 8
7 = 9
10 = 10
12 = 11
12 = 13

7 på den nye skala skulle så afspejle den gode præstation og indikere middel. Middel må tolkes som værende et gennemsnit; eleven er ikke specielt dygtig men heller ikke specielt dårlig til matematik.
Såvidt jeg kan se ud af farveskemaet ligger landsgennemsnittet noget over 7, så hvad er problemet? En sådan karakterskala må vel være opbygget således at der hvor de fleste lander, er middel eller har jeg misforstået systemet?

  • 0
  • 0

Undersøgelsen viser blot, at det er elevernes motivation som er kernen - oftest er en sammenhæng, mellem motivationen og forældrenes løn. Dem, der har forældre, med lav løn, er ofte ikke motiveret, fordi de ikke betragter det som "sandsynligt" at de kan opnå det. Men, er forældrnes tiltro til børnene stor, så kan det omvendes, til at børnene tror på sig selv, og til at de motiveres til f.eks. matematik. Forældrene kan godt være motiverende, trods de ikke selv har uddannelse. Men, børnene skal også tro på, at de kan. Her kan konkurencen i skolen desvære skade, fordi at børnene hurtigt mister troen, når der er andre, som kan det langt bedre, og måske har lært noget hjemmefra. Der er ingen tvivl om, at jeg i høj grad har været påvirket af konkurencen i skolen - som betød at jeg hurtigt fandt ud af at jeg ikke kunne idræt (før jeg gik i skole, kunne jeg står på hænder og hovedet). Også i mange andre fag, blev jeg "aflært" og den største lærdom var, at det kunne jeg ikke. Dette skete ikke indenfor elektronik, da der ikke blev undervist i det. Og matematik, klarede jeg ved at undlade at gå i skole, og interessere mig for elektronik i stedet. I 3. klasse, blev min mor hentet til forældrekonsultation, fordi jeg ikke kunne matematik. Indtil da, troede hun, at det var skolens opgave at lære eleverne matematik. Læren, betragtede det som et kæmpe problem, at jeg ikke kunne min tabel. Meddens min mor forsøgte at forklare læren, at det kunne hun hellerikke, og hun kunne regne alligevel, for 4 var bare to gange to - og 8 to gange fire. For at få kendskab til mit standpunkt, spurgte hun mig hvad jeg kunne - og jeg svarede, at jeg kunne gange med 0, med 1, og til nød med 2, hvis det var nødvendigt. Og så kunne jeg forstå systemet. Det, at sætte et nul bagefter - at gange med 10 - det kunne jeg nok også...

Jeg lærte matematik, ved at lære elektronik. Første skridt, var at bygge min egen tæller det talte binært. At sætte en RS-Flipflop på, der fjernede prel. Og at sætte dekodning på, så den kunne tælle. Herefter at bygge tæller det kunne tælle i 10-talssystemet, og at bygge additionskredsløb til binært, og decimal systemet. Jeg havde også brug for at løse ligninger, i forbindelse med beregning af komponenter, og fik også det lært sinus og cosinus, blev lært fra manualen til lommeregneren, der også fint lod sig bruge til undervisning, og fysik og geometri blev lært fra mine mors bøger til 10'ende klasse, som hun gik på. Og i praksis, blev de trigonometriske funktioner brugt første gang, til beregning på min strømforsyning, hvor jeg skulle finde elektrolyttens størrelse, og opnå så lav effektafsætning som mulig i transistoren. I forbindelse med det, opfandt jeg blandt andet emitterfølgeren, som jeg ikke havde lært om. Da vi så fik besøg af skolepsygologen, fik han en belæring om chips, som jeg havde en stak af.

Og undervisningen - hvor kom den fra? Tjah, den blev overført via tanker, fra nogen der kunne undervise. Det startede i en tidligt alder, hvor vi startede med relæer, transistorer uden at kende deres funktion, forestillinger og fantasier hvor jeg "så" transistorens analoge overføringskarakteristik, uden at vide hvad det var, og uden at have set den før. Jeg forestillede mig, at et relæ kunne være "analog", som model for transistoren, men at der nok ikke var en linær karakteristik, hvilket medførte et udseende som mos transistorens karakteristik.

Dog, var skolen udmærket, til at lære lidt også - men, uden motivation, så opnås intet.

  • 0
  • 0

Når jeg ser på det interaktive kort, ser jeg ikke nogen klar sammenhæng. Jyderne er bedst til at regne og nordsjællænderne er bedst til at tjene penge. De eneste, der er rigtigt gode til begge dele, er folk omkring Århus og omkring Mariager fjord.

  • 0
  • 0

Det virker som om at Brønderslev Kommune har en succeshistorie gemt deroppe, hvis man almindeligvis er dårlig til matematik når man har fattige forældre.

  • 0
  • 0

Dit indlæg får mig til at tænke på den sympatiske, men meget konservativt indstillede regnelærer (med streg under regne-), jeg havde på seminariet.
Jeg havde drabelige diskussioner med ham om muligheden af at bruge matematiske metoder (ubekendte i form af x-er og y-er) til at løse de grøftegraveropgaver, man dengang præsenterede 6-7 klasse for.
Du ved: Hvis 3 mand graver 100 m grøft på 4 dage, hvor mange mand skal der så til for at grave 400 m grøft på 2 dage osv.

Han brugte nogle alenlange sproglige formuleringer for at løse opgaverne udfra den grundfæstede antagelse, at børn i 6. klasse ikke kan tænke abstrakt.
Jeg fik ham aldrig overbevist om, at hans sproglige udformning var langt mere abstrakt og i hvert fald sværere at håndtere end opstillingen af en ligning.
Nu er vi jo blevet klogere - mine elever blev det i alt fald, og tabelindlæring var ikke noget jeg brugte lang tid på, men derimod metoder til at håndtere overslagsregning.
Lommeregneren var genial til at vise, hvad der sker, når man låner penge til en given rente - ungerne forstod essensen af en vækstfunktion!

Jeg havde som feriearbejdende student på papirfabrikkerne i Næstved konstateret, at blot et år efter ungerne havde forladt skolen i 7. klasse, var tabellerne blot et svagt ekko. Og det var en generation, der blev pisket til at lære tabeller.

  • 0
  • 0

Jeg har det lidt svært med det ofte gentagne udsagn om: At komme for sent i seng og have svært ved at lære noget dagen efter.

Nå, nu er jeg jo også fra generationen, der tog studentereksamen i 1960, længe før det kom på mode at være meget træt.
Der var ganske vist heller ikke så mange fester, men klokken blev da tit hen ad 24, før jeg kunne pakke bøgerne sammen og se frem til at stå op før 7 for at cykle de 10 km til gymnasiet.
Heldigvis havde jeg så sidst på eftermiddagen noget markarbejde til at give mig frisk luft og styrketræning til erstatning for sportsaktiviteter, før jeg igen kastede mig over Erlangs firecifred logaritmetabeller og de franske gloser.

Vi havde ikke rigtigt tid til at være trætte dengang! Men vi sov godt.

  • 0
  • 0

Men sjovt nok er der heller ikke nogen fra den tid der kan erindre at man skulle have haft så travlt at man ikke havde tid til familien. I dag brokker de fleste familier sig over at de ikke har tid til noget og dette tiltrods for at de har fri lørdag og søndag. Hvilket du jo ikke har haft, såvidt jeg kan se ud fra din historie. Så vi er blevet noget mere pivede her i den unge generation eller elendige til at prioritere familie frem for fritidsinteresser ;)

  • 0
  • 0

Jeg er 100% enige. Descartes, Newton, Gauss har ikke gået i skole men aligevel de er det bedste til Matimatik. Man behøver ikke at prope børn med mange lektie opgiver, så mister det motivation til undersøge, og til at bruge order Hvad/Hvordan. for mig at får høje karakter betyder ikke noget. det vigtigst er at bygge min børns personlihed til at være selvstandig og krtisk til all deres logik ikke accepter. Jeg har lavet en afltale med mit 6 årig søn at hvis det jeg siger til ham noget eller forklar noget som hans logik ikke accepter så han skal bare smide min forklaring i skrald span :)

  • 0
  • 0