Se hver en detalje på Limfjordens autonome passagerfærge

29. december 2022 kl. 05:306
Thomas Djursing
Thomas Djursing
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Thomas Djursing
Thomas Djursing
Journalist

Ingeniøren har været ombord på færgen Greenhopper, der er på vej til at blive Danmarks første autonome passagerfærge. Udstyret med LIDAR, W-bånds radar, masser af kameraer og en bunke software prøver færgen hele tiden at udregne den sikreste rute over Limfjorden.

Emner
6 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
Allan Olesen
30. december 2022 kl. 09:29

Jeg bemærker, at færgen er afmærket med den kugle-/konus-kombination, der angiver et skib med begrænset manøvreevne.

Hvis man læser søvejsregel nr. 18, vil man se, at det i mange tilfælde ændrer vigepligten, så andre skibe*, som færgen ellers skulle være veget for, nu i stedet skal vige for færgen.

Det virker som en lidt billig måde at opnå autonomi på.

Jeg spekulerer på, om det overhovedet er lovligt. Søvejsregel nr. 3(g) fortæller, hvornår et skib kan anses for at have begrænset manøvreevne, og jeg synes ikke rigtigt, at kriterierne ser ud til at være opfyldt.

(*: Den slipper dog trods alt ikke uden om at skulle tage hensyn til andre skibe, der er hæmmet af deres dybgang.)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1989/254

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Nicholas Hansen
12. april kl. 14:24

Hej Allan,

Jeg beklager det sene svar, men jeg ser først din kommentar nu.

Som du rigtigt har bemærket, så sejlede GreenHopper med dagssignaler der indikerede begrænset manøvreevne. Det var dog (så vidt jeg ved) søfartsstyrelsen der krævede de dagssignaler under testfasen af skibet, og ikke det autonome system.

Faktisk var/er det autonome system slet ikke klar over at "det" sejlede med begrænset manøvreevne (det antager faktisk det stik modsatte, pga. den lave dybgang af GreenHopperen), hvilket jeg kan sige med sikkerhed, da jeg stod for implementere den del af systemet som skulle forstå og overholde søfartsreglerne.

Hvorvidt det er lovligt at sejle rundt med i længere tid, det kan jeg ikke svare dig på.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Slettet bruger
29. december 2022 kl. 23:41

Iflg en af billedteksterne: "... mellem Musikkens Hus på Aalborgsiden af Limfjorden og Stigsborg Brygge på Nørresundbysiden"

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Uffe Kousgaard
29. december 2022 kl. 22:39

Hvor sejler den fra og til? Limfjorden er jo ret lang.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Søren Lund
29. december 2022 kl. 21:39

Hvordan er jura'en når Søvejsreglernenes krav om udkig skal håndteres ifbm. kollision med et andet fartøj?

Nu er der jo et helt arsenal af kameraer ombord, så den er formentlig ikke mere autonom end at der sidder mindst én biologisk udkigsholder et eller andet sted på land og holder øje med at færgen ikke laver narrestreger.

Meget af det udkig, der foregår ombord på skibe, foregår via radarer og IR-kameraer, f.eks. om natten og i tæt tåge, som præcis ligeså godt kan foretages fra land som ombord.

Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det ikke teknologien, der kommer til at vige for juraen, men juraen, der kommer til at vige for teknologien, for det er kun et spørgsmål om tid, før teknologien bliver bedre til at manøvrere og holde udkig end mennesker - hvis det da ikke allerede er tilfældet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Stig Rahbek
29. december 2022 kl. 18:20

Hvordan er jura'en når Søvejsreglernenes krav om udkig skal håndteres ifbm. kollision med et andet fartøj? Tidligere episoder med fjernbetjente broer har ført til uheldige episoder. Man har pligt til at holde udkig med alle forhåndenværende midler. Det er næppe opfyldt med et vision/radar/comuterprogram.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link