Se første billede af objekt i kredsløb om fremmed sol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Se første billede af objekt i kredsløb om fremmed sol

Astronomerne har nu taget det første direkte billede af et objekt i kredsløb om en stjerne, som ligner Solen. Måske er det en planet, og der kan findes yderligere en planet ved samme stjerne.

Sidste år annoncerede andre astronomer billeder af andre planetsystemer, men dette var af systemer i kredsløb omkring stjerner, der er meget større end Solen.

Billederne af det nye objekt blev taget i maj og august måned under de første afprøvninger af et nyt instrument til at finde planeter med på Subaru-teleskopet på Hawaii.

Dette direkte billede af GJ758B (markeret med en cirkel og B) er taget med Subaru-teleskopet på Hawaii. Det uidentificerede objekt GJ758C ses ovenover. (Foto: Max Planck Institute for Astronomy/National Astronomical Observatory of Japan) Illustration: Max Planck Institute for Astronomy/National Astronomical Observatory of Japan

Instrumentet, kaldet High Contrast Coronagraphic Imager er udstyret med adaptive optik. Det er en del af de nye instrumenter, som for tiden bliver udviklet specielt til at finde svage objekter tæt ved stjerner ved at blænde af for stjernes kraftige lys.

Objektet kaldes GJ758B og kredser omkring sin moderstjerne, der har samme størrelse og masse som Solen. Stjernen befinder sig omkring 50 lysår fra Jorden.

Er det en planet eller brun dværg?

Astronomerne er endnu ikke helt sikre på, om objektet er en planet eller en brun dværg. Brune dværge er objekter, som aldrig blev til en stjerne. Det anslås, at massen af objektet er på mellem 10 og 40 gange Jupiters masse. Objekter, der har en masse der er 13 gange større end Jupiters, er brune dværge, da deres masse er for lav til at starte den nuklearreaktion, som finder sted i stjerner.

Hvad enten det er en planet eller en brun dværg, så er opdagelsen dog betydningsfuld.

»Brune dværge i kredsløb om stjerner som Solen er ekstremt sjældne. Det er spændende at finde noget så kølige og med en så lav masse, så tæt på en stjerne,« siger Michael McElwain fra Princeton University til space.com.

Det planetlignende objekt er mindst 29 gange længere fra sin moderstjerne, end Jorden er fra Solen, hvilket svarer til afstanden mellem Solen og Neptun.

Det, at så stor et planetlignende objekt måske kredser i denne afstand, udfordrer den traditionelle teori om, hvordan planeter dannes, oplyser Michael McElwain.

»Vi ved ufatteligt lidt om store gasplaneter«

De fleste astronomer mener, at store planeter enten skabes tættere på eller længere væk fra moderstjernen, men ikke der hvor man har fundet GJ758B.

»Den udfordrende, men smukke opdagelse af et objekt med en lav masse i kredsløb om en Sollignende stjerne, minder os igen om, hvor ufattelig lidt vi ved om populationen af store gasplaneter og brune dværge ved de nærliggende stjerne. Observationer som denne, vil hjælpe teoretikerne til at forstå, hvordan denne hidtil uopdagede population af himmellegemer har kunnet dannes og udvikler sig,« siger astronom Alan Boss fra Carnegie Institution for Science i Washington.

Astronomerne oplyser, at billederne også har afsløret en mulig anden ledsager til stjernen, som kaldes G758C. Der skal dog flere observationer til for at fastslå, om den faktisk er i nærheden, eller det blot ser sådan ud.

Resultaterne om opdagelsen af GJ758B blev offentliggjort i den seneste online version af Astrophysical Journal Letters.

Allerede i 2008 blev der publiceret over dette emne i Science:

P. Kalas et al., "Optical Images of an Exosolar Planet 25 Light-Years from Earth," Science 322, 1345 (2008)

Christian Marois et al., "Direct Imaging of Multiple Planets Orbiting the Star HR 8799," Science 322, 1348 (2008)

og f.eks. har videnskab.dk (nov 2008) allerede vist billederne.
http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvi...

Den egentlige nyhed er vel at det nye instrument HCCI ("High Contrast Coronagraphic Imager") virker!

  • 0
  • 0