Knap et år efter at planen blev annonceret, kunne Dubais leder, Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, i sidste uge indvie en futuristisk udseende kontorbygning. Nu er der ikke langt imellem futuristiske udseende bygninger i Dubai, men det fremtidsorienterede i netop denne bygning er, at grundkonstruktionen er 3D-printet.
Bygningen er skabt i et samarbejde mellem Winsun Global, et Dubai-baseret datterselskab af kinesiske Winsun, som i hjemlandet har bygget flere bygninger med 3D-printede betonelementer, og de amerikanske arkitekt- og ingeniørvirksomheder Gensler, Thornton Thomasetti og Syska Hennessy.
Elementerne af beton og ‘andre byggematerialer’ blev printet på en 6 meter høj, 36 meter lang og 12 meter bred printer. Desuden var det er på byggepladsen mindre printere.
Ifølge en pressemeddelelse fra emiratets informationskontor tog det 17 dage at printe elementerne til den omkring 250 m2 store bygning. Herefter blev der monteret indvendig og udvendig beklædning. Pressemeddelelsen fortæller ikke, hvad disse materialer består af, eller hvordan de er blevet produceret.
Ifølge den oprindelige meddelelse om projektet var det også planen at 3D-printe interiør, strukturelle komponenter og forskellige ‘indvendige detaljer.’ Om denne del af planen også er lykkedes, melder pressemeddelelsen heller ikke noget om. Men i en video, som Dubai Media Office har offentliggjort på Twitter, ser det ud til, at der er brugt en del standardløsninger med gipsplader i lofter og på vægge, etc.
En af målsætningerne med projektet var at reducere både materialespild og mandskab. Ifølge pressemeddelelsen blev i hvert fald den sidste målsætning delvist opfyldt.
Selve printprocessen krævede kun én mand, mens der skulle syv mand til at montere elementerne på byggepladsen. Derefter skulle ti elektrikere og specialister klare vvs og el. Ifølge pressemeddelelsen er det omkring halvt så mange, som man normalt har brug for i en sædvanlig bygning i samme størrelse.
Bygningen skal midlertidigt huse Dubai Future Foundation, som har til formål at etablere og bygge en slags fremtidsmuseum, der efter planen skal åbne i december 2018.
Desuden skal bygningen tjene som et eksempel og et mødested for folk for med interesse i 3D-print af bygninger. Emiratet har nemlig en målsætning om at blive et globalt center for 3D-print i byggeri og har lanceret en national strategi for 3D-print, der blandt andet har som mål, at 25 procent af alt byggeri i emiratet skal være 3D-printet i 2030.
Video: Office of the Future in #Dubai, world’s first 3D printed office https://t.co/aR4xxnl8i3— Dubai Media Office (@DXBMediaOffice) May 24, 2016
Hvis din browser ikke kan vise videoen, kan du se den HER
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard