Se, om du kan finde en IDA-liste, der passer dig

Illustration: MI Grafik

De lister, der i november tabte en afstemning i IDAs repræsentantskab om aflønning af foreningens formand, næstformand og AR-formand, er klar til at tage spørgsmålet op igen efter det repræsentantskabsvalg, der begynder tirsdag.

Forslaget, der blev vedtaget med 37 for, 17 imod samt 5 blanke og 6 udeblevne stemmer, indebærer, at den kommende IDA-formand får en årsindtægt på 1,5 millioner kroner, mens næstformanden og formanden for Ansattes Råd (‘fagforeningen’) kan forvente et honorar på op til 975.000 kroner årligt – alt efter antallet af arbejdstimer.

Hidtil har IDAs formand bevaret det lønniveau, vedkommende havde ved sin tiltræden, plus et vederlag på 250.000 kroner. Det er den ordning, afgående formand Frida Frost aflønnes efter. Ifølge tilhængerne sikrer den nye ordning, at IDA- formanden honoreres i forhold til den arbejdsindsats og det ansvar, opgaven kræver.

Tidligere blev næstformand og AR-formand frikøbt time for time. Når det var nødvendigt at ændre, skyldes det, at en forening med 100.000 medlemmer også medfører en massiv arbejdsindsats fra næstformand og AR-formand, som derfor bør honoreres, mener blandt andre Yngrelisten, som stemte for:

»Den tid, hvor den daglige politiske ledelse kunne klares med frivillige kræfter, er forbi, hvis vi fortsat vil være en professionelt drevet forening,« siger listefører Søren Fischer.

Læs også: Kom frit frem: Vi søger uengagerede IDA-medlemmer

Af samme årsag bakker Senior­ingeniørlisten op om de nye regler, forklarer listefører Ellen Fænøe:

»Vi mener, at formand, næstformand og AR-formand skal lønnes i relation til opgaverne – i stedet for at være bestemt af alder, position, eller om de er offentligt eller privatansatte,« siger hun og tilføjer, at der derudover ikke skal være flere lønnede politikere i IDA.

Lasse Grønbech, listefører for Lederlisten, påpeger, at topposterne ikke kan bestrides af ulønnet frivillig arbejdskraft:

»IDA er i dag så stor en organi­sation, at det er rigtigt at have en lønnet politisk daglig ledelse. Samtidig er det også vigtigt, at hoved­bestyrelsens medlemmer er i almindelige ingeniørjob. Derfor er der en god balance i det vedtagne,« siger Lasse Grønbech.

Læs også: IDA-lister: Fast formandshonorar kan føre til pamperi

Familielisten tilhører det mindretal, der stemte imod forslaget, og listen er klar til at rulle aftalen tilbage fra og med 2019, hvis der kan skabes et flertal i det nye repræsentantskab, siger listefører Michael Herold:

»Min frygt er, at det kan fremelske kandidater, som måske kan have mere interesse for at tjene penge end for at gøre et godt stykke arbejde,« siger han.

Samme begrundelse lyder fra Ingeniørlisten, som også stemte imod:

»Det skal ikke være en karrierevej at være politiker i IDA. Vi har ikke brug for pampere, der sidder fast i stolen for lønnens skyld. Naturligvis skal aktive medlemmer have dækket deres omkostninger ved at arbejde i IDA, og derfor er frikøb til nuværende løn rimeligt,« lyder det fra listefører Jørn Guldberg.

Plads til pensionister?

Hvor stor politisk indflydelse IDAs pensionistmedlemmer skal have, er et andet varmt emne.

Arne Lundsby Andersen, listefører for Dimittendlisten, har kortlagt aldersfordelingen i IDAs repræsentantskab og hovedbestyrelse og er ikke tilfreds med billedet:

»Det er betænkeligt, at folk mellem 25 og 34 år udgør 27 procent af IDAs medlemmer, men ikke har en eneste plads i hovedbestyrelsen, mens folk over 65 år udgør 9 procent af medlemmerne og sidder på 25 procent af pladserne i hovedbestyrelsen,« påpeger han.

Læs også: Forstå IDA-valget på to minutter

Han vil derfor arbejde for, at IDAs pensionistmedlemmer mister indflydelse til fordel for de erhvervsaktive.

Tekniske og Naturvidenskabelige Studerende (TNS) er enige. TNS er den eneste liste, de cirka 30.000 studiemedlemmer af IDA kan stemme på:

»Pensionisterne er ikke en del af IDAs fremtid og er derfor ikke relevante, når vi udformer foreningens fremtid,« siger listefører Harald Gade Andersen.

Fagforeningslisten vil også overlade fastlæggelsen af IDAs politik til foreningens erhvervsaktive medlemmer:

»Pensionisterne må dog gerne have en plads i hovedbestyrelsen, f.eks. gennem en lukket gruppe, som de har valg til,« foreslår listeformand Thomas Damkjær Petersen.

Opfinderlisten vil ikke ændre sammensætningen af hovedbestyrelsen på bekostning af en bestemt gruppe:

»Hovedbestyrelsen skal besættes af de bedste kandidater uanset køn, alder, race og tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger listefører Andreas Hoé Bergstrand.

Pensionistlisten fastslår, at ingeniører i pensionsalderen godt kan være erhvervsaktive:

»Der er pensionister i alle partier, og derfor skal der være pladser i hovedbestyrelsen til de pensionister, der vælges til repræsentantskabet,« siger listefører Ole Bilde.

Læs også: Ingeniørens valgdækning er sponseret af IDA

IDA-valg

IDA-valg 2013 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, hvilken retning de hver især ønsker for foreningen, og følg panelet af IDA-ignoranter, som løbende kommenterer valgkampen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man kigger på de to skemaer som Ingeniøren viser overfor, så er der ingen tvivl om, hvor Privatansattes Listes holdning er når talen kommer på hvem som skal styre og lede Ingeniørforeningen og hvordan formanden skal vælges

Det er de erhvervsaktive, som skal lede foreningen, og formanden vælges af repræsentantskabet.

Selvfølgelig har Ingeniørforeningen også et aktivt pensionist-univers, som skal understøttes, men det bør det kommende repræsentantskab se på hvorledes kan håndtere på en fornuftig måde.

Privatansattes Liste ser bl.a. det nuværende system med den indbyggede fejl, at ikke-erhvervsaktive - primært pensionister - deltagere i beslutninger fx om hvor mange ressourcer (personer/kroner) som skal bruges på fagforeningsarbejdet.

Det kan ikke være rigtigt.

Vh Finn R. Larsen

Twitter @privatansat

privatansatte.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten