Se de første billeder: Philae står stille på 67P-kometen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se de første billeder: Philae står stille på 67P-kometen

ESA holder spændingen i live med dette første billede, der kun er et uddrag af et større panorama-billede, som bliver vist ved et pressemøde kl 14.00. De ene af Philaes tre fødder kan ses i forgrunden. Illustration: ESA/Philae.

Det første billede sendt hjem til Jorden fra kometen 67P viser fartøjet Philae stå på dens overflade.

Hvordan Philae præcist står fast, nævner Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA, intet om i sin korte nyhedsopdatering, men billedet viser den ene af fartøjets landingsfødder øjensynlig uden kontakt med overfladen. Det virker, som om Philae ligger på siden. Senest på ESA's pressekonference klokken 14.00 kommer der mere information.

Læs også: Kontrolcentret venter i spænding: Hoppede Philae på plads?

På nuværende tidspunkt er Philaes skæbne uvis, men fartøjet sender altså billeder og data hjem. Og det er på trods af, at Philae foretog to hop på overfladen, før den stod stille.

Første hop klokken 15.33 UTC, det næste klokken 17.26, og endelig syv minutter senere landede den sidste gang. Ved første hop mener ESA-forskerne, at proben kan være røget flere hundrede meter op fra kometen, før den landede igen.

Årsagen til de mange hop er, at hverken raketmotoren på toppen, harpunerne i bunden eller skruerne på landingsfødderne virkede.

Hvorfor ved vi ikke, men en mailkorrespondance mellem en af de tyske forskere bag Philae, Reinhard Roll fra Max Planck Instituttet, og den danske rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson viser, at harpunerne brugte såkaldt nitrocellulose til at affyre harpunerne.

Netop nitrocellulose har været brugt flere gange af de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals til at udløse faldskærme, men forsøg på DTU Space har vist, at det er svært at få til at virke i vakuum, og at nitrocellulosen på Philae også blev opbevaret i vacuum.

Philae har også taget en stribe selfies på vej ned mod kometen. Se dem her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg blev en anelse utilfreds med ESA´s vidensformidling i går.

Efter landingen, var der åbenbart en vis usikkerhed om, hvem der skulle formidle nyheden om landingen. En af deres bloggere, var uden med det glade budskab fire minutter før, at selvsamme nyhed nåede personerne på videolinket, vi alle sammen fulgte.
Da der endelig kom en mand på senen, startede han med, ikke at fortælle hvad der var foregået på kometen, men med at takke projektets partnere (på meget ringe engelsk).
Bagefter kom der en ny slipsemand, som vist var præsident for et eller andet. Han sagde lidt af det samme - på tysk.

Der stod på ESA´s hjemmeside, at sonden var sikret på overfladen med sine harpuner, men det blev senere tilbagevist.
Der kom også et “Sidste Nyt” link på forsiden, men det link virkede ikke…
Selv på space.com, skrev man på et tidspunkt, at der åbenbart herskede uvished om, hvad der var sket under landingen.

Hatten af for deres bedrift - det var flot, men kære ESA: I må arbejde lidt på Jeres nyhedsformidling.

  • 11
  • 0

"en mailkorrespondance mellem en af de tyske forskere bag Philae, Reinhard Roll fra Max-Planck-Instituttet, og den danske rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson viser, at harpunerne brugte såkaldt nitrocelluose til at affyre harpunerne.
Netop nitrocelluose har været brugt flere gange af de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals til at udløse faldskærme, men forsøg på DTU Space har vist, at det er svært at få til at virke i vakuum, og at nitrocelluosen på Philae også blev opbevaret i vacuum."

Godt at de professionelle kan lære lidt af vores "amatører" - bare ærgerligt, at det er på bagkant. Krydser fingre for at der trods alt kommer god science og flotte billeder fra Philae - venter spændt på pressekonferencen kl. 14 (dansk tid).

  • 4
  • 0

-men derimod fra Rosetta.

Det bliver spændende at følge med i hvilke konsekvenser den manglende fortøjring får for de opgaver der skal udføres. Kan der eksempelvis bores, uden Philea skubber sig selv væk fra overfladen?

  • 2
  • 0

Seneste kortfattede melding fra de tyske forskere lyder, at det ikke var et problem med nitrocelluosen, der var årsag til, at Philaes harpuner ikke fyrede. Men man bekræfter samtidig, at man efter opsendelsen af Rosetta blev klar over, at nitrocellousen kunne være problematisk i vakuum. Ing.dk prøver løbende at få flere informationer fra ESA.

Mvh Thomas Djursing, journalist.

  • 9
  • 0

Mere præcist.
Dear Kristian,

it was a real fantastic separation, decent and landing, unfortunately without firing the harpoons. We have solved the problem with nitrocellulose. The problem was somewhere else, we analyse.

We will see, Reinhard

  • 5
  • 0

Ifølge etableret komet teori skulle 67P være en "beskidt snebold", hvorfor man formentlig har forventet at harpunerne skulle være med til at sikre fastgørelsen. 67P ser nu ud til at være solid sten for det meste, med områder lignende ørken. De "jets" man har observeret er mystiske idet kometens afstand fra solen ikke skulle tillade smeltende is. Spændende bliver det også at få etableret hvad signal forstyrrelsen lige før landing skyldtes. Vi har vist mange overraskelser foran os.

  • 0
  • 2

Fandt at massen var vurderet til 3*10e12 kg. Det giver en tyngdeacceleration i omegnen af 10e-4 m/s2.
Det gør det næsten umuligt at bevæge sig på sådan en komet. Der skal ingenting til før du går i kredsløb eller forsvinder for evigt.
Hvis de små raketter ikke virkede ville det være selvmord at fyre harpunerne af.

  • 1
  • 0

Den øverste meter af tundraen i Sibirien og Canada smelter om sommeren, så der må gå noget solenergi ned og hæve temperaturen. Ligeså må solen opvarme kometer i rummet - afstanden er større, men der er fuld båndbredde i strålingsspektret. Om der er kortere eller længere tid at opvarme i ved jeg ikke.

Temperaturstigningen vil øge gassernes partialtryk, og noget må bryde igennem sprækkerne og blæse ud.
Solen har nok fjernet det meste af de yderste lette stoffer som vand osv de millioner gange kometen har rundet solen, så det mest er sten der er tilbage i overfladen. Længere nede er måske mere interessant, men boret når vist kun 20cm ned.

"Hvis de små raketter ikke virkede ville det være selvmord at fyre harpunerne af."
Ikke nødvendigvis; harpunen går gennem overfladen med det samme, før Philae kan nå at lette. Når wiren trækkes, folder fingrene ud og griber fat i overfladen, op til 2 meter nede. Harpunen kan virke sålænge gruset har under 2MPa styrke, men stenene kan være hårde og frosset til hinanden. Jeg tror det er dét dilemma ESA overvejer nu; undlade at fyre men risikere at testboret ikke kan få fat, eller fyre og risikere at flyve bort.
Jeg kan ikke lige finde ud af om harpunerne allerede ER fyret af.

  • 3
  • 0

Hvis det nu viser sig at landingsstedet bestaar af en overflade af sten el. klippe (eller metallegeriing?), saa vil affyring af harpunbenene uden tvivl kunne medføre at den "hopper".

Og selv om den lave tyngdekraft maaske betyder at den ikke beskadiges alvorligt, naar den kommer ned igen, saa har den med en eventuel manglende topstyring nok ikke megen chance for at komme til at staa paa benene.

  • 0
  • 0

Der har været frygt for at Philae skulle vælte. Risikoen for væltning må vel siges at være ret lille, da tyngdekraften er så svag?

  • 1
  • 2

Tværtimod; den svage tyngdekraft gør at Philae nemt kan ende i en hvilken som helst stilling efter at den er tumlet rundt flere gange, da landingsstellet har virket som en fjeder i en pinball-maskine og skudt dyret langt op og væk igen, selvom meget af energien er aftaget.
Den har ingen aktiv styring. Som vi kan se, ER den sådan set væltet - den er bare blevet halvvejs reddet af en klippevæg.
Nogle ganske små kolddyser eller måske gyroer kunne have sikret en opret stilling efter de uheldige første landinger, men slankekuren har været nødt til at være ekstrem.

  • 3
  • 0

Det kommer meget an på konsistensen af overfladen, som vi næsten intet ved om. Det kan være fint støv, løst grus, sammenfrossent grus, hård klippe - vi ved det ikke endnu, men forhåbentlig kan Philae give mere info. Da tyngdekraften på de fleste kometer er tæt på nul, må man ty til løsninger som isskruer, harpuner, skovle mv. for at holde sig fast. Men valg af løsning kommer an på forholdene.

Mon ikke næste apparat får lidt aktiv styring.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten