Se billederne af Philaes 'lig' på komet 67P

Illustration: ESA

Med kun en måned tilbage af rumfartøjet Rosettas mission har moderfartøjet fanget sin lille makker Philae med sit kamera. Billederne er taget kun 2,7 kilometer fra Philae.

Philaes batterier nåede at holde landeren i live i tre dage i 2015, men så gik den i dvale og vågnede kun midlertidigt i sommeren 2015.

De nye billeder afslører, at forskerne har haft helt ret i deres antagelser om, at Philae er presset skævt ind i en slags hule i et klippefyldt område.

Philae bliver dog ikke alene i sin grav på komet 67P. Om en måned styrer ESA Rosetta tættere og tættere på kometen - og til sidst fører det til et blidt sammenstød. Touch-down vil ske 30. september, og under nedstigningen vil ESA kigge nærmere på de åbne områder i Ma’at-regionen, der kan give mere viden om kometens indre.

ESA-foto:

Illustration: ESA
Illustration: ESA
Illustration: ESA
Landingsmodulet Philae. Illustration: ESA/ATG medialab
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... Philae havde lidt svært ved at finde fodfæste på den voldsomt ujævne overflade.

Næste forsøg/besøg på kometer må nok finde på andre metoder til at lande sikkert.

  • 0
  • 0

Måske fastmonteret indvendigt i en stor klistret bold, som kan sidde fast, hvor end den rammer? Bagefter kan man under kontrollerede forhold fjerne bolden....

  • 0
  • 0

Klister ikke nødvendigt, hvis den daler langsomt nok - tyngdekraften vil få den til at lande blidt 7-28 gange, inden den ligger stille et eller andet tilfældigt sted. Men hvis man så har ønsker om at undersøge et bestemt område, har man en udfordring med den løsning...

  • 0
  • 0

Hvad med en "våd" svamp på fødderne, lidt som at slikke på en jernstang i frostvejr?

  • 0
  • 0

... Philae havde lidt svært ved at finde fodfæste på den voldsomt ujævne overflade.

Næste forsøg/besøg på kometer må nok finde på andre metoder til at lande sikkert.

Nu er området hvor den er jo ikke det der blev sigtet efter så det er jo ikke sikkert at overfladen på det oprindelige landingssted var så ujævn. Harpun delen fejlede jo desværre, men havde den del virket kunne det jo være den var blevet på det oprindelige sted.

  • 0
  • 0

Er det mig der husker forkert, var problemet ikke det meget tykke lag støv som overfalden bestod af og ikke harpunen?

Fra ESA

There were three methods to secure it after landing: ice screws, harpoons and a small thruster. The ice screws were designed with relatively soft material in mind, but Agilkia turned out to be very hard and they did not penetrate the surface.

The harpoons were capable of working in both softer and harder material. They were supposed to fire on contact and lock Philae to the surface, while a thruster on top of the lander was meant to push it down to counteract the recoil from the harpoon.

Attempts to arm the thruster the night before failed: it is thought that a seal did not open, although a sensor failure cannot be excluded.

Then, on landing, the harpoons themselves did not fire. “It seems that the problem was either with the four ‘bridge wires’ taking current to ignite the explosive that triggers the harpoons, or the explosive itself, which may have degraded over time,” explains Stephan Ulamec, Philae lander manager at the DLR German Aerospace Center.

  • 2
  • 0

andre metoder til at lande sikkert.

Man havde rekognosceret efter et passende landingsområde. Philae kom fint ned (første gang) på et jævnt område. Problemet var vist, at den 'harpun' der skulle skydes ned i kometen ikke virkede. Derfor 'hoppede' den videre og havnede - i et hul. Der blev kort efter 'landingen' vist billeder af dens 'fodspor'. Det primære problem er nok at dens vandrette hastighed skal bremses af. Med al den viden vi nu har fået om kometer lykkes det nok helt næste gang. Det er stadigvæk en imponerende mission. Da man sendte Rosetta og Philae af sted anede man ikke hvordan overfladen på en komet er. Når man ser på billederne er det også lidt 'sort uheld' at Philae skulle ryge ned i en så dyb sprække

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten