Syv års kompliceret og dyrt anlægsarbejde i det hårde norske fjeld i Ekebergåsen er færdigt.
Nu er en ny 22,5 km lang dobbeltsporet jernbane klar til brug.
Den nye højhastighedsbane Follobanen mellem Oslo og Ski er indviet søndag og reducerer rejsetiden mellem de to byer fra 22 minutter til lidt mere end 11 minutter.
Anlægget er foregået under jorden og ofte tæt på bebyggelse og anden infrastruktur som underjordiske vejtunnelser.
Projektet er undervejs da også stødt på flere udfordringer, hvilket sammenlagt har kostet et års forsinkelse og ekstra udgifter for omkring otte mia. norske kroner.
Den samlede regning for den norske stat bliver på 35 mia. norske kroner.
Størstedelen af den nye Follobane bevæger sig gennem Blixtunnelen, der med 20 km er Nordens længste jernbanetunnel.
Som en af de første i Norge er den primært anlagt med tunnelboremaskiner, der har udboret to separate, enkeltsporede løb på hver 18,5, km.
Den metode blev valgt frem for en sprængt og traditionelt anlagt dobbeltsporet enkelttunnel.
Til at penetrere den norske klippemasse, der primært består af granit, har det været nødvendigt at anvende fire specialbyggede tunnelboremaskiner med en længde på 150 meter og en effekt på 6.900 kW.
Før anlægsstart blev de fire tunnelboremaskiner nedsænket og samlet i en montageskakt, der var udsprængt til formålet.
Det skete i Åslund cirka midt mellem Ski og Oslo.
Herfra blev tunnelboremaskinerne sendt mod hver sin endestation for at bore et rør: To mod Oslo og to mod Ski.
Under anlægget havde tunnelboremaskinerne en fremdrift på 12-15 meter om dagen, ifølge Bane Nor.
De sidste 1,5 km af Blixtunnelen, der ikke ligger i Ekebergåsen, og som tunnelboremaskinerne ikke tog sig af, blev gennemført med mere traditionelle norske anlægsmetoder. Som for eksempel drill & blast-metoden hvor mindre huller bores ind i stenmaterialet, som fyldes med sprængstof.
Ud over Blixtunnelen består Follobanen-projektet af en ny station i Ski, ombygning af hovedbanegården i Oslo og ombygning af den eksisterende Østfoldbane mellem de to byer.
Hele anlægget tog cirka et år mere end forventet. Det skyldes blandt andet, at en af de italienske entreprenører på projektet, Condotte, gik konkurs undervejs og to kontrakter skulle opdeles og genudbydes.
Sagen kostede sammenlagt næsten to mia. kroner. En fjerdedel af den samlede budgetoverskridelse.
De resterende seks mia. kroner skyldes især, at kompleksiteten var undervurderet i det oprindelige budget før anlægsstart, har et konsulentbureau slået fast. Det betød, at man undervejs skulle bruge mere tid og andre og dyrere metoder for at få projektet i mål.
