Se billederne: En kun ti år gammel limtræsbro er kollapset i Gudbrandsdalen i Norge
Midt i morgentrafikken mandag kollapsede Tretten Bru, der går over Gudbrandsdalen ved byen Øyer nord for Lillehammer.
Der var mindst to køretøjer på broen under kollapset. En personbil røg i vandet, mens en lastbil blev fanget på broen med, hvad der ligner, en trukket håndbremse.
Personer i bil og lastbil skulle være reddet, og der er ifølge norsk politi ikke noget, der tyder på, at flere er fanget i vandet.
»Føreren af lastbilen er reddet ud ved hjælp af redningshelikopter. Det er ingenting, som tyder på at flere personer er involveret. E6 er lukket og vil sandsynligvis være lukket i længere tid,« lyder det i en meddelelse.
Broen er kun ti år gammel. Den blev opført i 2012 i samme tracé som den tidligere bro fra 1895, der blev revet ned i forbindelse med opførelsen af den nye.
Den nye bro er 10 meter bred og 148 meter lang. Den har et frit spænd på 70 meter mellem to bropiller og sidespænd på henholdsvis 41 og 37 meter. Af billeder fra ulykken fremgår det, at brodækket er brækket over flere steder.
Årsagen til ulykken er der endnu ingen bud på fra officiel side.
Det er en kombineret limtræ- og stålbro, som der er opført flere af i Norge.
I 2016 styrtede en anden limtræsbro af samme type sammen, også ved Gudbrandsdalen. Den var 45 meter lang og blev opført i 2015. Dengang viste undersøgelser, at en alvorlig regnefejl gjorde, at brokonstruktionen var underdimensioneret.
»Broen er så lang, at der måtte bruges to limtræsbjælker, som skulle samles. Det blev valgt at lægge en samling midt på broen. Det er denne samling, der er blevet for svag, og som gik i stykker på grund af overbelastning,« forklarede Morten Bjerkås, der ledte granskningen af kollapset, til Teknisk Ukeblad i 2016.
Der findes yderligere syv limtræsbroer af samme type.
- Denne artikel
- Ingeniørfejl fik norsk limtræsbro til at kollapse
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der findes rigt holt mange træbore ikke kun i Norge men i store dele af verden kort sagt. Det eneste der falder for sundfornuft i daglige drift og vejligeholdelse. Hvad pokker er der sket? Hvad er der sket? Hvem har sovet? Hvem har været uærligt / uredelig? Hvad er fokus ved sådanne bro? - Har fokus været man ønsker den skal bevares! - Har fokus været man ønsker at se hvad den kan klare! - Har fokus været på noget helt vild sindsygt!
Siden dens fejl ej var blevet udbedret efter den sidste udført tilsyn.
Som jeg læser nedenstående, havde stålprisen ikke betydning for valget af design. Det virker underligt, at limtræ skal stå med så beskeden konstruktiv beskyttelse mod vejrlig.
Jeg er ked af at sige det, men måske har arkitektoniske hensyn fået for stor vægt i designet af denne bro.
Link til de projekterendes rapport, der begrunder designbeslutninger:https://intrans.iastate.edu/app/uploads/sites/12/2019/03/ID_100_Harstad-Evjen.pdf
Og her som præsentation med flere billederhttps://intrans.iastate.edu/app/uploads/sites/12/2019/03/9_5_ID100_Tretten-Bridge-Timber-and-Steel-in-Harmony_rev.pdf
Skjeggestadbroen kollapsede fordi fundamentet skred.De gør da en del i den slags deroppe: <a href="https://ing.dk/artikel/udjaevning-af-golfb..">https://ing.dk/artikel/ud…;.
På trettenbroen er det selve brodrageren der er kollapset !
Det er ekstremt sjældent at se et "rent" kollaps af en brodrager i stål eller beton. Det er oftest en fejl i fundamentet, der føre til kollaps, som Fiskebækbroen.
Jeg er ikke ingeniør, og måske netop derfor har jeg kun brug for at se billeder af broen for at kunne sige: Den må være designet til at kollapse. Samlingerne er det helt store problem. Og det ses jo tydeligt at det netop er dem som har svigtet.
Fra den norske wikipedia:Ja, saa jeg taenker mere paa chauffoerens psykiske velbefindende[...]
[...] sjåføren i lastebilen ble sittende i bilen i en time til han ble reddet ut av en redningsmann fra et ambulansehelikopter.
Der er ingen problemer med at bruge træ til broer.eg er ikke enig! Der er problemer med beregningerne OG der er problemer med at bruge træ til bygning af broer. Begrundelse: Træ tåler IKKE deformationer, fordi træ har en meget lille deformationsforlængelse.
Der er problemer med dem der regner !
Der er en del ret gamle træbroer der stadigt er i brug, vel at mærke broer som kan bære ret meget mere end en lastbil.
.. nok en skidt ide, der bør undgås.
Det er ikke materialet - heller ikke træ - som er problemet, men den måde man benytter det på.
Det er muligt, at det ikke kan betale sig at benytte et materiale, både af hensyn til udformning af konstruktionen og den senere vedligeholdelse, men det er altså dem med lommeregnerne, tegneprogrammerne m.m. som har ansvaret.
Iøvrigt er det nonsens, at inddrage Eiffeltårnet i denne diskussion, som drejer sig om nutidens broer.
Jeg er ikke enig! Der er problemer med beregningerne OG der er problemer med at bruge træ til bygning af broer. Begrundelse: Træ tåler IKKE deformationer, fordi træ har en meget lille deformationsforlængelse. Stålkonstruktioner er i langt højere grad i stand til at optage deformationer. Uanset om samlingen er samlet ved Nitning - Svejsning - Boltesamliger. Denne forskel i egenskaber imellem Træ og Stål giver stålkonstruktioner en stor fordel. Derudover er trækonstruktioner udsatte for nedbrydning pga. fugt. HVIS Eiffeltårnet havde været bygget at træ. Så havde INGEN af os vidst at det nogensinde havde været bygget.Det er dem med lommeregnerne der er problemt, ikke materialet.
Det er dem med lommeregnerne der er problemt, ikke materialet.For det er træbroerne som helt tydeligt har nogle problemer. Alle træbroer skal muligvis erstattes af broer som er bygget af stål eller beton.
De gør da en del i den slags deroppe: <a href="https://ing.dk/artikel/udjaevning-af-golfb..">https://ing.dk/artikel/ud…;
<p>Til deres forsvar, kan man jo så sige, at de har 17.000 broer, så der er lidt at holde styr på. Men ja - man tænker ikke lige, at det bør ske i Norge.
Limtrekonstruksjoner er nok helt utmerket. Der det svikter er kanskje måten limtrekomponentene er satt sammen på og at en ikke har helt kontroll på hvordan vær og vind påvirker sammenkoplingene over tid.
Hus som limtrekonstruksjoner er jo utprøvd over flere tiå (se for eksempel Norges hovedflyplass Gardermoen, men her er konstruksjonene beskyttet mot vær og vind.
Det som er skjedd er merkelig og ikke minst at det skjedde så kort etter etter en annen tilsvarende broulykke. Jeg regner med vi får svar på det meste!
De kan faktisk nøjes med at se med kritiske øjne på deres træbroer. For det er træbroerne som helt tydeligt har nogle problemer. Alle træbroer skal muligvis erstattes af broer som er bygget af stål eller beton.kigge på deres godkendelse-procedure af broer.
Hvordan kan en bro kollapse i Norge, fatter det ikke. Det er ovenikøbet anden gang. Tror de skal til at kigge på deres godkendelse-procedure af broer.
De gør da en del i den slags deroppe:https://ing.dk/artikel/udjaevning-af-golfbane-fik-norsk-motorvejsbro-til-kollapse-176813
Til deres forsvar, kan man jo så sige, at de har 17.000 broer, så der er lidt at holde styr på. Men ja - man tænker ikke lige, at det bør ske i Norge.
Beregninger skal være korrekte, uanset materialet. Der var store fejl i både Ballerup og den anden norske bro, som ikke kan klandres materialet. Det er dog helt uforståeligt at fejlen i Tretten ikke blev fundet ved tjekket.
Det er ekstra absurd. Her er en anbefaling fra Vegdirektoratet efter 2016-kollapset:
«Det anbefales å vurdere forsterkning av enkelte knutepunkter, i første omgang på Blakkisrud bru og Tretten bru. Her er det ingen prosjekteringsfeil, men i henhold til gjeldende regelverk er sikkerheten mot enkelte sprø bruddmekanismer, som tidligere ble kontrollert mer indirekte, for lav»
Det tog de ca. lige så alvorligt som DB og Banedanmark tager anbefalingerne om sikring af lommevogne. På trods af at lige præcis denne bro er en ud af kun to som er specifikt nævnt, så gjorde man ingenting.
Hvordan kan en bro kollapse i Norge, fatter det ikke. Det er ovenikøbet anden gang. Tror de skal til at kigge på deres godkendelse-procedure af broer.
Det ser ud til at hængeren står på bunden !
Ja, saa jeg taenker mere paa chauffoerens psykiske velbefindende - og farven paa hans underbukser....
Det ser ud til at hængeren står på bunden !... så tror jeg, at det vil være på sin plads med et anerkendende nik til den mekaniker, der sidst har strammet håndbremsen på den lastbil :-)
Jeg tænker straks på den sammenstyrtede arena i Ballerup. Disse konstruktioner er åbenbart født med svage punkter i samlingerne. Stål er et fantastisk materiale til brobygning. Stål kan klare betydelige deformationer, som giver mulighed for at kræfterne fra et overbelastet område kan overføres til andre strukturer. Derfor har jeg svært ved at se træbroer som en super god ide. Jeg vil derfor altid foretrække en stålbro.det er faktisk en super god idé
... så tror jeg, at det vil være på sin plads med et anerkendende nik til den mekaniker, der sidst har strammet håndbremsen på den lastbil :-)
Vandfast lim vil nok også være værd at forsøge.:-)Vegdirektoratet udtaler at broen formentlig genopbygges med samme design "men med rigtige beregninger denne gang".
Synd dette ikke blev gjort allerede efter 2016-kollapset.Vegdirektoratet udtaler at broen formentlig genopbygges med samme design "men med rigtige beregninger denne gang".
Den norske (uofficielle) kilde bekræfter at samlingen er problemet og antyder at svigtet er sket i selve samlingen, som ikke er udformet til at overføre momenter og hvor bolte (anført som underdimensionerede og for få) er revet ud af træet. Vegdirektoratet udtaler at broen formentlig genopbygges med samme design "men med rigtige beregninger denne gang".
Nu er denne aktuelle bro jo en del længere. Men under alle omstændigheder bør samlinger vel placeres efter gerberprincippet, sådan at samlingen kun er påvirket til forskydning og dermed i et moment nulpunkt.
Desuden hæfter jeg mig ved at broens gitterbjælke er lavere hen over den nyere bropille - og ca. der hvor der er brud. Det kan godt være det set lidt pænere og smartere ud at den er assymetrisk, men normalt bør buen / gitterbjælken vel være højest, hvor momentet er størst.
Derudover er der anvendt et N-gitter, der har samme retning hele vejen over. Om det er en svaghed ved jeg ikke - om N-gitteret måske burde vende retning, ca. midt på broen / hvor end momentet er størst.
Der er ikke noget i vejen med at lave disse broer i træ, det er faktisk en super god idé. Men det skal selvfølgeligt gøres rigtigt og så de kan holde i væsentligt længere tid.