Se animationen: Fly-vinger reparerer selv revner med nanoteknik

Små, farlige revner i fly-vinger behøver ikke ende i en katastrofe. Med et nyt epoxy-materiale er det muligt at opdage og lukke revnerne, før de vokser sig større. Materialet er udviklet af forskere fra Rensselaer Polytechnic Institute i New York, der har hentet hjælp i nanoteknologiens univers.

Forskerne har tilført elektrisk ledende kulstofrør i nanostørrelse til en epoxyblanding og støbt en form, der samtidig indeholder et netværk af wirer. Ved at sende en svag strøm gennem materialet fra forskellige steder er det muligt afgøre, om og hvor der er revner i materialet.

Det skyldes, at den elektriske modstand stiger i områder med en revne, fordi strømmen skal bevæge sig rundt om mellemrummet.

»Det smukke ved metoden er, at kulstofrørene i nanostørrelse er overalt. Sensorerne er dermed en integreret del af strukturen, og det giver mulighed for at overvåge enhver del af strukturen,« siger lederen af forskningsprojektet, Nikhil Koratkar, professor i departementet for mekanik, luftfart og atomar ingeniørvidenskab, i en pressemeddelelse.

Men projektet stopper ikke her. Materialet er ikke alene designet til at opdage revner, men kan også selv reparere dem.

Varme får flyvingen til at reparere sig selv

Epoxyblandingen er tilført et præparat, som kan lukke revnerne igen, skriver Rensselaer Polytechnic Institute uden dog at nævne, hvilket præparat der er tale om.

Men ved at bruge materialets elektriske ledende egenskaber er det muligt at opvarme kulstofrørene i området med en revne så meget, at det "helende" præparat flyder ind i revnen. Reparationen vil dog svække materialet med 30 procent af sin oprindelige styrke.

Flyets computersystem skal overvåge vingernes tilstand

Ifølge Nikhil Koratkar er det irrelevant for materialets egenskaber, om det produceres i små eller store størrelser, fordi kulstofrørene spreder sig jævnt i hele materialet.

Derfor forestiller forskerne sig, at fly-vinger er et oplagt sted at begynde at bruge materialet eventuelt i kombination med et computersystem, der overvåger den elektriske modstand i vingerne.

Forskningsprojektet har nu været i gang i 18 måneder med støtte fra den nationale, amerikanske forskningsfond og det amerikanske forsvar.