Se animation: Rumsonde afslører at solsystemet er ovalt
Rumsonden Voyager II har nu nået kanten af solsystemet og kan bekræfte forskerne formodninger om, at solsystemet er ovalt som følge af påvirkningen fra det interstellare magnetfelt.
Ved solsystemets kant mødes solvinden med den tynde gas, der findes mellem stjernerne i Mælkevejen.
Solvinden er en gas af elektrisk ladede partikler, som bliver blæst ud fra Solen i alle retninger. Partiklerne bevæger sig med mellem en og tre millioner kilometer i timen og danner den boble omkring Solen, som kaldes heliosfæren og strækker sig langt ud på den anden side af Plutos bane.
Ved grænsen mellem heliosfæren og det interstellare rum dannes en chokbølge, som kaldes afslutningschokket. Det er dér, hvor solvindens strøm af elektrisk ladet gas, som konstant bliver blæst væk fra Solen, bremses ned af trykket fra gassen mellem stjernerne.
Afslutningschokket er dermed grænsen til det interstellare rum, og solvinden bliver her tættere og varmere.
Uregelmæssigheder på solsystemets kant
I december 2004 passerede rumsonden Voyager-1 afslutningschokket, og data tydede på, at afslutningschokket var uregelmæssigt.
Søstersonden Voyager II passerede afslutningschokket i august i år, omkring 16 milliarder kilometer fra det sted hvor Voyager I passerede.
Afslutningschokket målt af Voyager II er altså 1,6 milliarder kilometer tættere på Solen, formodentlig på grund af variationer i det lokale interstellare magnetfelt.
Dette viser, ifølge Ed Stone fra California Institute of Technology, at det interstellare magnetfelt presser den sydlige del af heliosfæren og skaber en oval heliosfære.
Det er et bevis på, hvor kraftigt det interstellare magnetfelt er, mener Ed Stone, der præsenterede de nye resultater på et møde i sidste uge i den American Geophysical Union.
Gentagne målinger af solvinden
Data fra Voyager I viste, at den kun passerede afslutningschokket en enkelt gang, mens Voyager II fik data fra flere passager.
Det mener forskerne skyldes, at afslutningschokket bølger frem og tilbage som bølger i strandkanten.
De uventede ekstra passager havde den fordel, at forskerne fik foretaget mange målinger af hastighed, tæthed og temperatur i solvinden.
Kosmisk accelerator på solsystemets kant
Resultaterne er overraskende, fordi der i en normal chokbølge sker en nedbremsning af materialet, hvorved der dannes tættere og varmere områder.
Ved Voyager IIs passage viste temperaturerne på den anden side af afslutningschokket sig at være lavere end forventet.
Dette mener forskerne er tegn på, at energien får overført kosmiske partikler, som ved afslutningschokket bliver accelereret op til højere hastigheder.
Afslutningschokket funger derfor, ifølge Ed Stone, som en slags "kosmisk accelerator", hvor nogle af ionerne bliver reflekteret tilbage over afslutningschokket. Med tiden opsamler nogle af disse ioner en masse energi fra solvinden, inden de bliver skudt ud i det interstellare rum.
Voyager stævner mod det interstellare rum
Begge Voyager-sonder er nu i den ydre del af heliosfæren, på vej ud af den sidste smule solvind. Herefter vil de for første gang være ude i det interstellare rum.
Ed Stone håber, at sonderne vil kunne forsætte med at sende data hjem, så man kan lære meget mere om betingelserne derude.
Nasa har dog også en ny sonde under opbygning kaldet Interstellar Boundary Explorer (Ibex). Ibex skal opsendes til juni næste år, og er dedikeret til udforskningen af grænsen mellem solsystemet og det interstellare rum.
