Se animation: Genspejlset kartoffel på vej til Europas marker
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se animation: Genspejlset kartoffel på vej til Europas marker

Efter ti års ventetid er en gensplejset kartoffel klar til at blive lagt i den europæiske muld.

Allerede i 1996 ansøgte den tyske kemivirksomhed BASF om tilladelse til markedsføring og dyrkning af den genmodificerede kartoffel Amflora i EU. Men først nu ser ansøgningen ud til at blive imødekommet.

Ansøgningen blev bremset af moratoriet - den tænkepause EU-landene indførte i perioden 1999 -2004. Efter meget tovtrækkeri siden da, har EU-landenes fødevareministre behandlet sagen på et rådsmøde i juli i år. Her stemte blandt andet Danmark nej, og rådet kom ikke til en afgørelse - hverken for eller imod.

Læs også: Infografik: GMO-kartoffel på vej til europæiske marker

Nu er sagen så overgået til Kommissionen, som forventes at godkende afgrøden i løbet af efteråret. Næste år forventer virksomheden at kartoflerne kommer i jorden.

Det glæder Hans Kast, administrerende direktør for BASF Plant Science, som forventer at tjene 220 millioner kroner årligt på produktet.

Kartoflen bliver i så fald den første GMO-afgrøde der godkendes til dyrkning på EU-jord siden 1998.

Kartoflen skal ikke overhældes med brun sovs og spises til flæskestegen. Den skal derimod bruges til den industrielle fremstilling af stivelse, som anvendes til blandt andet papir, tekstiler og kosmetik.

Genetisk er kartoflen ændret, så den kun fremstiller én type stivelse, amylopetcin, hvor en normal kartoffel laver to slags - amylopetcin og amylose. Forskerne har indsat et gen i kartoflens DNA, som slukker for det gen, der aktiverer produktionen af den uønskede amylose.

I dag er stivelsesproducenterne nødt til at fjerne amylosen, når de udvinder stivelse fra kartoflen. Denne proces koster både vand og energi, og det kan så spares ved at anvende GMO-kartoflen, forklarer Hans Kast.

Et af de helt store tvivlsspørgsmål omkring kartoflen har været tilstedeværelsen af genet nptII, der gør planten resistent over for visse typer antibiotika, herunder kanamycin. Det er blandt andet årsagen til, at Danmark ikke har kunnet stemme for godkendelsen.

Alligevel har BASF ikke fjernet genet fra deres kartoffelprodukt. For i så fald skal alle undersøgelser og alle data til ansøgningen udarbejdes på ny, da der er tale om et andet produkt, fortæller Hans Kast.

»Det vil tage seks-syv år, hvis vi skal starte forfra, og udviklingsomkostningerne vil blive fordoblet. Derfor vælger vi ikke bare at udskifte det,« siger Peter Oakley, medlem af BASF's direktion.

Fakta: GMO'er i Europa

  • EU opererer primært med to forskellige love til godkendelse af GMO'er. Det ene er udsætningsdirektivet, som vedrører dyrkning og markedsføring af GM-afgrøder i EU. Det andet er forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

  • EU-landene indførte i 1999 et GMO-moratorium, hvormed alle igangværende godkendelser af GM-planter blev sat på standby. Tænkepausen blev indført for bl.a. at give forskere mulighed for at indsamle viden om mulige risici forbundet med GMO'er. Moratoriet blev ophævet i 2004.

  • Den eneste GM-afgrøde, der bliver dyrket på EU-jord i dag, er majs. Disse afgrøder blev godkendt i 1997.

  • Kommissionen godkender formodentlig BASF's genmodificerede kartoffel, der søges godkendt til dyrkning i EU, senere i år.

  • Kommissionen godkendte majsen MON863, som indeholder samme antibiotikaresistensgen, som nu bliver diskuteret for BASF's kartoffel.

GMO
Kommentarer (0)