Se afskeden med kilogramloddet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se afskeden med kilogramloddet

Illustration: BIPM

Fredag 16. november 2018 er en markant dag i SI-enhedsystemets historie. Det bliver dagen, hvor kilogramloddet i Paris sendes på pension.

Læs også: Farvel til Store K

Læs også: Den lange vej fra gammelt til nyt enhedssystem

Det sker på den 26. Generalkonference for Mål og Vægt, der i disse dage mødes i Versailles.

Afstemningen, der godkender en ny definition for kilogram, finder sted efter en række foredrag om måleteknik og SI af fire førende forskere, hvoraf to er Nobelprismodtagere.

Såvel foredag som afstemning kan følges fra fredag kl. 11.00 på dette videolink, som indtil da viser en optaktsvideo.

Opdatering 16. nov. kl 13.25: Den nye definition er nu enstemmigt vedtaget.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fint at gå fra det fysiske kg-lod, når noget andet er mere præcist.
Men jeg har et helt konkret spørgsmål: Når en kurer bringer f.eks. det danske normal-kg-lod til Paris for at tjekke det danske lod..... - Hvordan sammenligner man i praksis de to lodders masse - med den nødvendige nøjagtighed???
En god Mettler-vægt kan vel måle ned til et mikrogram = 0,000001 g. Men der kræves vel et par decimaler mere?

  • 0
  • 1

Hvem fortæller fysiklærene i alle landets gymnasier at forsøgsvejledeningerne til "Plancks Konstant" og "Bolzmans Konstant" skal rettes ?

:-)

  • 0
  • 0

Og hvor nøjagtig er den nye vægt så? Hvor præcis er den mest præcise vægt, lavet efter den nye defination??

Afhænger den af nøjagtigheden af tiden, eller af andre fysiske konstanter?

Hvorfor ikke bare bruge et bestemt antal platin atomer? Vil det ikke være mere præcist? Så er der ingen usikkerhed. Vi tæller bare antallet.

  • 0
  • 0

Overskrift.
Jens: - du har ret! - Man tæller bare atomerne. Det har de åbenbart ikke tænkt på. (;-)
Et kg platin indeholder ca. 3.085.079.137.430.000.000.000.000 atomer.
PS. Hvordan sætter man en selvvalgt overskrift over ens guldkorn ???

  • 0
  • 0

Og hvor nøjagtig er den nye vægt så? Hvor præcis er den mest præcise vægt, lavet efter den nye defination??

Den er så nøjagtig som man kan måle den på et givet tidspunkt i rum & tid.

Ligeledes for de andre SI enheder.

Hele pointen er kun at gøre SI enhederne afhængige af vores bedste fysikteorier (Generel relativitet + Std. modellen) og definere en værdi for de konstanter deri som binder de ting vi vil måle sammen, i stedet for som tidligere at lade målinger af SI enhederne flytte rundt på konstanternes værdier hver gang vi bliver bedre til at måle ting.

Med det nye SI-system kan man f.eks måle strømstyrke på flere måder:

Det bedste ville være tælle elektroner per sekund (1A = 6241509074460763136 elektroner/sekund). Da afhænger præcisionen alene af hvor godt dit ur er (10^-18 -ish nu om dage) og hvor præcist du kan tælle elektroner i forbifarten. Der er folk der har fået det til at virke ved meget små strømstyrker.

Du kan også måle strømstyrke som forholdet imellem 'kvante-volt' (=Josephson spænding) og 'kvante-ohm' (=Von Klitzing modstand). Pt. vores mest præcise metode.

Endelig kan også bruge den gode gamle metode med at gå fra strømstyrke til magnetfelt til mekanisk kraft, som i et drejespoleinstrument.

Med den gamle SI-definition, ville ethvert fremskridt på en af de tre metoder føre til at "naturkonstanter" skulle forandres efterhånden som vi målte mere og mere præcist.

Med den nye SI-definition vil de per definition alle konvergere på den samme måling, uanset hvor meget du forbedrer dine måle instrumenter.

  • 1
  • 0