SDU-lektor: Fejl bliver hængende i artikler på wikipedia.dk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SDU-lektor: Fejl bliver hængende i artikler på wikipedia.dk

Artiklerne i den danske udgave af Wikipedia er baseret på gammel viden, og fejl kan blive stående i meget lang tid.

Sådan lyder dommen fra lektor Tønnes Bekker-Nielsen fra Syddansk Universitet, når det gælder artiklerne om historie.

Omkring 3000 af de historiskbiografiske artikler på wikipedia.dk er næsten ordrette gengivelser fra førsteudgaven af Dansk Biografisk Leksikon, der er mere end 100 år gammel, og en 80 år gammel udgave Salmonsens Konversationsleksikon.

»Der er tale om ret forældede oplysninger, som er præget af datidens synsvinkler og formuleringer og ikke tager højde for nyere tids forskning, og det er noget skidt, at de ligger i et web-leksikon, der er knap 10 år gammelt,« siger Tønnes Bekker-Nielsen til SDU's magasin Ny Viden.

Et andet problem er, at fejlene i wikipedia-artikler kan blive stående i meget lang tid til trods for princippet om, at alle og enhver kan rette i artiklerne.

Et eksperiment med 17 artikler
SDU-lektoren gennemførte et eksperiment med et hold nye studerende, som blev bedt om at skrive om historiske personer, som ikke havde et selvstændigt stikord på den danske udgave af wikipedia. 17 artikler blev lagt ind.

Da artiklerne var skrevet af studerende, der lige havde forladt gymnasiet, var de ikke på et niveau, som man ville forvente at finde i et leksikon.

Tønnes Bekker-Nielsen rettede ikke i artiklerne på forhånd, men holdt de næste 380 dage øje med, hvordan de blev rettet af andre.

Han kunne se, at rettelser indløb fra det øjeblik, artiklen blev oploadet. Halvdelen af alle rettelserne foregik inden for den første halvanden måned efter, at teksterne var lagt på.

Efter et års forløb blev hver enkelt artikel gennemsnitligt kun redigeret en eller to gange i kvartalet.

»Men mindre end seks procent af redigeringerne vedrørte artiklernes indhold. Langt de fleste rettelser var links til Wikipedia-artikler om samme emne på andre sprog og redigeringer, der handlede om artiklens opsætning,« siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Er fejlen først derinde, og har den klaret sig gennem de første par uger, er der ringe chance for, at den bliver fundet og rettet. Fejlen kan endda brede sig til andre websider

Tønnes Bekker-Nielsen vil dog ikke opfordre undervisere, studerende og andre til at holde sig væk fra wikipedia.dk af den grund.

»Det er næsten altid lettere at kontrollere en oplysning end at finde den, så wikipedia.dk kan med fordel bruges til at finde konkrete oplysninger - man skal blot sørge for at verificere dem i andre historiske informationskilder, inden man bruger dem«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har lektoren mon overhovedet forstået hvordan wikipedia fungerer?

At oprette17 artikler om noget som kun ganske få mennesker interesserer sig for og endnu færre har en chance for at vurdere indholdet af, for derefter at konkludere at systemet ikke virker, er useriøst. Det svarer til at lægge en forkert oplysning om et obskurt emne i en fjern afkrog af cyperspace for at se om den bliver opdaget, for derefter konkludere at internettet ikke virker.

Hvordan skal wikipedia kunne være opdateret med den nyeste forskingsbaserede viden, hvis de eneste folk der sidder inde med den - folk som Tønnes Bekker-Nielsen - ikke selv bidrager med det?

Ville TBN alt i alt ikke have givet mere til videnssamfundet ved at bidrage med sin viden på wikipedia i stedet for at beklage sig over andres mangel på samme?

  • 0
  • 0

nogenlunde proportional med antallet af opslag. Derfor giver undersøgelsen kun mening, hvis man sammenholder antal rettelser og antal opslag.

Generelt kan det anbefales at benytte den engelske udgave til almene begreber, og de nationale udgaver at Wikipedia til opslag om nationale emner (eksempelvis findes fås de bedste oplysninger om tysk atomkraft på tysk Wikipedia og om Kronborg på dansk Wikipedia).

Artiklens råd om at verificere Wikipedias oplysninger er alm. sund fornuft, der iøvrigt også gælder for lærebøger fra SDU og andre læreanstalter.

Eksempel 1) Old-assyrisk = et sprog, der ikke længere tales, og som jeg fejlagtigt formodede var et perifert emne. Sproget hedder også akkadisk.
Dansk Wiki: ca. 100 opdateringer i perioden 9/6-2004 til 24/11-2010.
Engelsk Wiki: ca. 700 opdateringer i perioden 24/4-2002 til 29/11-2011
Den engelske version er langt bedre end den danske.

Eksempel 2) Tidsforlængelse/time dilatation. Blev fornylig oplyst i en reference på tråden ”Gælder relativitetsteorien også for ure uden bevægelige dele ?”. Jeg checkede efter.
Dansk Wiki: ca. 75 opdateringer i perioden 18/7-2009 til 24/2-2011
Engelsk Wiki: ca. 1300 opdateringer i perioden 19/5-2003 til 27/5-2011
Igen er den engelske version langt bedre end den danske. Men den aktuelle version er med sikkerhed ikke den sidste.

Alene antallet af opdateringer viser, at den aktulle version ikke er den 100% korrekte.

Tilbage står spørgsmålet: hvorfor skal danske skatteborgere betale for en dansk lektor’s misbrug af Dansk Wikipedia og hvorfor i alverden "forsker" han i banaliteter ?

  • 0
  • 0

Siden jeg har startet med at benytte wikipedia, har jeg vænnet mig til også at kontrollere hvad der bliver skrevet om samme emne på andre sprog. Her er de danske tekster lovlig kort og mager, hvis de overhovedet findes.
De mennesker, som føler trang til at skrive, burde også kontrollere og lade sig inspirere af, hvad der informeres om i hovedsprogene.
Mit indtryk er, at tyske tekster ikke mere er tilgængelig for mange danskere. Lukker man sig ikke sprogelig ude, når specielle tyske emner, ikke læses i originalsproget men på engelsk?

  • 0
  • 0

Af egen erfaring kan jeg så sige at i samme øjeblik du skriver om et emne - er der nogen på wikipedia.dk som ser det som deres pligt at ændre det. Ikke at de selv ville åbne emnet - men når det nu er sket så skal det pinedød ændres.

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Jeg må tilslutte mig kritikken fra Michael Eriksen - Den danske udgave af Wikipedia er en joke.
Min egen oplevelse er at jeg har fundet en hel del fejl i en række IT relaterede artikler samt nogle artikler som var forældede og havde et ringe niveau - Jeg rettede en del af artiklerne bare for at se dem blive rettet tilbage til det oprindelige indhold få timer senere. Dette skete konsekvent igen og igen til trods for at jeg havde rettet en del fejl samt forbedret niveauet af visse artikler.
Ærlig talt så virker det som om der sidder nogle stykker på den danske Wikipedia og leger skrankepaver!

  • 0
  • 0

Jeg tror mest af alt at problemet er at danskere bruger en.wikipedia, ikke at vi ikke bidrager. Det er en selvforstærkende effekt, når ingen læser eksempelvis tekniske artikler på dansk, hvorfor skulle man så spilde sin tid på dem frem for de engelske udgaver?

  • 0
  • 0

@Jacob - Men det ændre jo ikke på det faktum at jeg fx personligt har brugt tid på netop at rette fejl i en række tekniske artikler for derefter at opleve at de bliver sat tilbage til den oprindelige version uden den mindste indikation af hvorfor.
Og når det sker både på artikler hvor niveauet var meget lavt og der blev brugt tid på at hæve dette såvel som artikler hvor en række faktuelle fejl blev rettet - Ja, så må man undre sig over hvad pokker der foregår på da.wikipedia?!

  • 0
  • 0

@Morten: Kan du henvise til hvilken revision, som blev rullet tilbage? Det er normalt let at se i brugerbidrags-listen (ud fra ip-adresse eller ud fra brugernavn). Alternativt, hvad svarede de, da du spurgte om hvorfor dine tilføjelser var blevet fjernet?

Det normale problem er, at folk ikke bidrager "ordentligt". Det handler ikke så meget om det er korrekt, hvad der tilføjes, men at der ikke er angivet nogen kilder. Wikipedia virker slet og ret på "Verifiability, not truth", hvilket også gør sig gældende på den engelske udgave.

Så tilføjer man informationer om at Linux måtte være bedre end Windows, eller at GPS-satellitter skal korrigeres og synkroniseres pga. effekten af relativitetsteorien, så skal der relevante kilder til.

Det kræver så en ekstraordinær indsats i forhold til bare at dele viden i den lokale it-klub eller på det lokale webforum. Men det er Wikipedias vilkår, uagtet om man bryder sig om dem eller ej.

  • 0
  • 0

Det er i øvrigt lidt sjovt at tjekke diskussionssiden for Tønnes Bekker-Nielsen selv:
http://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:T%...

Så vidt, jeg kan se, blev artiklen om Tønnes Bekker-Nielsen slettet for to år siden (juni 2009), fordi Tønnes forbrød sig mod Wikipedias regler og skrev om sig selv. Interessant nok har andre Wikipedia-brugere så netop genoprettet artiklen om ham i går, inklusive information om hans kritik af Wikipedia (samt kildehenvisninger til hans kritik)

Det er desværre også et kendt problem blandt enkelte af Wikipedias bidragsydere. Jovel, tanken i sig selv med at "Ingen kender mig selv så godt som mig!" er fin nok i princippet, men det gør den næppe balanceret. I forvejen ser vi nu og da politikere, som prøver at tilføje eller fjerne oplysninger om dem selv. Her er fx ændringer foretaget fra Christiansborg, hvor der også er et par pudsige resultater iblandt:
http://wikipedia.ter.dk/scanner?iprange=19...
De uheldige justeringer bliver hensigtsmæssigt rettet tilbage - og når det er sagt, så er der også rigtigt mange gode redigeringer derindefra, plus at langt, langt størstedelen af folk fra Folketingets IP-adresser ikke er MF'ere.

  • 0
  • 0

Jeg har selv oplevet på engelsk wiki at få min rettelse annulleret. Dette drejede sig om en række faktuelt forkerte data om et IT projekt jeg er medforfatter af. Der var på ingen måde tale om en anprisning at produktet (open source og gratis), kun faktuelle tal og data. Det blev slettet. Jeg er akademisk uddannet og ved udmærket godt hvordan man referer korrekt og opgiver kilder.

Har du en henvisning til artiklen? Jeg spørger mest af alt af nysgerrighed.

Det er helt sikkert et problem, hvis der rettes tilbage uden nogen kommentar (enten på diskussionsside, på brugersiden eller i revisions-historikken), for så er tilbagerulningen ikke meget bedre end tilføjelsen i første omgang.

Men nemt er det ikke at bidrage hvis man kun har en ph.d.

Det har man hverken ret eller tager fejl af. Der skal ikke være noget original research på Wikipedia, så det relevante må handle, om der er hensigtsmæssige referencer til den information, man vil bidrage med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten