Screener forældre og donorsæd: Den 'store pakke' tjekker 1.300 gener for sygdomme
Danske mænds sædkvalitet er blandt de dårligste i Europa, og kvinder venter længe med at få børn – eller får dem ved hjælp af donorsæd.
Derfor er der travlt på fertilitetsklinikkerne, der hjælper med hver tiende danske graviditet.
I teknologivirksomheden Amplexa Genetics i Odense er ambitionerne høje for at hjælpe med at få bragt flere sunde og raske børn til verden ved hjælp af genetiske test, som de bl.a. sælger til sædbanker og klinikker i hele verden.
