Sci-fi-brag om drømmehackere mikser Freud med realisme og rent vrøvl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sci-fi-brag om drømmehackere mikser Freud med realisme og rent vrøvl

Inception, der for øjeblikket spiller i de danske biografer, er en af årets absolut mest omtalte film. Den handler kort fortalt om en slags drømmehackere, der kan koble sig ind i folks drømme via en proces kaldet shared dreaming for derefter at stjæle informationer eller ligefrem plante idéer dybt nede i folks bevidsthed, så ofrene selv tror, de er kommet på idéen, når de vågner.

Omdrejningspunktet i fortællingen er vores virkelighedsopfattelse, hvilket bliver til en hel del væven ind og ud af drømme i drømme og så det, der måske er virkeligheden. Men giver filmen en realistisk skildring af den måde, vores hjerner faktisk fungerer på? Det gør den på nogle punkter, mener leder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet Albert Gjedde, som Ingeniøren har haft med en tur i biografen.

Drømme består kun af kendte elementer

Han hæfter sig ved, at filmen viser, hvordan drømmehackerne kan opbygge og forme verdener i de sovende ofres hoveder, men dog med visse begrænsninger.

»Drømme er en bevidsthedsform, hvor man opbygger en verden eller nogle oplevelser, som man gør, når man er vågen, men uden de direkte sanser medvirker. Man har lukket sanserne af, når man sover. Men gennem den særlige type REM-søvn, så kører den mekanisme, der skaber bevidstheden alligevel, men nu udelukkende baseret på hukommelsen. Det vil sige at man, som man også ser i filmen, bruger sine hukommelseselementer til at skabe bevidstheden ud fra. Man kan ikke opbygge en bevidsthed af noget, man ikke har oplevet før. Man kan eksempelvis godt drømme, at der på Mars er hunde med tre hoveder, men det er stadigvæk hunde med hoveder,« siger Albert Gjedde.

Et andet element, der spiller en central rolle i filmen, er tanken om, at folk kan styres ved at plante en idé hos dem. Idéerne bliver direkte sammenlignet med en virus, der spreder sig og inficerer folk. Og den skildring kan Albert Gjedde godt nikke genkendende til. I fagtermer kaldes den slags for et mem.

»En idé er et kulturelt element, som egentlig kan formere sig på samme måde som et biologisk element. Når vi eksempelvis hører et eller andet, så skabes der et kulturelt element, som man kan give videre. Politiske idéer som kommunismen eller nazismen er jo også eksempler på tankegange, der sætter sig fast og breder sig. Religion er jo også på en måde et mem. Endda et meget kraftigt mem. Islam er et mem. Kristendommen er et mem,« siger han.

Slut med Freud

Et andet centralt punkt i filmens fortælling er menneskers tendens til at gemme deres hemmeligheder væk i fx et drømme-pengeskab et sted i sindet. Men her kommer drømmehackerne ind i billedet. De tilbyder nemlig at bryde ind i folks drømme og efterfølgende 'pengeskabet'. Den præmis leder tankerne i retning af den freudianske psykoanalyse og princippet om fortrængning, hvor mennesker siges at fortrænge ubehagelige minder (ved eksempelvis gemme dem væk i et åndeligt pengeskab). Men den tankegang har Albert Gjedde ikke meget tilovers for.

»Det har vist sig, at det ikke passer. Jo mere betydningsfuld en oplevelse eller en erfaring er, jo nemmere er det at huske den, så det er det stik modsatte. Man har gjort op med Freud inden for de sidste 20-30 år, og man er nået til det punkt, at Freud ikke havde nogen som helst biologisk betydning, han var en skønlitterær forfatter. Og der er intet, der tyder på, han havde nogen sundhedsvidenskabelig indsigt. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at han bidrog til helbredelse eller behandling af nogen som helst.«

Drømmetid i slowmotion

Inception kaster sig også ud i forskellige måder at opleve tiden på. Det vil sige, at jo længere ned i sindet, drømmehackerne bevæger sig, jo langsommere går tiden i forhold til den virkelige verden. Så fem minutters virkelig tid kan eksempelvis opleves som en time i drømmeverdenen, og det er faktisk ikke helt hen i skoven, påpeger Albert Gjedde.

»I drømme er vores opfattelse af tid meget ændret. Man kan tilsyneladende gennemleve et helt liv på ganske kort tid i en drøm. I det hele taget er vores tidsopfattelse meget fleksibel. Hvis vi skal med bussen, så er 10 minutter en evighed, men hvis vi skal ud og flyve, så er en time jo meget kort tid. Og i drømme er tiden mere eller mindre sat i stå, eller den går i hvert fald meget langsom,« siger han.

Mens tidskonceptet er forholdsvis realistisk, så har instruktør og manuskriptforfatter Christopher Nolan mindre held med påstanden om, at vi blot bruger en lille procentdel af vores hjerne i vågen tilstand. Det er i hvert fald ikke rigtigt, fastslår Albert Gjedde.

»Det er det rene vrøvl. Vi bruger hele hjernen hele tiden. Det er en misforståelse, der er ca. 100 år gammel. Det har intet som helst på sig. Og som hovedregel bruger vi hele hjernen hele tiden. Og det sjove er, at vi bruger den lige meget, hvad enten vi er vågne, eller vi sover.«

Virkelighed og drøm smelter sammen

Filmen leger konstant kispus med publikum, som hele tiden bringes i tvivl om, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed. Men måske er der ikke noget at sige til, hvis nogen bliver forvirrede, for forskellen mellem de to bevidsthedstilstande er ikke så stor, som man kunne tro. Også i vågen tilstand kommer en væsentlig del af vores virkelighedsopfattelse nemlig fra vores hjerne og ikke fra sanserne.

»Vores bevidsthed er langt hen ad vejen opbygget af indkodede, erfaringsmæssige elementer. Vi sanser jo det hele, men til vores bevidsthedsopbyggelse bruger vi kun en brøkdel af det, vi sanser. Det gør det jo også nemmere, i stedet for vi hele tiden skulle være opmærksomme på det enorme sansebombardement, vi bliver udsat for. Det ville jo ikke være til at håndtere. Så vores opmærksomhed udvælger de sanseelementer, vi skal være fokuserede på,« siger Albert Gjedde.

Drømme er stadig et videnskabeligt mysterium

Selvom Inception kommer med en del bud på, hvordan vores bevidsthed fungerer i drømmetilstand, så giver filmen ikke noget overordnet svar på, hvorfor vi overhovedet drømmer. Og det er der måske ikke noget at sige til, for det er stadig et mysterium for videnskaben, fortæller Albert Gjedde.

»Det er der ingen, der ved. Det er sjovt, vi skal drømme ... Der er forskellige teorier. En går ud på, at det er fordi, vi skal genoplade hjernens energibatterier. Og en anden siger, at det er fordi, vi skal have orden på alle de spor, der er sat i hjernevævet i dagens løb. Altså at vi skal regenerere hjernevævet. Der er også stor forskel på de forskellige dyrearter. Det viser sig, delfiner, sover med en hjernehalvdel ad gangen, mens den anden sørger for, de kan svømme rundt,« siger Albert Gjedde, der overordnet set var mere imponeret af filmens mange og overvældende visuelle effekter frem for de freudianske undertoner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For én gangs skyld er jeg hel enig med kritikerne. Det er en rigtig RIGTIG god film.
Både for det konceptuelle - og for udførelsen i de mange skift mellem drømmelag.. Lidt ligesom da man så Matrix første gang - overraskende - og derefter fascinerende

..afsted i biografen!

  • 0
  • 0

Det er 'lidt synd', at Freuds observationer og tanker om det han kalder 'drømmeforvrængningen' oftest er fastholdt i en alt for snæver forståelses-ramme. ('det ligner et mem')
Det vil vise sig at der ikke er det modsætningsforhold som skitseret her,
og at det er lidt mere nuanceret
ja, og det hjerne-centriske perspektiv vil også blive forrykket, dvs forståelsen af hjernens rolle og placering i et overordnet perspektiv.
men meget spændende, Tak til Freud, Gjedde, og for en interessant artikel.

  • 0
  • 0

..man skal altså bare se den for dens action og effects, det er ikke værd at spilde tid på at finde noget dybere budskab eller religiøse overtoner. Som George Lucas også siger om Star Wars så er det fri fantasi og alligevel findes der folk der nærmest har den som religion, men selvfølgeligt så handler den jo også om at kunne skelne drøm fra virkelighed noget som måske de samme mærkelige mennesker kan have svært ved.

Afgjort en fed film der kun kan anbefales, årets actionbrag, den er langt mere James Bond end traileren giver anledning til at tro, der er ikke så mange scener hvor universets love er sat ud af spil. Skuespillerne er også rigtigt gode og gør et rigtigt godt job.

9/10 fra mig.

  • 0
  • 0

Jeg har lige været inde og se den idag og er ikke enig i at man kun skal se den for actionen og effekternes skyld. jeg synes hele det med manipulation af drømme i drømme var utroligt spændene og ret så tankevækende. At der så måske ikke er det store moralske budskab som man rent praktisk kan tage med sig er rigtigt nok, men det gør sådan set ikke filmen ringere.

  • 0
  • 0

Inception, er af højeste kvalitet. Samme karat af eftertanke som Matrix og den bagvedliggende filosofiske "Berkely" tanke.

Her leger vi mere i Stanislav Grof's lagopdeling. Jo dybere vi går ind i sindet, jo sværer er det at komme tilbage til bevidstheden og detsto tættere vi kommer på sandheden af os selv og vores "Never look back" oplevelser, som vi helst vil have slettet fra vores bevidsthed permanent.

Filmen tager et meget socialrealistisk tema op, Identitet. Tør du at kende din sande identitet og når du bliver oplyst, kan du så håndtere denne information og hvad vil du så gøre ved det?

Altså den mere terapeutiske tilgang til filmen i et overvæld af Sci-fi effekter.

Selvfølgelig kommer der mere end 1 Inception. Dette er også et meget interessant tema, som tåler at blive endnu mere uddybet.

Vi får at se om 2'eren bliver uddybet eller udvandet :o)

Ingen tvivl om at den skal ses i biografen, dette er et mesterværk og et must. Rejs dig op og gå ind og se den, prompte, du vil ikke fortryde!

  • 0
  • 0

Denne film tager nemlig et moralsk tema op.

Hvad er din sande identitet og hvad vil du så gøre når du har fundet den?

Vil du prøve at glemme denne "lykkeligt" eller vil du tage dansen med dine dæmoner, så de bliver udvisket fra din bevidsthed.

Altså kampen om din moral, etik, din måde at behandle DIG SELV på.

Vil du "face" din værste frygt? Den hemmeligste og mest frygtindgydende sandhed, nemlig SKYLDEN og SKAMMEN.

  • 0
  • 0

Man kan selvfølgeligt også sige at den advarer imod den idé at den virkelige verden ikke er virkelig, altså med andre ord 0 nul point til indiske guruer og 12 point til vestlig rationalisme. Historien om Mal er jo meget central, men jeg vil nu stadigt anbefale folk at se den for dens fantasifuldhed og som en god historie.

  • 0
  • 0

Rigtig god film, jeg så den i torsdags.

Jeg vil gerne nævne at det ikke er helt rigtigt at tiden er så fleksibel i drømme, det er rigtigt at man kan opleve flere timers tid på kortere tid i drømme, men det er langt fra almindeligt. Faktisk er tidsopfattelsen sådan set det samme i drømme som i vågen tilstand. Se mere: http://www.lucidity.com/slbbs/index.html

Det jeg faktisk håber med denne film, er at folk åbner øjnene for drømmene og dets potentiale. De fleste mennesker (især i vesten) ignorere deres drømme som nogen ubetydeligt, og de færreste kan rent faktisk huske deres drømme i detaljer.

Lucide drømme, er drømme hvor man er bevidst om at man drømme, ligesom i filmen. Faktisk så I slet ikke hvordan lucide drømme rent faktisk udspiller sig. Derfor har filmen faktisk fået en del kritik af "lucid dreaming community" fordi at lucide drømme ikke blev præsenteret særligt præcist. Når man er lucid, har man også muligheden for at kontrollere drømmen og alle dets elementer med simple intentioner. Det er utrolig let for mig at flyve rundt for eksempel. Vi så jo også i filmen at kvinden legede med drømmen i starten, hvor ting og sager rundt om dem poppede som popkorn, vi så også fysikkens love ændre sig. Mere så vi ikke, og det er lidt ærgerligt.

I kan alle lære at have lucide drømme når I drømmer, forestil jer den frihed man kan have, man kan gøre lige præcis hvad man har lyst til, man kan få fantastiske oplevelser som man aldrig glemmer.

Hvis nogen er interesseret, så bare søg på "Lucid Dreaming" på nettet, og I vil finde en masse forskellige teknikker som øger chancen for at få disse lucide drømme.

Det kunne være fedt hvis flere danske forskere gad at forske i dette, der venter utrolig meget viden ved at forske i dette felt.

  • 0
  • 0

For dem der har en ægte interesse i dette emne, kan anbefales artikel;
'Korrespondancen mellem det fysiske og psykiske plan', to andre foredrag af samme forfatter, er også relevante, de er dog lidt sværere at finde,
'Søvnen den store doktor', og 'Gennem dødens port'.

  • 0
  • 0

Kære Thomas,
Jeg har en matematisk tilgang til tingene, to plus to, er lig med fire, realiteter og kendsgernenger taler deres eget sprog, Jeg kan ikke lokke nogen til noget, og har ingen indflydelse på hvad folk tror.
Det er vel hjerne-ekspertens realitetsvurdering der er i fokus, tænker Holger

  • 0
  • 0

Så du tager Martinus og blander op med lidt indisk filosofi og krydder det med kvantefysik og så mener du at vide alt om hvordan det hele hænger sammen?

Har eksperten mon hørt om selvindbildning?

  • 0
  • 0

I mange år, har man drømt om, at kunne kontrolere menneskers tanker, hukommelse, og drømme. Der har gået rygter om CIA's mind control programs, som skulle have til formål, at kunne påvirke hjernen, f.eks. slette hukommelse, sætte dele af hjernen ud af kraft, skifte mellem to forskellige dele af hjernen mv. og implementation af sådanne implanter i personer, uden deres kendskab, der så fungerede som "sleepere", hvor implantet kunne vækkes til live, når det blev aktuelt.

Se f.eks.:
http://www.wireheading.com/delgado/brainch...

Tilbage i 50'erne, blev der lavet flere science fictions, hvor forsøgspersonerne fik lagt et bånd omkring hjernen, der overførte data til et implant, og med udstyr, der til en forveksling lignede Delgardo's udstyr.

Hvis vi forestiller os, at der eksisterer hemmelig forskning (eller over hemmelig, hemmelig er klasificeret som niveau 3), og at man er, eller har været i stand til, at indbygge implanter i mennesker, således der kan tages kontrol over hjernen, så er måske også muligt, at nutidige drømme brygges på supercomputere. Dette fordrer naturligvis, at personen har indbygget nogle implanter, der muliggør dette - muligvis er implanterne så små, at de ikke ses på røntgen, og måske kan snyde andre former for scanninger.

Vi kan forestille os sådanne implanter, der har mulighed for at påvirke vores virkelighed: Lave vores verden om, til argumented reality, hvor det vi ser laves om, eller påvirkes. Hvor det vi hører manipuleres. Måske er muligt, at tage kontrol over vores krop. Og, måske er muligt, at sætte drømme i hovedet på os, tale med os, og styre de tanker vi tror er vores egne. Den bedste form for indoktrinering, er at lade folk tro, at de tanker der sættes ind i hovedet på dem, er deres egen, og at ders indre stemme, er deres egen.

Som Science Fiction, er kontrol af tanker ved hjælp af computere og elektronik oplagt - og næppe umuligt. Det er nok lidt ude i fremtiden - men en god Science Fiction, skal hellerikke være nutid. At "koble sig på" nettet, direkte med hjernen, vil give nye muligheder. Virksomhederne kan tilbyde virtuelle forretninger, som vi kan koble os på, og gå rundt i, som var vi der selv. Og det kan være muligt, at møde andre. Eller, vores virkelighed kan modificeres, så vi ser 3D figurer som ikke er der - og måske kan gå ind i en fiktiv virkelighed. Den vil kunne kombineres med vor egen, så vi ikke ved hvad der er fup, og hvad der er fakta - med mindre der sættes en "drømmebit", eller "virtual virkelighed bit", så vi ved det.

Så længe, at vi bare ved det, så vil en sådan udvikling kun være en gevindst. Problemet er, hvis vi udsættes for sådanne implanter, uden at vide det. Så ved vi ikke mere, hvad det er virkeligt, og vor virkelighed opløses på en måde. Vi når et niveau, hvor vi ikke mere ved hvad virkeligheden er, og må - hvis vi kan overleve - leve videre i en antaget virkelighed.

Men, som indoktrineringsvåben, vil det helst sikkert være mest kraftigt, hvis vi ikke ved noget om vores "implant". Vi vil kunne tro, at den virkelighed vi ser er virkelig. Vi vil kunne tro, at de tanker vi gør os, er vore egne. Og de ord, som vi siger til os selv, er vores. Elektroniske implants, er det perfekte indoktrineringsvåben.

At drømme kan styres, laves med supercomputere, at vores hukommelse kan modificeres, eller måske "slås fra", når der er noget vi ikke må huske, eller at dele af vores hjerne kan kobles ud, så man elektronisk kan koble dele ind og ud, og eventuelt optræne delene forskelligt, er kun en ekstra gevinjdst - udfra det synspunkt.

På sin vis er det uhyggeligt. Og måske mere uhyggeligt, at det måske er gjort. Men, som teknologi, kan det måske også være med til at "frelse" verden, da det måske også er teknologien, der kan forhindre enhver krig. Hvorfor slå sine fjender ihjel, når man kan indoktrinere dem, og tage kontrollen over dem? Og derved, måske gøre dem til bedre slaver, end man vil gøre ved ens egen befolkning?

Som sådan, kan teknologien gøre os til robotter og slaver. Og endog, med hjernen i behold. I stedet for det hvide snit, så kan man elektronisk styre, hvornår at hjernedelene skal kunne kommunikere og ikke. Derfor, er operationen mindre synlig, og mindre drastisk end det hvide snit. Og det giver mulighed, for at kunne skifte en persons personlighed, ved fjernstyrning af implanterne, f.eks. ved hjælp af radiobølger.

Måske er det mest utrolige, at en sådan forskning overhovedet foregår, og er gjort på sindsygehospitalerne i USA.

  • 0
  • 0

Man kan ikke opbygge en bevidsthed af noget, man ikke har oplevet før. Man kan eksempelvis godt drømme, at der på Mars er hunde med tre hoveder, men det er stadigvæk hunde med hoveder,« siger Albert Gjedde.

Her er jeg ikke helt enig... Jeg mener ikke, at jeg på noget tidspunkt, har drømt noget, som jeg har oplevet før. Det er dog også lidt en "kontrakt" jeg har indgået med drømmenes skaber, fordi at jeg ikke ønsker de ligner virkeligheden for meget, da det vil kunne føre til forveksling. Derfor, er vi blevet enige om to regler: 1: Drømme skal logisk kunne sluttes er drøm. Og 2: Der skal sættes en drømmebit, der fortæller at det er en drøm. Men, ellers må de gerne gå meget tæt på virkeligheden, og være umulige at adskille fra virkeligheden. Det sidste, var årsagen til, at de første to punkter måtte indføres.

Som eksempel på mine drømme - så er personerne i mine drømme "aliens" der består af orme/slanger. Når de ligner mennesker, så skyldes det, at de elsker at arbejde sammen, og at spille skuespil. Der er en orm - som de "oversat" til dansk, kalder silkeormen, der spinder skind, som de bruger som skindet til mennesker. Inde i dette skind, springer ormene så ind, og de kan bevæge arme, ben, hænder mund osv, præcis som mennesker. Og de har også øjn, så de kan se ud - jeg tror nok, at nogle af ormene har øjn. Det er som sådan ikke muligt, at se forskelle til almindelige mennesker. Men, det er alligevel en helt anden verden, hvor "menneskerne" ikke dør. Selvom de dør, så kan de komme igen, i drømme dagen efter. I stedet for at dø, så løber ormene bare ud, og det er kun skindet, der går til. Personen vedbliver at eksistere. De kan også lege meget andet end mennesker - f.eks. dyr. En gang, var jeg i en drøm til et foredrag, i et lokale, der også blev brugt af forsvaret, og efter vores foredrag, kom nogle fra forsvaret og skulle holde foredrag. Da vi forlod lokalet, var det ikke som man skulle have forventet soldater som stod udenfor. Det var derimod en kæmpeskilpade i karmuflacefarver, og mange andre forskellige dyr malet i grønt og mørkegrønt. De flyttede sig ikke så meget, så vi kunne ikke rigtig komme forbi, men så fik jeg at vide, at jeg bare skulle tale til dem - de kunne godt forstå hvad jeg sagde.

Drømmene er præget af masser af humor. Hvor den kommer fra, ved jeg ikke. Dem, der laver dem, har evner som jeg ikke har. F.eks. til at lave skuespil, musik, tekster osv. Evner, som jeg langtfra besider. I nogle tilfælde, har de haft kontakt med omverdenen, så de har påvirket fremtiden - ikke ved at påvirke mig, men ved at påvirke andre, og derigennem fremtiden. De synes jeg, måske er den største gåde ved drømme.

  • 0
  • 0

Filmen leger konstant kispus med publikum, som hele tiden bringes i tvivl om, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.

Det er noget sludder, publikum bringes aldrig i tvivl om, hvorvidt personerne i filmen drømmer eller på hvilket drømmeniveau, de befinder sig (udover lige you-know-when...)

Men god film! Var ellers meget skeptisk efter 'The Dark Knight'. Mals problem er virkelig [i]ondt[/i] fundet på..... :s

  • 0
  • 0

Jeg har ikke set filmen, men synes det lyder spændende. Antyder filmen, hvordan at teknologien fungerer? Er der implanter i hjernen, som muliggør den pågældende hjernelink, og hvilken type implanter bruges - er det bioimplants, silicium chip implants, noget der er tilføjet af mennesker, ved at modificere generne, eller noget helt andet menneskeskabt teknologi? Eller, er teknologien uden implants, så man forventer at kunne styre drømmene, ved at udsætte hjernen for elektromagnetiske bølger, eller noget andet?

Hvis det er muligt, at lave en hjernelink for drømme, tror jeg i øvrigt ikke, at der er langt, til at lave argumentet reality, og modificere i personernes virkelighed. Eller, at indoktrinere personerne, ved at styre deres indre stemme, eller deres tanker. Og måske vil være muligt, med "hjerne-swap", som i "farligt venskab", hvor man bytter hjerne, dog uden at bytte dem fysisk.

  • 0
  • 0

Filmen bruger ingen tid overhovedet på at forklare teknologien andet end at vise en kuffert med et mystisk apparat i, som via slanger er forbundet til de personer, der deltager i drømmene. Derudover bedøves personerne med et kemikalie som heller ikke forklares ud over, hvad det kan.

Faktisk er det et af de fine punkter ved filmen, at den koncentrerer sig om regelsættet ved at deltage i delte drømme frem for at forklare maskineriet bagved med ligegyldigt technobabble. Det giver nogle aldeles interessante muligheder.

  • 0
  • 0

Inception, er af højeste kvalitet. Samme karat af eftertanke som Matrix

Det er jeg så helt enig i. Præcis samme karakter af "eftertanke" som Matrix!

  • 0
  • 0

men jeg vil nu stadigt anbefale folk at se den for dens fantasifuldhed og som en god historie.

Hvori består det fantasifulde? I drømme kan alt...ALT...ske. Og alligevel så ligner den dybe drøm bare en genindspilning af en Alister McLean film fra 70'erne.
Fem minutter af enhver perons drøm er mere fantasifuld end den film.

  • 0
  • 0

Kan nogle forklare, hvorfor filmen er god? Så os, der ikke har set den, ved hvorfor vi skal købe en billet.

Umiddelbart, lyder det jo ikke af noget nyt. Der har været mange andre film, med omtrent samme koncept. Hvordan adskiller den sig, fra de andre drømmehacker film, og hvad gør den til noget særligt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten