Manglende vedligehold af stagene var årsagen til at Morandi-broen i Genova kollapsede 14. august. Sådan lyder konklusionen ifølge flere italienske medier, heriblandt avisen La Stampa, i en 120 sider lang rapport om kollapset.
Rapporten er forfattet af Gabor Piskotyi, Roman Loser og Ulrik Hass fra den schweiziske forsknings- og testinstitution Empa i Dubendorf. Desuden har Professor Bernhard Elesener fra Eidgenössische Technische Hochschule (ETH) Zürich bidraget til undersøgelsen.
Forskerne har fået kørt materialer fra den kollapsede bro til Schweiz og undersøgt beton, armering og andre dele der.
Skråstagsbroen, der var designet af den italienske ingeniør Riccardo Morandi, havde et lidt specielt design. I stedet for at lade brokassen bære af faner af stag, var der fire stag på hver pylon - ét i hver side af vejbanerne.
Ifølge bogen 'Betonbroer' af P. E Mondorf bestod hvert stag af 352 stk. 13 mm kabler, som var omstøbt med beton, så hvert stag fik en dimension på 1,22 x 0,98 meter. Betonindfatningen blev forspændt yderligere af 112 stk. 13 mm kabler. Efter tilstøbning forlængedes kablerne med muffeforbindelser, så hele betonindfatningen blev forspændt i hele sin længde.
Men ifølge de italienske medier var omkring 50 procent af kablernes tværsnit tæret væk i stagene på den pylon, der kollapsede.
Umiddelbart efter kollapset blev risikoen for at kablerne kunne være tærede rejst fra flere sider. Stagene på broens to andre pyloner var nemlig allerede blevet forstærket, fordi undersøgelser havde vist tegn på alvorlig tæring. Desuden var selskabet Autostrade per l’Italia, der driver broen, i gang med at forberede en forstærkning af stagene på den pylon, der kollapsede.
Problemet med stagenes design var nemlig, at det på grund af omstøbningen med beton var meget svært at få overblik over kablernes tilstand.
Hvad der helt præcis ligger i de schweisiske eksperters udsagn om, at kollapset skyldtes manglende vedligehold, er imidlertid svært at vurdere baseret på de italienske mediers gengivelser af rapportens konklusioner.
Umiddelbart kunne det indikere, at den italienske regering har haft fat i den lange ende, da de umiddelbart efter kollapset beskyldte Autostrade for at have misligholdt broen. Transportministeriet offentliggjorde i september en undersøgelsesrapport, der anklagede Autostrade for ikke udført en lovkrævet sikkerhedsvurdering. Desuden havde virksomheden brugt langt færre penge på vedligeholdelse siden privatiseringen i 1999 end i årene før. For det tredje var virksomheden alt for lang tid om at projektere en forstærkning af stagene på den pylon, der kollapsede. For det fjerde fejlbedømte Autostrade stagenes tilstand, og for det femte lod virksomheden forskellige renoveringsopgaver foregå, mens der var trafik på broen.
Autostrade afviste anklagerne med henvisning til, at en sikkerhedsvurdering ikke var et lovkrav i den jordskælvszone, som Genova ligger i. At vedligeholdelsesbudgettet var lavere skyldes, at broen netop havde gennemgået de ovennævnte forstærkningsprojekter, da Autostrade overtog den, og det langstrakte forstærkningsprojekt for den sidste pylon skyldtes ifølge Autostrade dels at hverken virksomhedens egne undersøgelser eller myndighederne havde set tegn på, at forstærkningen var et akut behov.
De schweiziske forskere har nu fået en måneds tid til at levere en endelig rapport til den italienske anklagemyndighed. Kollapset kostede 43 personer livet, og indtil videre er 21 personer sigtet i ulykken - blandt andet tidligere og nuværende ansatte i Autostrade per l'Italia og det italienske transportministerium.
Imens er nedrivningen af resterne af broen så småt gået i gang. I sidste uge indgik borgmesteren i Genova, Marco Bucci, som regeringen har udpeget som kommisær for genopbygningen, en aftale med fem entreprenørselskaber om at nedrive broen. Der har dog været en strid om, hvor meget, der kunne rives ned uden at ødelægge konstruktioner, der kan betragtes som bevismateriale. Derfor begynder nedrivningen på broens vestlige del, mens den østlige, hvor sammenstyrtningen skete, vil blive nedrevet senere i forløbet.
Autostrade, der ejer broen, bliver holdt ude af projektet. Det har selskabet klaget over, men det vil ikke kræve, at nedrivningsarbejdet bliver stoppet, mens klagen bliver behandlet.
Sideløbende er der kommet omkring 20 bud på, hvordan den nye bro i området skal se ud. Endnu er der ikke indgået en kontrakt med nogle af byderne, men ifølge Mario Bucci, skal den nye bro stå klar ved juletid næste år.
