SBi: Tjek alle store haller med limtræstagkonstruktion

Når Nordeuropas største idrætshal kan slippe igennem det etablerede kontrolsystem, uden at konstruktionens svagheder bliver fanget, så står der sandsynligvis en hel række haller rundt omkring i landet med tag, hvis kvalitet bør kontrolleres.

Det siger forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Niels Jørgen Aagaard, der sammen med to andre fremtrædende byggeforskere har undersøgt Club Danmark Hallens tagkollaps i juledagene for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Netop fordi store haller ofte er samlingssteder for mange mennesker - i byggereglernes sprog har konstruktionerne høj konsekvensklasse - foreslår SBi, at alle den slags haller nu bliver kontrolleret.

I foreslår altså ikke bare at undersøge Club Danmark Hallens to søsterhaller i Århus og Aalborg, men alle større haller, der på samme vis er konstrueret med limtræsbuer eller -bjælker og med afskæringer ved vederlag kontrolleret?

»Ja, først og fremmest større konstruktioner, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor der er særligt alvorlige konsekvenser af et svigt. For der er grund til at mistænke, at de samme svagheder i konstruktionen simpelt hen ikke er blevet fanget.«

Hvor mange er der af dem?

»Det tør jeg ikke sætte tal på.«

Blev du og dine kolleger overrasket over, hvor slemt det stod til med Club Danmark Hallen?

»Ja, det er en overraskelse, at en hal af den størrelse kan slippe igennem systemet, dvs. projektering, statikerkontrol, myndighedsbehandling osv. med de konstaterede problemer.«

Men er der nødvendigvis overtrådt nogen regler?

»Før 2008 var der ikke tydelige regler om en anerkendt statikers kontrol af 3. partsleverancer, som vi i dag har specifikke regler om. Det blev der strammet kolossalt op på i 2008. Siden har en bygværksprojekterende på bygherrens vegne haft ansvaret for, at al den statiske dokumentation hænger sammen og er kontrolleret. Det var der ikke regler om, da Club Danmark Hallen blev konstrueret, for reglerne er inspireret af tagkollapset på Siemens Arena og andre. Og undersøgelsens resultater bekræfter, at det bestemt var nødvendigt.«

Men samtidig lyder det, som om du undrer dig over, at systemet allerede dengang ikke var i stand til at sige fra over for ting, der ikke var i orden?

»Ingeniørbranchen har altid haft tradition for, at man står til ansvar for, at det man udfører, har et fagligt forsvarligt niveau. Den tradition er der nogen, der ikke har levet op til. Det kan undre, for netop bygværker af denne karakter, hvor konsekvensen af et svigt er alvorligt, skal selvfølgelig have et fagligt forsvarligt niveau.«

I påpeger, at snelastnormens beregningsmetode er forkert skruet sammen. Er en ændring af metoden i virkeligheden en løsning på alle de tagkollaps, vi har set?

»Ja, der er efterhånden indikationer på, at især størrelsen har betydning for, hvor meget sne, der kan fyge og danne driver på store tage. Det får vi bekræftet her. Den snelast, der var på Club Danmark Hallens apsis, da den brød sammen, udgjorde omkring det maksimale, som taget måtte udsættes for. Men det var vel at mærke efter et meget sparsomt snevejr. Derfor har konstruktionens størrelse betydning, dvs. jo større bygning, desto værre drivedannelse.

Det er ikke overraskende, når man først kommer i tanker om det. Men den effekt har vi faktisk ikke specifikke regler for i eurocodes. På den anden side gælder altid det forhold, at man skal tænke sig om! Det kan man på den anden side kun gøre på grundlag af den viden, der er til rådighed. De forsøg, vi nu får stillet til rådighed af naturen i 1:1, Siemens Arena, Club Danmark Hallen og nogle af de nordjyske kollaps i 2009/10, viser, at der er en effekt, som vi ikke har taget højde for. Det skal vi nu, hvor vi har fået den viden. Vi er jo begyndt at bygge i en størrelse, som vi ikke har gjort før,« konstaterer Niels-Jørgen Aagaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten