SBi nedtoner risikoen for radon i etageboliger

SBi nedtoner risikoen for radon i etageboliger

Risikoen for højt indhold af den radioaktive gasart radon i boligen falder markant, når der er kælder under, eller hvis boligen ligger højere end første sal. Det siger Statens Byggeforskningsinstitut efter en undersøgelse.

Hvert år dør omkring 300 danskere af radonrelateret lungekræft. Den naturlige radioaktive gasart, der hverken kan ses eller lugtes, dannes i jorden af grundstoffet radium og trænger ind i huse gennem utætheder i gulv, rør og vægge.

Men bor man over en kælder eller fra første sal og opefter, er risikoen for radonforurening væsentligt mindre end i boliger, som ligger i stueetagen i huse med terrændæk.

Det oplyser Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet efter at have undersøgt radonniveauet i 296 danske etageejendomme og kæde- og rækkehuse.

Rækkehuse mest udsatte

Normalt trænger radon ind i kælderen eller stueetagen gennem revner og sprækker gulv, vægge og terrændæk, for siden at følge luftstrømme i bygningen.

»Dog tilsyneladende ikke i et omfang, der fører til forhøjede niveauer i lejligheder, som ligger over en kælder eller på første sal i en etageejendom med terrændæk,« siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har været med til at lave undersøgelsen.

I under seks procent af de undersøgte lejeboliger var radonniveauet højere end 100 becquerel pr. kubikmeter i indeluften. Den værdi svarer til bygningsreglementets nye grænse for, hvornår udbedringer er nødvendige.

Særligt kæde- og rækkehuse opført efter 1960 viste sig at være udsatte. Målingerne bekræfter tidligere undersøgelser, der viste større risiko for radon i stueetagen i en bygning med terrændæk og i kælderrum med vægge og gulvkonstruktioner direkte mod jorden.

Uklar sammenhæng mellem bygningskomponenter og radon

Undersøgelsen så samtidig på, om bygningsdele eller komponenter som affaldsskakte, trapper eller installationsskakte lettere leder radon fra kælder eller stueetage rundt i bygningen. En tydelig sammenhæng blev dog ikke fundet.

»Vi har undersøgt, om der er forhold ved den måde, vi bygger huse på i Danmark, som vi skal være særligt opmærksomme på, når en bygning skal sikres mod radon. Men vi har ikke fundet en sammenhæng mellem bestemte bygningsdele og radon,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Når man i dag radonsikrer nye bygninger, foregår det ikke på samme måde som med gamle bygninger.

Det skyldes, at radonsikringen skal flugte med eksisterende byggeskik, materialer og konstruktioner. Præcis hvilke materialer der bedst egner sig til radonsikring, kommer den nye rapport også ind på.

»Som noget nyt i Danmark bliver det nu muligt at se en prøvningsrapport, som viser, om et materiale egner sig til radonsikring af en bygning. Den viden kan hjælpe producenter, fagfolk og boligejere med at vælge egnede og gode tiltag mod radonindtrængning i bygninger,« fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

SBi, der tidligere har udgivet tre anvisninger om radonsikring, tilbyder nu sammen med Teknologisk Institut efteruddannelse i radonrenovering for rådgivere og andre fagfolk.

Kommentarer (1)