SBI-forsker: Stram byggereglerne efter stribevis af tagkollaps
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SBI-forsker: Stram byggereglerne efter stribevis af tagkollaps

Tagene er styrtet sammen på stribe i løbet af januar, hvor især Nordjylland har oplevet ekstreme situationer, der betegnes som »arktiske tilstande« af de ingeniører, der i øjeblikket har travlt med at redde resterne af de sammenstyrtede bygninger.

Det store spørgsmål er, hvorvidt kravene til tagkonstruktioner, der udarbejdes af last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard, er for slappe, eller hvorvidt vejret med sit omskiftelige væsen simpelthen er kommet bag på alle.

Hos SBI er der ikke meget tvivl tilbage at spore hos civilingeniør Jørgen Nielsen. Han mener, at kravene til forholdsvis flade, brede tage ikke tager højde nok for, hvor meget sne der faktisk ophobes, når det fyger.

»Jeg mener, at snelasten for den type af tage er undervurderet, og jeg mener bestemt, at der er grund til at gå ind i overvejelser om, hvorvidt reglerne skal strammes,« siger han.

Han understreger, at han ikke selv har været ude at undersøge de sammenstyrtede tage, men at der tegner sig en klar tendens:

»Jeg fornemmer, at mønstret bliver tydeligere og tydeligere. Det er lave tage med store spænd, der falder ned,« siger han.

Af de omkring 20 kollapsede tage i januar måned har langt størstedelen været landbrugsejendomme som svinestalde, der typisk har meget brede tage med en svag taghældning.

Fordi tagene er brede, kan der ophobes rigtig meget sne, når det fyger, og da tag hældningen er lav, bliver sneen liggende.

Han fortæller, at netop denne type bygninger bliver mere og mere udbredt, men at man ikke har meget erfaring med snelasten på dem:

»Det er en type af bygninger, som er blevet mere udbredt, og mange af dem har ikke tidligere været udsat for stor snelast. Derfor er der kun få erfaringer med hvordan, de klarer sig under ekstrem snelast,« siger civilingeniør Jørgen Nielsen fra SBI.

Det vigtigste er at få undersøgt kollapserne

I Dansk Standard er Bent Feddersen fra Rambøll ikke afvisende over for, at der kan være problemer med normerne. Men han mener, at det er alt for tidligt at sige noget om endnu.

Han opfordrer i stedet Erhvervs- og Byggestyrelsen til at iværksætte en undersøgelse, så man kan få kortlagt, hvorvidt det er for slappe normer eller konstruktionsfejl, der er skyld i de mange tagkollaps:

»Jeg synes, det er for hurtigt at råbe, at der nødvendigvis er noget i vejen med normerne. Det kan være, konstruktionerne ikke er opført efter normerne. Jeg synes, det er vigtigere, at man laver en undersøgelse af, hvorfor tagene er kollapset,« siger Bent Feddersen:

Jeg benægter ikke, der kan være problemer med normerne for snelast. Men det er vigtigt at få det afdækket.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det første man bør gøre er at tjekke om bygningernes konstruktioner er udført efter, de for bygningernes opførelsestidspunkt, da gældende DS Normer!

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Bjørn Nielsen - jfr. mine tidligere indlæg vedr. tidligere svenske erfaringer med for slanke åse i sammenhæng med slappere tagdækning, som kunne forårsage instabilitet i tagfladen og overførsel til åsene, som kippede. I det mindste Gigantium i Aalborg er et tilfælde, hvor problemet måtte forventes - og blev aktuelt for et par år siden. Måske er det slet ikke være relateret til norm-ændringer - det kan bare være et problem med ændret kotyme og ændrede bygningselementer. Naturligvis kan det være nødvendigt med nommæasige ændringer - som i Sverige i slutningen af forrige årtusinde.

  • 0
  • 0

Det bliver spændende hvad resultatet så bliver, hvis man finder at tagene kolapser på trods af at normer er overholdt. Hvorvidt vi efterfølgende skal gennemgå samtlige relevante konstruktioner, for derved at sikre svage bygninger for fremtiden! Det vil forsikringsselskaberne sikkert værer interesseret i! Der var så det arbejdsløsheds problem der forsvandt for konstruktions ingeniører :-) !!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten