SBi-forsker skal vise, hvordan man kan isolere indvendigt uden at ødelægge huset

SBi-forsker skal vise, hvordan man kan isolere indvendigt uden at ødelægge huset

Mange ældre bygninger vil få ødelagt udseendet af udvendig efterisolering, men indvendig efterisolering kan medføre råd i træ og frostskader i murværk. Dansk forsker har fået 37 mio. kr. til at løse problemerne.

En af de store udfordringer i forhold til at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet i de danske boliger er, at de bedste og mest sikre metoder til at efterisolere huse til gengæld ændrer husenes udseende fuldstændigt. Nu har en dansk forsker, Ernst Jan de Place Hansen fra SBi på Aalborg Universitet, fået 37 millioner kroner til at løse problemet.

I dag har vi ikke nogen rigtig gode og nemme løsninger til at efterisolere de 30 procent af den danske bygningsmasse, der er opført før 1945. Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at lave om på. Foto: SBi

»Nyere bygninger er bedre varmeisoleret end historiske bygninger, så der er meget at hente ved at efterisolere historiske bygninger, og mange bliver da også efterisoleret. Ofte skaber efterisoleringen imidlertid andre problemer som eksempelvis fugtskader, da vi i dag ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan vi bedst efterisolerer ældre bygninger. Den viden får vi gennem de forsøg (i laboratorier, i virkeligheden og som computermodellering), som vi i projektet kommer til at gennemføre sammen med vore ni partnere fra alle dele af Europa,« forklarer han i en pressemeddelelse om projektet RiBuild, der har fået støtten fra EU's program Horizon 2020.

Læs også: Efterisolering har ramt muren

Bygninger opført før 1945 udgør omtrent 30 procent af den samlede danske bygningsmasse. En del af dem kan efterisoleres udefra, men en stor og meget synlig procentdel af dem vil få et helt andet udseende, hvis det fine gamle murværk bliver pakket ind i isolering og puds. Problemet er bare, at indvendig efterisolering måske nok får varmeregningen til at falde, men samtidig bliver boligarealet mindre, alle installationer skal flyttes med ind i den nye indervæg, og risikoen for, at der opstår skader i de oprindelige ydermure og etagedækkenes bjælker, stiger. Når ydervæggene ikke længere er så varme, kan fugten trænge længere ind i konstruktionen og give skader på bjælkeender og murværk.

Læs også: Efter kollapset boligblok: Her kan energirenovering gå grueligt galt

Videncenter for Energibesparelser har udgivet flere vejledninger om indvendig efterisolering, men understreger i dem, at ‘efterisolering indefra bør kun finde sted, hvis bygningen ikke kan efterisoleres udefra’.

Læs også: Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler

I andre danske projekter forsøger man at efterisolere ældre muret byggeri ved at fjerne formuren, isolere og bygge en ny mur op med de gamle mursten, men den metode har også sine egne udfordringer.

Kommentarer (12)

Hvor er det godt at der er fokus på varmens betydning for tørring af konstruktionerne.
Dén viden er jo desværre totalt gået fløjten i forbindelse med tagisolering, hvor besparelsen i opvarmning hurtigt ædes op af udgifter til reparationer.

Reduktion af udefra kommende fugtlagring er væsentlig, og så kan en gang sølvbronce på ydervæggene reflektere megen energi. Samtidig etableres en fugtspærre. Så skal der blot klistres et lag tapet eller væv på indvendigt.
Udvendig har det på vores hus vist sig at rå linolie gør underværker. Også på tagstenene.

Det er anseelige energimængder, der går til at udtørre fugt, og dén energi kommer indefra.= Fra 'lommeulden'.
I øvrigt er det fed humor, at der regnes meget på graddage, men chilfaktoren fra blæsevejr overses totalt i forbindelse med opvarmning.

Også muntert at man regner årsvirkningsgrad for bl.a. varmepumper over hele året, i stedet for at nøjes med de 6 vintermåneder hvor der er brug for opvarmning. Dybt GodNat. BÆredygtighed !!!

Det Danske Energistyrelse-system har en stor humoristisk andel af underholdningsværdi.

Formidabelt at man kan fyre 37 mio kr. af på et "problem", der ikke kan løses ved forskning.

  • 7
  • 0

Hvor læser jeg mere om linolies effekt på mursten?

Jeg er da tryg ved at man fx efterprøver eksisterende løsninger og man måske kan kombinere sig frem til den bedst mulig løsning. Der er for mange som tror de ved hvordan man gør det rigtigt.

  • 1
  • 0

"Når ydervæggene ikke længere er så varme kan fugten trænge længere ind i konstruktionen og give skader på bjælkeender og murværk" \quote

Man møder tømrere, der tror at fugten kommer udefra og derfor er meget ivrige med fugepistolerne. Jeg havde ikke helt forventet at opleve dette hos fagfolk med lange uddannelser.

Med mindre bygningen er skadet, kommer fugten imho indefra - fra indeluften. Efter en indvendig efterisolering bliver ydermuren koldere og bjælkeenderne befinder sig nu et sted, hvor fugten indefra kondenserer. Bjælkeenderne forgår og murværket får evt. frostskader. At fugten indefra kommer derud skyldes, at det er overordentlig svært at lave en ordentlig tæt damspærre.

Jeg glæder mig til, at forskningsprojektet finder bedre løsninger på dampspærren eller finder en måde at få fugten ledt eller ventileret væk i bygningsmaterialerne inden den når at kondensere de forkerte steder.

Mvh. Morten

  • 5
  • 0