SBi-forsker skal vise, hvordan man kan isolere indvendigt uden at ødelægge huset

Hvor er det godt at der er fokus på varmens betydning for tørring af konstruktionerne. Dén viden er jo desværre totalt gået fløjten i forbindelse med tagisolering, hvor besparelsen i opvarmning hurtigt ædes op af udgifter til reparationer.

Reduktion af udefra kommende fugtlagring er væsentlig, og så kan en gang sølvbronce på ydervæggene reflektere megen energi. Samtidig etableres en fugtspærre. Så skal der blot klistres et lag tapet eller væv på indvendigt. Udvendig har det på vores hus vist sig at rå linolie gør underværker. Også på tagstenene.

Det er anseelige energimængder, der går til at udtørre fugt, og dén energi kommer indefra.= Fra 'lommeulden'. I øvrigt er det fed humor, at der regnes meget på graddage, men chilfaktoren fra blæsevejr overses totalt i forbindelse med opvarmning.

Også muntert at man regner årsvirkningsgrad for bl.a. varmepumper over hele året, i stedet for at nøjes med de 6 vintermåneder hvor der er brug for opvarmning. Dybt GodNat. BÆredygtighed !!!

Det Danske Energistyrelse-system har en stor humoristisk andel af underholdningsværdi.

Formidabelt at man kan fyre 37 mio kr. af på et "problem", der ikke kan løses ved forskning.

Hvor læser jeg mere om linolies effekt på mursten?

Jeg er da tryg ved at man fx efterprøver eksisterende løsninger og man måske kan kombinere sig frem til den bedst mulig løsning. Der er for mange som tror de ved hvordan man gør det rigtigt.

"Når ydervæggene ikke længere er så varme kan fugten trænge længere ind i konstruktionen og give skader på bjælkeender og murværk" \quote

Man møder tømrere, der tror at fugten kommer udefra og derfor er meget ivrige med fugepistolerne. Jeg havde ikke helt forventet at opleve dette hos fagfolk med lange uddannelser.

Med mindre bygningen er skadet, kommer fugten imho indefra - fra indeluften. Efter en indvendig efterisolering bliver ydermuren koldere og bjælkeenderne befinder sig nu et sted, hvor fugten indefra kondenserer. Bjælkeenderne forgår og murværket får evt. frostskader. At fugten indefra kommer derud skyldes, at det er overordentlig svært at lave en ordentlig tæt damspærre.

Jeg glæder mig til, at forskningsprojektet finder bedre løsninger på dampspærren eller finder en måde at få fugten ledt eller ventileret væk i bygningsmaterialerne inden den når at kondensere de forkerte steder.

Mvh. Morten

Hvor læser jeg mere om linolies effekt på mursten?

"Leinöl ist ein natürlicher Holzschutz und wird seit Jahrhunderten für die Imprägnierung von Holz (Fachwerk, Fenster, Türen, Holzfassaden) und Terracotta verwendet, selten für Putz oder Mauerwerk. Es ist wasserabweisend, jedoch dampfdiffusionsoffen und dringt im Gegensatz zu anderen Bindemitteln (Acrylaten) tief ins Holz ein, wo es zu einer sehr stabilen Verbindung polymerisiert. Die Eindringtiefe und damit die konservierende Wirkung steigt mit der Fließfähigkeit des Öls und wird daher durch Erwärmung oder die Verwendung sauberer und damit dünnflüssigerer Ölqualitäten (alternativ auch durch Zusatz von Lösungsmitteln) verbessert. Leinöl ist damit auch im Außenbereich als Holzschutz bei starker Wetterbelastung geeignet." http://de.wikipedia.org/wiki/Leinöl

Foruden vandafvisende og dampdiffusionsåben, er der ikke meget om murværk.

Ellers her: http://www.leinoelpro.de/kalk_lehm_leinoel...

@Morten Ja det har du da ret i at den oftest gør, men når vandet 'piskes' ind via slagregn, så må man jo gøre noget - og det hjalp fabelagtigt effektivt og kan ikke ses udefra. ;-D (Hvis der kommes for meget på forsvinder det hurtigt da sollys nedbryder olien og regn vasker overskuddet bort. "Lange uddannelser" - fagfolk i hvad ??? Jeg bruger i øvrigt primært mørtelfuger.og er Elektroingeniør ;-D Jeg har haft en TRÆBÅD af trætræ, hvorfra mit kendskab til rå linolies fantastiske egenskaber stammer i praksis - bedre end i teorien. Så kom Teknologisk Institut med en undersøgelse der efterviser hvad man har haft kendskab til i århundreder. Rå linolie trænger i øvrigt langt længere ind i træ hvis man undlader tilsætningsmidler - også fortynding med f.eks. fransk terpentin.

Hvis du fik læst det hele, så skrev jeg om etablering af fugtspærre indvendigt på ydermuren med sølvbronze. Dén kan man få forbedret væsentligt via 'forskning'. Lige dér (indvendigt) må der godt lukkes HELT af - også med gummifuger på vinduerne (Murværket transporterer nok udslippet igennem til sten og andre fuger. :-) Branchen er helt panisk med hensyn til fugtmembramer i relation til vådområder. Det bliver sikkert på dét område forskningen giver resultat. ;-D Beste resultater opnås hvis man kan identificere delproblemerne i stedet for at se på det STORE OVERORDNEDE PROBLEM. Fra min tid som lektor på Teknisk Gymnasium fik jeg nok af UNI-folks Problemformuleringer, hvor de havde løsningen allerede INDEN de havde styr på problemet. :-P

Måske er det ikke så skidt endda at der bruges noget energi på at tørre boligerne via udslip igennem væggene - Folk er jo nærmest paniske med "åbne vinduer". Jeg kan i øvrigt anbefalr Rationels ventilationsklap til vinduer. Unik opfindelse.

@Jan Damgaard Flot fundet !!! Komfortabelt når dét man har fundet ud af i praksis, også vides af andre.

Hej Erik, Det var nu mere artiklen, jeg kommenterede på, og derfor havde jeg ikke læst din kommentar grundigt. Mvh. Morten

Hvis man sammenligner med det der kaldes moderne byggeri, kan jeg ikke se at en udvendig isolering kan gøre så meget skade. Selvfølgelig vil det ændre dramatisk på en ældre bygning, men så tænk på hvis den blev revet ned og en ny blev bygget. Jeg indrømmer at jeg også synes nogle ældre bygninger ser pæne ud og at noget nybyggeri er forfærdeligt, men har ikke afgjort om det bare er gammeldags nostalgi.

Det handler om naturlovene og det handler om konkrete data.

Der findes en bog som handler om efter isolering og "fugt i kældre" (beklager jeg ikke har en bedre reference). Men essensen (og det er videnskab) handler at beregne en temperaturprofil igennem den samlede konstruktion OG sammenholde den med den relative fugtighed og dugpunktet. Eksempel: hvis du efterisolerer en kælder indvendigt, så vil temperaturprofilen i væggen blive sænket - med det resultat at dugpunktet (på nogle årstider, hvor jorden er kold) nås inde i væggen - altså udfældes klart vand og væggen opfugtes.

Jeg vil ikke påtage mig at regne på alle kombinationer, men essensen er at en uheldig (inde/ude) isolation (med/uden) dampspærre ændrer temperaturprofilen og dermed kan medføre kondensation på uønskede steder (eller tilstrækkelig fugt til skimmelsvamp).

Når det er sagt, så er det sandsynligvis under de fleste forhold fornuftigt at sikre en rimelig (lav) relativ fugtighed inde i huse gennem brug af mekanisk krydsventilkation (varmegenvinding). renoverede huse / nye huse vil alle have en større tæthed, og dermed ofte ringere indeklima.

Jeg er enig i, at mange håndværkere og entreprenører, ja i min erfaring endog store rådgivende ingeniørfirmaer, har en ringe og ofte misvisende forståelse af årsag og virkning - og dermed laver forkerte, ulykkelige, konstruktioner.

Hvis danske huse, nye eller gamle, var et of-the-shelf produkt, som blev solgt med en byggevejledning som til en LEGO-konstruktion, så var de alle dumpet og blevet i udviklingsafdelingen. Dansk huskonstruktion er alt, alt for håndværksagtig: som LEGO, alt kan bygges med klodser med 2 punkter, men det tager tid og giver fejl og mangler. Der er virkelig plads til inovative forbedringer !

Jeg er faktisk lidt overrasket over, at der ikke bliver nævnt noget i artiklen om den "nye" og langt mindre omstændige form for omfangsdræn. Da vi havde problemer med fugt i kælderen derhjemme blev vi anbefalet at afprøve elektro osmose (http://drytech.dk/ingen-behoever-at-leve-m...), som leder vandet væk fra bygningen gennem elektroder. Vi har tit haft problemer med fugt i vores gamle kælder, men aldrig har noget virket så effektivt som det her. Netop derfor undrer jeg mig også over, hvorfor det ikke er en del af planen?

Ja, også folk med lange uddannelser skal have styr på, hvor fugten kommer fra. Jeg vil i den forbindelse understrege, at formuleringen om hvor fugten bevæger sig hen, når der isoleres indefra, ikke stammer fra vores pressemeddelelse.

Udtørring af kældervægge med osmose er nyt for mig.

Er der videnskabeligt belæg for metoden, eller er vi ude i en 'grandervand version 2'?

Hvad er videnskabelighed ? Skal vi nøjes med at sige det drejer sig om montage af nogle elektroder rundt omkring og at strømmen der er lille medfører en vandring der virker udtørrende de fleste steder. Mener man får pengene igen, hvis det ikke virker. Osmose tvivler jeg på der er tale om, men man kalder jo ting så meget i vore dage, så hvorfor ikke også dette. Grandervand er noget helt andet - her er der tale om elektronvandring der hiver vandet med sig. Forklare det kan man ikke. Minder meget om rensning af forurenede arealer også ved brug af strøm.