SBi: Der er ingen grund til at tjekke, om nye bygninger er så energieffektive som lovet

SBi: Der er ingen grund til at tjekke, om nye bygninger er så energieffektive som lovet

Mange nye lavenergibygninger bruger alt for meget energi. Alligevel er der ikke grundlag for et lovkrav om, at nye bygningers virkelige præstationer skal tjekkes, mener Statens Byggeforskningsinstitut. Rådgiver oponerer.

Et energiforbrug der er to til tre gange højere end forventet er ikke en sjældenhed i nye bygninger. Derfor har eksempelvis den statslige bygherre Bygningsstyrelsen indført et krav i sine kontrakter om, at nye byggerier skal tjekkes på en række parametre, inden styrelsen vil modtage dem. Flere private bygherrer benytter sig af lignende eller endnu mere omfattende metoder, der også stiller krav om, at der udpeges en person eller virksomhed, der er ansvarlig for at få alle de styringssystemer, som moderne byggerier er udstyret med, til at spille sammen. Under et betegnes metoden Commissioning.

Problemerne med overforbruget og succesen med at få styr på det med commissioning fik i 2014 Energistyrelsen til at sætte gang i en analyse af, om det giver mening at ‘indføre krav om anvendelse af commissioning ved visse typer større bygninger med komplicerede installationer,‘ som der stod i ‘Strategi for energirenovering af bygninger.’

Læs også: Ny byggemetode kan blive lovkrav

SBi: Ingen grund til krav

Statens Byggeforskningsinstitut har lavet en erfaringsindsamling og forfatteren, forskningschef Søren Aggerholm, konkluderer, at det på baggrund af de nuværende erfaringer ikke er ‘indlysende eller dokumenteret,’ at det vil være rimeligt, at indføre et krav om commissioning i det danske bygningsreglement.

Argumentet fra SBi er, at bygningsreglementet allerede indeholder en lang række krav om, at anlæg skal indreguleres, afprøves og justeres, og at det derfor ikke giver mening, at stille endnu et krav om det samme:

‘Der er allerede en række elementer i bygningsreglementet, som kan medvirke til at opnå noget af det samme, der kan opnås med commissioning. Det drejer sig fx om krav om indregulering og afprøvning, krav om målere samt krav om drifts- og vedligeholdelsesvejledninger. Det er ikke umiddelbart klart i hvilken udstrækning disse krav bliver fulgt i byggeriet. Meget kunne måske opnås alene ved at sikre det. Det vil også i høj grad kunne være i bygherrens interesse og kunne udføres uden ekstraomkostninger for dem.’

Læs også: Samspilsramte huse spilder energi

Man kan dog vælge at indføre ‘et specifikt krav om dokumentation for funktionsafprøvningen af installationerne ved ibrugtagning af en bygning. For så vidt vil det ikke være et nyt krav, men blot en tydeliggørelse af de krav, der allerede findes fragmenteret rundt i bygningsreglementet og de tilknyttede standarder.’

Der bør være en ansvarlig

Anbefalingen fra SBi får imidlertid kritik fra rådgivningsfirmaet Sweco, der blandt andet tilbyder commissioningydelser. Ifølge chefkonsulent Ole Teisen overser SBi en af de vigtigste argumenter for commissioning: At der er en ansvarlig for at sørge for, at de forskellige systemer fungerer sammen.

‘SBI skriver, at krav om dokumentation af funktion faktisk allerede eksisterer i fragmenteret form i bygningsreglementet og i tilhørende standarder. Dette er en sandhed med modifikationer. De krav, der eksisterer, er alle relateret til enkelte fag og entrepriser, ventilationsentreprenøren verificerer sit, kølefirmaet verificerer sit, CTS-entreprenøren verificerer sit osv. Der er ikke tænkt tværfaglige krav til verificering ind i dokumenterne, og det er vel egentlig kun i forbindelse med totalentreprise, at man kan placere et samlet ansvar (uden at det derfor fører til en samlet verificering eller for den sags skyld en bedre funktion eller lavere energiforbrug),’ skriver han i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Commissioning giver energibesparelser for pengene

Han er desuden skuffet over, at SBi ikke har spurgt de virksomheder, der beskæftiger sig med commissioning i dag, men kun gengivet ældre, udenlandske og et enkelt mindre dansk studie i rapportens litteraturgennemgang. Ifølge Sweco er deres erfaring nemlig, at commissioning ofte tjener sig selv hjem allerede i projekteringsfasen, fordi mange projekteringsfejl bliver opdaget og forskellige funktioner sammentænkt.

Verificering er ikke nok

SBis forslag om at indføre et krav om verificering hilser han velkomment, men det er i hans øjne utilstrækkeligt, og det vil ikke spare bygherren for tab som følge af, at byggeriet bliver forsinket.

“Sweco hilser kravet om verificering under en eller anden form i det nye bygningsreglement velkommen. Vi er af den overbevisning, at performance tests er udmærkede som et led i en commissioning-proces, men det er alle de commissioning-aktiviteter, der går forud, der er med til at sikre, at disse tests bestås. En dumpet performance test kan føre til nægtelse af modtagelse af byggeriet samt krav om dagbod og tilbagehold, men driftstabet ved senere ibrugtagning står bygherren alene med.”

Det nye bygningsreglement BR15 træder i kraft ved årsskiftet med en indfasningsperiode frem til 30. juni 2016. Man er dog allerede begyndt at se frem mod de krav, der skal gælde i 2020, hvor nye bygninger ifølge EU-krav skal være ‘næsten energineutrale.’

Kommentarer (5)

Hvis det er meningsfuldt at have krav til en konstruktion, så er det meningsfuldt at kontrollere det.
Det kan så være 100%, eller ved stikprøver.
I nogen tilfælde, f.eks. Styrke, er prøverne destruktive, og det kræver særligt valg af prøvemetode (f.eks. særlige prøver (beton) eller in situ destruktion (ikke så rart).
SBi kan mene, at en lav procent, er tilstrækkelig. Mon ikke det er mere rimeligt at vælge en procent (den famøse 10%) og se resultatet. Er der mange fejl, så fordoble procenten, og fordoble procenten..... På et tidspunkt falder fejlraten (vel), og så kan prøveniveauet skrues ned.

Er der ret mange prduktionsområder uden tests ?

  • 4
  • 0

Nu ser vi jo en del huse, kommercielle installationer og offentlige bygninger. Min vurdering er, at det er ekstremt påkrævet at man begynder at interessere sig for hvad der faktuelt laves. Kigges på nybyggede parcelhuse, er der ingen ventilationsanlæg der er i nærheden af at være indreguleret. Stort set alt er lavet med flex og uisoleret. SEL ligger på op til 4 gange lovkravet osv osv. Altså ekstremt slemt. Når der laves varmepumper er nogenlunde intet overholdt. Manglende eller ringe murbøsninger ved gennemføringer. Ikke noget der ligner korrekt isolering. Støjkrav groft tilsidesat ved luft/vand. Groft overforbrug (ringe justeringer eller fejl på klimaskærm). En uendelig mængde projekteringsfejl fra rådgivere (radiatorerne er beregnet fra 65° fremløb ved varmepumper, eller man bruger Combivarmepumper og indregner den luftvarme, de så ikke kan lave når de er travlt optaget med varmtvandsproduktion).

Senest var en "kollega" hyret ind til en kontrolmåling, hvor en anden "kollega" var røget på røven. Sjovt nok kunne man måle +/- 1 m³/h hvilket var lidt besynderligt, når vores udstyr sagde op til -50%. Nu har man normalt lidt metodefejl, men ikke i den kaliber. Og brug af samme aflæsningsudstyr på VAV terminaler kunne få en til at tænke på skrivebordsrapporter. Desværre aflønnes (og magter) den rådgivende branche åbenbart ikke dette job.

Og typehusfirmaerne (og totalentreprenørerne) medvirker til helt at trække enhver form for håndværk i sølet.

  • 3
  • 0

Jeg er fra tid til anden involveret i at få styr på bygninger, hvor det er gået galt.
Rækken af fejl er kilometerlang.
Min erfaring er den helt klare at der mangler en person, der sætter sig for bordenden og gennemfører en grundig idriftsætning i tæt samarbejde med de udførende.
Der er mange fejl. De fleste ganske små men med stor betydning

Og så undgås at den ene part skylder skylden på den anden. Fordi den der forestår idriftsætning skal være så dygtig at han / hun kan udpege fejlene. Og dermed også ansvaret.

Det er min oplevelse at det ikke er dyrere og det er til stor tilfredsstillelse for alle. Også entreprenørerne som ofte lærer meget i sådan en proces.

  • 5
  • 0