Saturns største måne har byggestenene til alternativt liv
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Saturns største måne har byggestenene til alternativt liv

I atmosfæren på Saturns største måne, Titan, er der fundet de nødvendige komponenter til at skabe cellemembraner, skriver New Scientist.

Det giver ikke ligefrem håb om, at der skulle være liv, som vi kender det fra Jorden, da månens gennemsnitstemperatur er -149° C, hvor vores vandfyldte celler ikke ville kunne overleve.

Til gengæld åbner det for en række muligheder for alternative livsformer. Stofferne, der giver anledning til spekulation, er vinylcyanider, der er gode til at skabe de stærke og fleksible strukturer, celler behøver.

Læs også: Nasas Cassini-mission nærmer sig sin afslutning: Få overblik over 20 års mission

Molekylerne er sporet i Titans atmosfære, og det anslås, at der kan være nok vinylcyanid i Titans methanhav til at lave op til 30 millioner cellemembraner per kubikcentimeter væske. Med så store mængder er sandsynligheden større for, at membranerne kan vokse sig store nok til at kunne rumme mere komplekse biologiske strukturer.

Kemiske Byggeklodser

»Det er det samme råd, man giver til folk, der strander på en øde ø: Det første, du skal finde, er ly,« siger Paulette Clancy fra Cornell University, der står bag et forskningsprojekt omkring, hvordan netop vinylcyanid kan fungere som potentielt cellemateriale.

»Det er på en måde det samme for celler. De er nødt til at beskytte sig fra omverdenen for at kunne få ting i gang,« siger hun.

Selvom membranerne er nødvendige for liv, så er det ikke nok i sig selv. Der er dog samtidig også i atmosfæren fundet kulstofkæder, der kan være i stand til at skabe større organiske molekyler.

Læs også: Den store finale fortsætter ude ved Saturn - og DTU Space er med

»Hvis de lever længe nok til at nå havet, så kan de måske spille en rolle i de kemiske reaktioner, der sker der – måske endda med vinylcyanidmembranerne, hvilket kunne være det første skridt mod en stofskifteproces,« siger Clancy.

Titans nitrogenrige atmosfære og methanfyldte oceaner giver forskerne optimale muligheder for at undersøge, hvordan liv kan opstå på måder, der er totalt fremmede fra, hvad vi kender på Jorden.

Kommentarer (4)

Der er nu meget langt fra at kunne lave en simpel membran af vinylklorid til at erstatte kulstofkemien i alle andre livsfunktioner.

  • 1
  • 1

Der er nu meget langt fra at kunne lave en simpel membran af vinylklorid til at erstatte kulstofkemien i alle andre livsfunktioner.

Der er ikke tale om at vinylkloridskal skulle erstatte kulstofkemien. Den skulle indeslutte kulstofkemien. En aktiv celle består af et aktivt indehold med stofskifte og så en afgrænsende membran. Tanken var at man på Titan måske kunne have cellemembraner af vinylklorid, i stil med de lipidmembraner livet på jorden benytter.

  • 1
  • 0