Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning

Gennem halvandet år brugte Kristian Rohde Jensen al sin fritid på at bygge sit drømmehus. Den 27-årige tømrer skulle selvfølgelig have et hus med en bærende konstruktion af træ og valgte efter råd fra den lokale tømmerhandel MgO-plader som vindspærre. Nu skal han måske rive huset ned, fordi fugt og salte fra pladerne er trængt ind i både isolering og trækonstruktion. Illustration: Kristian Rohde Jensen

Skal mit drømmehus, som jeg har brugt alle weekender og aftener gennem halvandet år på at bygge, rives ned? Eller kan jeg ‘nøjes’ med at rive alle ydervægge ned, rive vindspærreplader og isolering ud og bygge det hele op igen? Det spørgsmål drøner rundt i hovedet på Kristian Rohde Jensen for tiden.

Bag de smukke ydermure i den 27 år gamle tømrers selvbyggede drømmehus er der nemlig vindspærreplader, der indeholder store mængder magnesiumoxid. Indtil marts i år var det en af de mest udbredte typer vindspærreplade i dansk byggeri, fordi pladetypen har gode brandegenskaber og er diffusionsåben - det betyder, at fugt inde fra huset kan trænge ud gennem pladen, så der ikke ophobes fugt indvendigt i konstruktionen, hvor det ellers kan være årsag til rådskader og skimmelsvampangreb. Efter råd fra sin lokale tømmerhandel valgte Kristian Rohde Jensen derfor MgO-plader til det hus, som han i 2013 var gået i gang med at bygge til sig selv og kæresten på en grund i landsbyen Værløse i Faxe Kommune.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

»Der skulle ikke spares på kvaliteten i det hus. Jeg valgte det bedste, for det var min drøm at bygge mit eget hus,« fortæller Kristian Rohde Jensen i dag.

Overraskende advarsel

Men i marts gik Byggeskadefonden ud og advarede mod at bruge MgO-plader, fordi pladerne i nogle byggerier har vist sig at suge så meget fugt fra udeluften, at vandet decideret driver af pladerne inde i murene, hvor det kan skabe rådskader i trækonstruktioner. Desuden kan de salte, der er i pladerne, få skruer og beslag til at korrodere. Sammensætningen af de forskellige stoffer i pladerne varierer meget, så der er ikke fugtproblemer i alle de byggerier, hvor de er brugt. Men advarslen fra Byggeskadefonden blev alligevel delt lynhurtigt i byggebranchen. Kristian Rohde Jensen fik således en mail fra sin mester, der forbød alle de ansatte i firmaet at bruge pladetypen.

Læs også: Dyrt slagsmål om vindspærreplader på vej

»Så gav alle de ting, jeg havde set, pludselig mening.«

Pladerne nærmest 'svedte' vand

Sammen med sin kæreste var han flyttet ind i drømmehuset i august 2014, og gennem hele vinteren havde han undret sig over, at stenene i bunden af muren så ud til at være fugtige. Og de steder, hvor der var ventilationsspalter, så det nogle gange ud som om, at nogen havde spildt en kop vand på soklen.

I løbet af den første vinter i huset begyndte soklen og de nederste sten at se særdeles fugtige ud. Hverken Kristian Rohde Jensen eller de murere, han havde haft til at bygge skalmuren op, kunne forstå, hvor fugten kom fra. Før huset blev lukket til, stod det nemlig i flere måneder og blev udtørret. Først da advarslen om, at MgO-plader kan suge fugt fra udeluften, kom ud, fandt han årsagen. Illustration: Kristian Rohde Jensen

»Derfor skyndte jeg mig hjem og skar dampspærren op på husets førstesal, som vi endnu ikke havde gjort færdig. Jeg hev isoleringen ud og kunne med det samme mærke, at den var fugtig. Da jeg kom ind til pladerne, kunne jeg mærke at de var våde. Vandet drev af dem, som sved på panden en varm sommerdag.«

Fra førstesalen kunne han også se ned på tagremmen i gavlen.

»Tagremmen havde bremset fugten fra bagsiden af de plader, der sad i gavlene. Jeg kunne se, at træet var ligefrem blevet sortbrunt på grund af fugten. Remmene under vinduerne så også ud til at have fået fugt.«

Pladeimportør erkender problem

Fugten fra pladerne er trængt ind i husets bærende trækonstruktion flere steder. Forsikringsselskabet er nu ved at undersøge, om salte fra pladerne er trængt med ind i træet, og om de i så fald er skadelige for træet. Hvis det er tilfældet, skal man vurdere, om de skadede dele kan udskiftes, eller om hele huset skal rives ned og genopføres. Illustration: Kristian Rohde Jensen

Billeder af de fugtramte bygningsdele blev sendt til trælasthandlen, og to dage efter stod to repræsentanter fra pladeimportøren NPI på gårdspladsen i Faxe.

»De kunne godt se, at det så noget voldsomt ud, og var enige i, at det var pladerne, der var problemet.«

Efter pladeimportørens besøg kom NPI's forsikringsselskab på banen. Men de ville ikke umiddelbart acceptere, at fugtproblemerne skyldtes pladerne.

»Den kamp orkede jeg ikke at tage. Heldigvis henvendte tømrerhandles forsikringsselskab sig kort efter og sagde, at de ville dække skaderne.«

Skal huset rives ned?

Hvor store de skader er, venter Kristian Rohde Jensen nu på at få svar på. Hvis han er heldig, kan det klares ved at rive ydermuren ned, fjerne isolering og plader og bygge det hele op igen på ny. Hvis han er uheldig skal drømmehuset rives ned.

»Fugten fra pladerne er trængt ind i træet, som er den bærende konstruktion. Det betyder, at der er kommet salte fra pladerne ind i træet. Spørgsmålet er nu, om de salte er skadelige for træet eller om det kan klares på en eller anden måde. Hvis man skal til at udskifte træet bliver det meget kompliceret. Man kan ikke bare fjerne en bjælke et sted. Man bliver nærmest nødt til bare at kappe huset af ved soklen og starte forfra. Det er den dom, jeg går og venter på.«

Uvisheden er tung at bære - selvom han har haft nogle måneder til at vænne sig til tanken.

»I starten flimrede det for mine øjne, bare jeg tænkte på det. Jeg har normalt ikke let til tårer, men dengang kunne jeg nærmest ikke snakke med nogen om det, uden at øjnene blev fugtige. Jeg har brugt alt, hvad jeg ejer og har på at bygge det, og har brugt al min tid på det. Det er næsten ikke til at bære, at det skal gennem sådan en omgang,« siger han.

Private husejere skal selv undersøge, om der er brugt MgO-plader i deres huse

På sin vis er Kristian Rohde Jensen imidlertid heldig: Han ved, at han har et problem og har et forsikringsselskab, der vil dække udgifterne til at rette op på dem. Mange boligejere ved imidlertid slet ikke, at deres huse muligvis har MgO-plader indbygget. Byggeskadefonden har fundet knap 20.000 almene boliger, hvor der er brugt MgO-plader, og de konsulenter, der arbejder for fonden vurderer, at pladerne er brugt i lige så høj grad i privat og offentligt byggeri.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Mens de almene bygherrer har modtaget advarsler fra Byggeskadefonden, er der imidlertid ikke nogen, der har kontaktet de private bygherrer. De skal selv opdage problemerne og anmelde dem til deres forsikringsselskaber, entreprenører eller leverandører. Pladerne er i blevet brugt i flere år - og i stort omfang fra 2010 og frem.

Hjælp Ingeniøren med at afdække sagen

Problemet med MgO er omfattende, og Ingeniøren vil gerne lave en grundig afdækning af sagen. Hvor sidder pladerne? Hvordan kunne det ske? Hvad med erstatning? Kender du personer eller byggeselskaber, der har brugt pladerne, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til ula@ing.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Havde den opfattelse at byggematerialer skal godkendes i forhold til anvendelse. Kort og godt, at de blev testet. Naiv, jamen så indfør 'igen' et statsligt teknologisk instituttet, som godkender (og tager ansvar selvfølgelig). Måske det ville hindre flere sager med fx gift; asbest, PCB, bly, kviksølv og dette tilfælde ville det skabe giftige skimmelsvampe. Sjovt paradoks, vi har rimeligt rigide bygge og energitekniske krav, men når det kommer til 'sundhed' eller materiale sikkerhed ser det lidt 'luftigt ud' og kontrol af samme. Tja, hvorfor?

  • 8
  • 0

Havde den opfattelse at byggematerialer skal godkendes i forhold til anvendelse. Kort og godt, at de blev testet.


Jeg er ret sikker på at man, lige som alle andre steder, er gået over til at CE-mærke i stedet for at der er et statsligt organ der skal godkende... Det betyder at det er op til det enkelte firma/importør selv at dokumenterer at deres produkt kan anvendes til det pågældende formål... Firmaet/importøren bære derfor også ansvaret...

  • 9
  • 0

Er der en der kan forklarer mig, hvorfor problemet opstår, ud fra en naturvidenskablig vinkel?

Saltet absorberer vand fra luften pga. saltet er Hygroskopisk. Men hvordan frigives vandet igen?
Opløses saltet i vandet fra luften og udvaskes langsomt af pladen?
Eller frigiver pladerne vandet igen som rent H2O ved ændrede temperatur/fugtigheds forhold?

  • 0
  • 0

Dette er bestemt en ulykkelig sag også her med disse MgO-/Magnesiumoxid-plader, og jeg er i det hele taget kommet til det resultat, at diffusionsåbne plade-materialer i lukket bygningskonstruktion skal man være varsomme med at anvende uden en ekstremt vel-ventileret murkonstruktion. Men MgO-pladens egenskab med at kunne suge fugt fra ventilationsluften bag regnskærmen kan aldrig være hensigtsmæssig og kan udelukkende skyldes helt mangelfulde testprocedurer hos producenten (og hvor begrundelsen for at anvende pladerne formentlig har været drevet af en lav pris og til dels en nem montage).

Vurderet alene ud fra billedet af den omhandlede hus, som jo bl.a. m.h.t. udhæng og vindskeder søger at ligne en ældre konstruktion (med de fordele og ulemper dette indebærer) så falder det mig i øjnene, at der umiddelbart ikke ses ventilationsåbninger i murværket.

  • 3
  • 1

Pladerne opfører sig forskelligt i forhold til temperatur og luftfugtighed - Øhm, ja, og...

Jeg tror han spørger, om man kan forestille sig at de hygroskopiske salte i pladerne bliver vasket ud over tid pga egen hygroskopi. Det ved jeg ikke men jeg tror de vil samle fugt i for lang tid til at det er en overvejelse værd.
Vandet udfældes på overfladen og fordamper herfra, men efterlader vel helst de fleste opløste stoffer på overfladen?

  • 0
  • 0

@ Thomas Toft,

Jo, jeg bemærker eksempelvis på billedet men den våde sokkel en enkelt ventilationsspalte/åben studsfuge, men det er alt for lidt alene på det stykke murværk (især med en bærende trækonstruktion).

I øvrigt er jeg ikke imponeret over dimensioneringen af fugearbejdet, men det er en anden sag.

  • 0
  • 0

Også min første tanke. Det gir ingen mening at opsætte vindspærre indenfor en teglstens mur. Tænkte så at det måske bare var i tagkonstruktionen, at der var anvendt disse MGO-plader, men i.flg. teksten og billederne sidder de indenfor teglstensmuren. Hvorfor?

  • 3
  • 1

Svend Ferdinandsen

Hvad hedder det når fagfolk udefra iagttager at noget endda meget u-hensigtsmæssigt foregår, vel at mærke uden nogen advarer eller råber højt.
Men tværtom godter sig når noget går galt for private.

  • 0
  • 2

Besynderlig kommentar af Finn Jensen. Her er den rettet mod Svend Ferdinandsen, men kunne ligeså vel have været rettet mod mig, da jeg også undrer mig over konstruktionen med vindspærre bag en teglstensmur.
Hmm ... er Finn Jensen en troll? Eller hvad?
Finn Jensen: Forklar!

  • 2
  • 0

Men MgO-pladens egenskab med at kunne suge fugt fra ventilationsluften bag regnskærmen kan aldrig være hensigtsmæssig og kan udelukkende skyldes helt mangelfulde testprocedurer hos producenten

Det kunne også skyldes at producenten sigter efter og tester under helt andre termodynamiske forhold men en eller anden importør hiver produktet til Danmark uden at fatte hvilke forskelle der er og hvad det betyder.

Det så vi f.eks for nogle år siden med "AirFlex" isoleringen.

Det danske vejr kendetegnes (bla.) af relativt mange vinterdage med temperaturer omkring frysepunktet med meget høj luftfugtighed, det er ikke svært at se hvorledes det kan blive en "vandpumpe" med et hygroskopisk materiale der er blot en brøkdel af en grad varmere end luften.

  • 1
  • 0

Det danske vejr kendetegnes (bla.) af relativt mange vinterdage med temperaturer omkring frysepunktet med meget høj luftfugtighed, det er ikke svært at se hvorledes det kan blive en "vandpumpe" med et hygroskopisk materiale der er blot en brøkdel af en grad varmere end luften.


Jeg savner virkelig nogle bygningskyndige som kan rede trådene ud.
Der er mange forklaringer på hvorfor det går galt med pladerne, men hvorfor overhovedet sætte dem bag en teglstensmur? De må alt andet være dyrere end gammeldags vindpap, som vel kun skal hindre direkte kontakt.

  • 3
  • 0

Jeg tror det er fordi huset udelukkende er opført i træ - og så er det efterfølgende skalmuret. Hvis man så forestiller sig, at der er gået et stykke tid fra råhuset er opført til skalmuren er muret op, er det jo hensigtsmæssigt med en forholdsvis "solid" overflade - i hvert fald noget, der er mere solidt end alm. vindpap.

  • 0
  • 0

Hmm ... muligt at det var for at have en afdækning indtil skalmuren blev opført, men så kunne han jo bare have klipset noget afdæknings-plastik uden på trækonstruktionen, for så, efterhånden som skalmuren blev muret op, at fjerne plastikken igen.
Desuden, og det er det der virker uforståeligt, han er jo direkte blevet rådet til at opsætte MGO-plader som VINDSPÆRRE indenfor skalmuren.

  • 0
  • 0

Man bruger vindspærre primært for at forbedre isoleringens effekt og minimere evt træk. Derudover har vindspærre i trækonstruktioner gerne en afstivende funktion. Man kunne sikkert godt bygge uden en vindspærre og slippe godt fra det pga dampærren hvis man sikre afstivningen på anden vis. Vindgips er traditionelt gerne en foretrukket løsning pga de fugttekniske egenskaber. Jeg har selv lige brugt osb 3 plader til mit selvbyggerhus. Cementbaserede plader ville jeg ellers vælge hvis jeg var bange for skimmelsvamp, så det er paradoksalt at netop disse plader skaber de problemer. Kender også til et hus i nærheden der måske står til nedrivning pga pladerne..

  • 0
  • 0

Forklare mig

Det var Fremstillingen af Masonit jeg oprindeligt heftede mig ved _____ i forbindelse med hvordan man skulle komme af med samme, for i samme indlæg skrive om nedrivning pga pladerne, er dette også Trolling?

Personer der kender til MgO plader kender vel også til samme pladers "Bygningsmæssige problemer".

Hvis jeg "ser" problemer med sammenkoble IC4 tog og andre siger det modsatte, da bliver det værst for Dem; de der mener MgO plader du'er til noget, hvad mon forsikringsselskaberne mener herom?

  • 1
  • 1

Når man direkte skriver at man IKKE Advarer private om de her plader, så er jeg noget interesseret i hvorfor blive kaldt en Troll. Og forsikringsselskabers advokater er vel ansatte for på bedste måde gøre hvad der tjener firmaerne bedst _____ Hvad byggeeksperter mener om diverse sager bliver vel en anden sag, hvor der nogen gange må en voldgift eller direkte en retssag henover.

Ja jeg kender intet til byggeri, men nogen gange skal man ikke spøge med Kemiens forudsætninger.

  • 1
  • 1

Desværre er det ikke valget af MGO-plader, der er årsagen til skaderne, men derimod konstruktionen!
Og bag en skalmur er det direkte dårlig rådgivning.
Skalmuren er alene, er den optimale klimaskærm under vore klimaforhold, både vinter og sommer. Muren kan absorbere den fugtdannelse der altid sker ved lav temperatur og høj fugtig i luften, og senere frigive denne når temperaturen stiger!

Og var der ikke etableret en vindspærre, ville der ikke ske akkumulering af vand i isoleringen!

I tagkonstruktioner bruges ikke vindspærre, men alene en klimaskærm (tagbeklædning), og det giver ikke anledning til de fugtproblemer, der åbenbart opstår i facader, hvor der etableres en vindspærre!

Etableres en løsning hvor fugt "lukkes ude" opnår man bare at fugten "spærres inde" på den anden side med efterfølgende fugtakkumulering til følge. Dette er en ganske naturlig effekt af relationen mellem lufts egenskaber, vanddamps ditto og temperatur.

Og problemet er, pudsigt nok størst i sommerhalvåret og ikke i vinterhalvåret, som nogle indlæg på ing.dk hævder!

Så drop vindspærren i facader, og især bag murværk, så undgås fugtophobninger med efterfølgende skader!

Fortsat god sommer til jer.

  • 0
  • 0

I tagkonstruktioner bruges ikke vindspærre, men alene en klimaskærm (tagbeklædning)

Øhh, hvad kalder du et undertag?

Hvis man har tegltag er det nødvendigt at sikre mod fygesne, det gøres enten (ikke mere) med understrygning, eller vha. af et undertag, som så enten kan være udluftet, eller udført diffusionsåbent.

Jeg har ikke hørt at diffusionsåbne banevarer skulle give anledning til problemer.

Hvis huset er et rent træhus ville jeg nu alligevel ikke benytte plader, men udelukkende almindelig vindpap med passende udluftning foran.

Men enig mht. at vindspærre samtidig med en teglmur ingen mening giver (tværtom).

  • 0
  • 0

RE.; Øhh, hvad kalder du et undertag?

Reelt kommer et undertag også til at virke som en vindspærre, og her er der to forskellige typer der anvendes: diffusions-"åbne" og ikke diffusions-"åbne". Den første type ville jeg ALDRIG foreslå anvendt og den sidste skal monteres over isoleringslaget, så der bliver en luftspalte under den.

Men reelt dit ?? korrekt, for effekten af et undertag er en "vindspærre"!

Men under tagsten der understryges, eternittage og skifertage er den overflødig og der bruges normalt ikke undertage og det virker faktisk rigtig godt.

Mht. risikoen for skimmelvækst, er det ofte set, hvor der er anvendt såkaldt diffusions-"åbne" undertage, at der omkring disse sker fugtdannelse i en sådan grad, at skimmelvækst kan etablere sig. Og dette sker KUN hvor fugtniveauet har nået det punkt hvor skimmelvækst spirer!

Så for at undgå fugtdannelse i en konstruktion, skal de anvendte materialer, grundlæggende, have en diffusionsåbenhed der bliver større og større, regnet fra den varme del mod den kolde.

Og med en vindspærre får du typisk et materiale med en mindre diffusionsåbenhed end den underliggende isolering.

Så drop vindspærren, hvis du vil minimere risikoen for uønsket fugt- og skimmelvækst, samt reduceret isoleringsevne i konstruktionen!

  • 0
  • 0

Men under tagsten der understryges

Understrygning på et tag der vender mod syd er bare ikke lykken, da tagstenene arbejder - og helt galt bliver det når der er udnyttet tagetage, så man ikke kan komme til at reparere.

Her kan man ikke komme uden om et undertag.

eternittage og skifertage er den overflødig

Enig.

Så drop vindspærren, hvis du vil minimere risikoen for uønsket fugt- og skimmelvækst, samt reduceret isoleringsevne i konstruktionen!

Arh, nu maler du fanden på væggen.

Jeg har diffusionsåbent undertag og betonsten på mit sommerhus, og væggene (klink med luft under) har almindeligt vindpap.

Og der har altså ikke været skyggen af fugt i de 15 år det efterhånden har stået.

Alt i alt drejer det sig også om almindelig sund fornuft - og magiske saltplader hører ikke under den kategori i min optik.

  • 0
  • 0

Ad; Arh, nu maler du fanden på væggen! Svar det gør jeg ikke, men tager afsæt i problemets årsagssammenhæng!

og

ad; Og der har altså ikke været skyggen af fugt i de 15 år det efterhånden har stået.

Nej det har der næppe, for det tyder på, at du har væsentlig mindre isolering end 400 mm på taget og 300 mm i væggene. Måske omkring 100 mm begge steder????

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at de 200 mm du nævner, er i taget og at dit undertag forhåbentligt er lagt med en luftspalte mellem isolering og tagisolering foruden at samlinger næppe er tapet.

Problemstillingen, her, er en vindspærre udført med plader og med tapede samlinger, som giver en langt større tæthed end vindpap og undertag af banevarer, som ikke er lagt med tapede samlinger, samt, at isoleringstykkelsen er det dobbelte af dit hus', så dit hus og dine erfaringer baserer sig på en anden løsning end den, der giver anledning til de problemer der er emnet/overskriften her.

Det væsentlige omkring fugt er, at forsøger du at lukke af for fugt, fra både inder- & yderside, hindrer du den fugt der dannes, i mellem de to lag, i at blive ventileret væk. Og så får du den fugtophobning, mellem damp- & vindspærre, som den gode tømrer her, har oplevet i sit nybyggede hus!

Sådan er det bare!

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at de 200 mm du nævner, er i taget og at dit undertag forhåbentligt er lagt med en luftspalte mellem isolering og tagisolering foruden at samlinger næppe er tapet.

De 200 mm er overalt, vægge og tag.

Og nej der er ikke afstand mellem isolering og undertag, da der er tale om diffusionsåbent undertag (banevare, ikke tapet, men lagt lodret og samlet ved overlappet med afstandslister mod taglægter.).

Og ja, der er dampspærre på den varme side.

Og nej, der er ikke skyggen af fugtophobning (og med det diffusionsåbne undertag er ideen heller ikke at lukke af for fugt, men for at give eventuel regn og fygesne der trænger ind en mulighed for at have en overflade at løbe ned af, samt lukke for det ikke bliver et redeedorado for smådyr.).

Så ja, mine erfaringer er anderledes end det her skitserede, jeg ville aldrig bruge plader, og bag mursten er det da direkte tåbeligt, men jeg opponerede bare mod dit udsagn om at man konsekvent slet ikke skulle bruge undertag.

  • 0
  • 0