Satellitter observerer aktivitet i afrikanske vulkaner

På baggrund af data fra radar-satellitter i rummet har forskere ved hjælp af interferometrisk syntetisk blænderadar (InSAR) observeret små bevægelser på Jordens overflade i Østafrika. De viser, at der stadig er liv i tilsyneladende sovende vulkaner. Illustration: ASI/NASA/JPL-Caltech

Østafrika er en geologisk aktiv region, der har affødt en lang række vulkaner. Kun få af dem er blevet overvåget i et forsøg på at forudse udbrud, og indtil for nylig formodede man, at de fleste af vulkanerne var i dvale.

Ny forskning viser dog nu, at vulkanerne ikke er faldet helt i søvn, skriver Science.

Det er geofysiker ved University of Bristol Juliet Biggs, der sammen med en gruppe kolleger står bag undersøgelsen, og som udgav de nyeste resultater i sidste måned.

Forskergruppen ønskede at kaste et nærmere – eller rettere et fjernt – blik, på vulkanaktiviteten i Østafrika.

Med en teknologi, der kaldes interferometrisk syntetisk blænderadar (InSAR) har forskergruppen i mange år observeret små bevægelser på Jordens overflade i Østafrika ved hjælp af data fra radar-satellitter i rummet.

Juliet Biggs og hendes kolleger har analyseret data fra satellitterne og fundet frem til, at 14 af de østafrikanske vulkaner er vokset eller sunket en smule over de seneste fem år

Resultaterne giver et fingerpeg om, at magma eller vand bevæger sig under jordoverfladen, og at vulkanerne altså ikke er gået helt i stå.

»Det har virkelig ændret den måde, vi opfatter vulkanerne på. Vi er gået fra at opfatte vulkanerne som sovende til meget aktive systemer,« siger Juliet Biggs til Science.

Dataene viste blandt andet, at vulkanen Corbetti, der ligger op ad den hurtigt voksende by Hawassa i Etiopien, vokser støt med gennemsnitligt 6,6 centimeter om året.

Blevet et vigtigt redskab

Selvom satellitterne befinder sig langt ude i rummet, er de blevet et afgørende redskab for forskere, der undersøger jordoverfladen. Satellitterne kan nemlig måle minimale bevægelser på jordoverfladen over en en strækning, der er mere end hundrede kilometer lang.

»Vi har tendens til at tænke på jordoverfladen som en massiv flade, men det er den virkelig ikke,« siger Juliet Biggs

Kan overvåge både naturkatastrofer og jernbaner

Teknologien kan blandt andet bruges til at overvåge, hvordan havis bevæger sig, hvordan jordskælv opstår, og hvordan flydende masser som magma og vand bevæger sig.

Og mængden af data fra teknologien er i hastig vækst. Siden 2018 er antallet af civile og kommercielle SAR-satellitter, der er i kredsløb, fordoblet – og mange flere er på vej. I år forventes 60 satellitter at være i kredsløb.

Databehandlingen på området er også i udvikling, og det forventes, at det snart vil være muligt at registrere daglige ændringer, eller sågar forandringer fra time til time, på næsten alle Jordens overflader.

Satellitterne bruges også til at overvåge jernbaner og byggerier. Forskere på området mener, at teknologien på sigt også vil blive brugt til det daglige liv og til eksempelvis at forudse og gribe ind ved naturkatastrofer.

SAR-satellitterne måler Jordens bevægelse med en syntetisk apertur-radar, som sender et signal til jordoverfladen. Når signalet rammer overfladen, reflekteres det tilbage til satellitten, der måler punktets overfladehøjde.

Ved hjælp af InSAR-teknikken kan man sammenligne en serie af radarbilleder over tid og på den måde beregne blandt andet bevægelser i terrænet, som det er tilfældet ved undersøgelsen fra Bristol University.