Satellitter er den eneste realistiske måde at sikre bredbånd til restgruppen i Sverige

Plus13. april 2022 kl. 12:2111
Satellitter er den eneste realistiske måde at sikre bredbånd til restgruppen i Sverige
Der sendes hundredevis af nye satellitter i kredsløb i lav jordbane om året i disse år. Det betyder at satellittjenester til bredbånd kan løse udfordringer i yderområder, lyder det fra de svenske telemyndigheder. Illustration: AlexLMX/BigStock.
Hvis alle svenske husstande skal have adgang til mindst 100 Mbit/s, så kræver det flere satelit-terminaler fra eksempelvis Starlink.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis hastigheden på de digitale motorveje skal op, så skal alle adresser have adgang til mindst 100 Mbit/s og allerhelst gigabitforbindelser. Sådan lyder bredsbåndsambitionerne i både Danmark og Sverige.

Begge lande er i dag tæt på at indfri målsætningen, men fire procent af alle adresser har ikke adgang til 100 Mbit/s i både Danmark og Sverige.

Nu slår de svenske telemyndigheder, Post och telestyrelsen(PTS) fast, at det bedste bud på at levere bredbånd til den sidste restgruppe er satellittjenester som Starlink fra amerikanske SpaceX.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
19. april 2022 kl. 17:52

hvis der logges ind på en fjernserver

Som en der jævnligt har brug for at bruge en "fjernserver" kan jeg sige at det ikke er løsningen. En langsom svartid fra fjernserveren er rigtigt træls. Hver gang jeg så får at vide, ja men vi får snart "en hurtigere forbindelse" så bliver man træt. Det er ikke hastigheden der er problemet, det er svartiden, og den bliver ikke bedre af en højere data rate. Derudover er jeg enig med dig i at 10 Mbit/s kombineret med en rimelig svartid og passende synkronisering i baggrunden er noget man sagtens kan leve med.

10
16. april 2022 kl. 11:54

Det er muligt med en hastighed langsommere end 100Mbit/s, hvis der logges ind på en fjernserver. En hastighed på 10Mbit/s er rigeligt til at opdatere skærmbilledet i god opløsning live, og også at se film. Det er nødvendigt med en forholdsvis lav forsinkelse, som ved IP-telefoni. Ulempen er naturligvis, at alle data ligger på en fjernserver, men i betragtning af, at de fleste virksomheder alligevel anvender github, dropbox osv. til at gemme alt deres software, og dybeste hemmeligheder, er det næppe et problem. Er nødvendigt at data opbevares lokalt, kan man nøjes med en langsom internet.

9
15. april 2022 kl. 16:17

Ved ikke hvad man må der,

De "gamle" danske regler om at man ikke ikke måtte forbinde udenfor parcellen er mig bekendt væk, og jeg er ret sikker på at Starlink ikke vil blande sig idet. Efter sigende så kostede antennen omkring $ 3.000,- i produktion. De har så sidenhen fået reduceret det til omkring først $1.500,- og sidenhen $1.200,-. Folk der bestiller en antenne skal dog forvente en hvis ventetid, ultimo2022 eller primo 2023. De er kommet med en ny antenne og en ny router. Den har som standard kun WiFi men man kan godt få en kablet adgang som udvidelse. Elon Musk har dog allerede været ude og tweete at man ikke skal bruge Starlink i tæt bebyggede områder. Det er der ikke kapacitet til i satellitter og jordstationer. Med live startlink overvågning,satellite map kan man se at det kun er i den sydlige del af Danmark der er dækning.

8
15. april 2022 kl. 11:48

Man burde vel også kunne deles er par nærliggende huse om een starlink forbindelse og så trække kabler eller lave noget radiolink mellem dem.

Ved ikke hvad man må der, men det ville da spare strøm og udgifter til udstyr.

7
14. april 2022 kl. 21:27

Elon Musk har med sin Starlink løsning vist at satellit er en mulighed. Der er dog et par forudsætninger der skal være på plads.

  1. Der skal være en jordstation der ikke er alt for langt væk
  2. Der skal være satelitter der kommer forbi "i nærheden"
  3. Der skal være strøm nok til udstyret.
  4. Er ikke et teknisk problem, men der må helt ikke være mere end cirka 500 km til de nærmeste jordstationen, og de skal have en ordentlig forbindelse til "kablet net". Det kræver dog at der er et passende "opland" til at betale for opsætning og drift.
  5. Her ligger Danmark lige på grænsen. Nordligere dele af Skandinavien vil have et problem, indtil der kommer nogle flere satelitter op der flyver i nogle nordligere baner.
  6. En Starlink antenne trækker omkring 100W i brug. Det skyldes at der sidder rigtigt meget elektronik inde i antennen. Antennen bygger på "phased array" princip. Antennen bevæger sig ikke fysiskt når satelitten passerer forbi. Den ændrer løbende på nogle parametre i opsætning af de cirka 700 modtagerchips der sidder iden.
    Den primære målgruppe for Starlink er nok "farmen på den amarikanske prærie". Det er også en mulighed her i Danmark men det bliver nok billigere med en anden løsning. Et basis Starlink abonnement står til $599 ( DKK 3.400) for udstyret og derefter $110 per måned, altså cirka DKK 9.000 om året.

Som omtalt kan man nå rigtigt langt her i Danmark med en mobilnettet og en god retningsantenne monteret på en passende høj mast. Miwire's udstyr er et eksempel på en sådan løsning. Jeg har, i forbindelse med min hobby, som ofte foregår ude i skoven, med en retningsantenne kunnet opnå gode forbindelser fra steder der er "hvide" på teleselskabernes kort.

For begge typer løsninger gælder at man som "beboer" selv skal sørge for en ordentlig opsætning af udstyr og betale hvad det koster. En Starlink antenne kræver et ret "frit syn" mod himlen. i "gamle dage" kunne folk godt sørge for at få sat en TV antenne op så det skulle vel også være muligt i dag.

6
14. april 2022 kl. 18:29

Der er overhead, så du får ikke en byte på 8 bit ... jeg valgte at regne med 10 bit som i de goe gamle serielle dage ;-)

4
14. april 2022 kl. 15:07

Du får ikke meget tv med 36 bytes i timen (og ja, det er en ingeniørside det her, så nogen typer sjusk er ikke i orden)

3
14. april 2022 kl. 13:55

Hvad skal du bruge mere til? En tv-kanal i 4K fylder vist 10Mbps, så det skal være en stor familie hvis 100 Mbps bliver for lidt (sagde ham der selv har 1 Gbps - mest fordi leverandøren næsten ikke kan levere mindre)

2
14. april 2022 kl. 11:15

100mbit/s

Det er godt nok meget langsomt

1
13. april 2022 kl. 23:26

Jeg beklager ironien her, men der er intet der tyder på at vi har brug for meget mere end 100mbit/s til at kunne udføre særlige ting såsom augmented reality - det er omtrent lige så dumt som at sige vi skal have 5G for at kunne have selvkørende biler.

Nogle tal rammer et leje og så behøver de ikke rigtigt blive så meget kraftigere. 8GB RAM i en computer har ikke steget særligt meget i mange år. Du skal ikke bruge meget mere end 200hk i en bil. Et digitalt foto behøver ikke have flere megapixels - nu handler det mere om skarphed og lys. Jojo tallene stiger, men det ikke fordoblinger på 18 måneder som vi ellers har kendt til.