Satellitter er den eneste realistiske måde at sikre bredbånd til restgruppen i Sverige


Hvis hastigheden på de digitale motorveje skal op, så skal alle adresser have adgang til mindst 100 Mbit/s og allerhelst gigabitforbindelser. Sådan lyder bredsbåndsambitionerne i både Danmark og Sverige.
Begge lande er i dag tæt på at indfri målsætningen, men fire procent af alle adresser har ikke adgang til 100 Mbit/s i både Danmark og Sverige.
Nu slår de svenske telemyndigheder, Post och telestyrelsen(PTS) fast, at det bedste bud på at levere bredbånd til den sidste restgruppe er satellittjenester som Starlink fra amerikanske SpaceX.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Som en der jævnligt har brug for at bruge en "fjernserver" kan jeg sige at det ikke er løsningen. En langsom svartid fra fjernserveren er rigtigt træls. Hver gang jeg så får at vide, ja men vi får snart "en hurtigere forbindelse" så bliver man træt. Det er ikke hastigheden der er problemet, det er svartiden, og den bliver ikke bedre af en højere data rate. Derudover er jeg enig med dig i at 10 Mbit/s kombineret med en rimelig svartid og passende synkronisering i baggrunden er noget man sagtens kan leve med.hvis der logges ind på en fjernserver
Det er muligt med en hastighed langsommere end 100Mbit/s, hvis der logges ind på en fjernserver. En hastighed på 10Mbit/s er rigeligt til at opdatere skærmbilledet i god opløsning live, og også at se film. Det er nødvendigt med en forholdsvis lav forsinkelse, som ved IP-telefoni. Ulempen er naturligvis, at alle data ligger på en fjernserver, men i betragtning af, at de fleste virksomheder alligevel anvender github, dropbox osv. til at gemme alt deres software, og dybeste hemmeligheder, er det næppe et problem. Er nødvendigt at data opbevares lokalt, kan man nøjes med en langsom internet.
De "gamle" danske regler om at man ikke ikke måtte forbinde udenfor parcellen er mig bekendt væk, og jeg er ret sikker på at Starlink ikke vil blande sig idet. Efter sigende så kostede antennen omkring $ 3.000,- i produktion. De har så sidenhen fået reduceret det til omkring først $1.500,- og sidenhen $1.200,-. Folk der bestiller en antenne skal dog forvente en hvis ventetid, ultimo2022 eller primo 2023. De er kommet med en ny antenne og en ny router. Den har som standard kun WiFi men man kan godt få en kablet adgang som udvidelse. Elon Musk har dog allerede været ude og tweete at man ikke skal bruge Starlink i tæt bebyggede områder. Det er der ikke kapacitet til i satellitter og jordstationer. Med live startlink overvågning,satellite map kan man se at det kun er i den sydlige del af Danmark der er dækning.Ved ikke hvad man må der,
Man burde vel også kunne deles er par nærliggende huse om een starlink forbindelse og så trække kabler eller lave noget radiolink mellem dem.
Ved ikke hvad man må der, men det ville da spare strøm og udgifter til udstyr.
Elon Musk har med sin Starlink løsning vist at satellit er en mulighed. Der er dog et par forudsætninger der skal være på plads.
- Der skal være en jordstation der ikke er alt for langt væk
- Der skal være satelitter der kommer forbi "i nærheden"
- Der skal være strøm nok til udstyret.
- Er ikke et teknisk problem, men der må helt ikke være mere end cirka 500 km til de nærmeste jordstationen, og de skal have en ordentlig forbindelse til "kablet net". Det kræver dog at der er et passende "opland" til at betale for opsætning og drift.
- Her ligger Danmark lige på grænsen. Nordligere dele af Skandinavien vil have et problem, indtil der kommer nogle flere satelitter op der flyver i nogle nordligere baner.
- En Starlink antenne trækker omkring 100W i brug. Det skyldes at der sidder rigtigt meget elektronik inde i antennen. Antennen bygger på "phased array" princip. Antennen bevæger sig ikke fysiskt når satelitten passerer forbi. Den ændrer løbende på nogle parametre i opsætning af de cirka 700 modtagerchips der sidder iden.
Den primære målgruppe for Starlink er nok "farmen på den amarikanske prærie". Det er også en mulighed her i Danmark men det bliver nok billigere med en anden løsning. Et basis Starlink abonnement står til $599 ( DKK 3.400) for udstyret og derefter $110 per måned, altså cirka DKK 9.000 om året.
Som omtalt kan man nå rigtigt langt her i Danmark med en mobilnettet og en god retningsantenne monteret på en passende høj mast. Miwire's udstyr er et eksempel på en sådan løsning. Jeg har, i forbindelse med min hobby, som ofte foregår ude i skoven, med en retningsantenne kunnet opnå gode forbindelser fra steder der er "hvide" på teleselskabernes kort.
For begge typer løsninger gælder at man som "beboer" selv skal sørge for en ordentlig opsætning af udstyr og betale hvad det koster. En Starlink antenne kræver et ret "frit syn" mod himlen. i "gamle dage" kunne folk godt sørge for at få sat en TV antenne op så det skulle vel også være muligt i dag.
Du får ikke meget tv med 36 bytes i timen (og ja, det er en ingeniørside det her, så nogen typer sjusk er ikke i orden)
100mbit/s faar jeg til 3600 x 0.1 = 360 bit/time
360 / 8 = 45 byte/time.....
Hvad skal du bruge mere til? En tv-kanal i 4K fylder vist 10Mbps, så det skal være en stor familie hvis 100 Mbps bliver for lidt (sagde ham der selv har 1 Gbps - mest fordi leverandøren næsten ikke kan levere mindre)
Jeg beklager ironien her, men der er intet der tyder på at vi har brug for meget mere end 100mbit/s til at kunne udføre særlige ting såsom augmented reality - det er omtrent lige så dumt som at sige vi skal have 5G for at kunne have selvkørende biler.
Nogle tal rammer et leje og så behøver de ikke rigtigt blive så meget kraftigere. 8GB RAM i en computer har ikke steget særligt meget i mange år. Du skal ikke bruge meget mere end 200hk i en bil. Et digitalt foto behøver ikke have flere megapixels - nu handler det mere om skarphed og lys. Jojo tallene stiger, men det ikke fordoblinger på 18 måneder som vi ellers har kendt til.