Satellitdata kortlægger for første gang danske bakker og dale

25. april 2018 kl. 17:032
Satellitdata kortlægger for første gang danske bakker og dale
Især Odense Kommune håber at få gavn af dataene. Illustration: ESA.
Frie radarsatellitdata fra EU skal bruges til at kortlægge vertikale landbevægelser i Danmark. Givtigt når der skal anlægges motorveje og klimasikres.
Artiklen er ældre end 30 dage

De vertikale landbevægelser, altså hvordan landet bevæger sig op og ned, skal nu for første gang kortlægges med nye data fra Sentinel-satellitterne.

De er opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) som en del af Copernicus-programmet, og de nye data om de vertikale landbevægelser kan især bruges til klimasikring og i infrastrukturbyggerier.

Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering(SDFE) der står bag den første kortlægning af vertikale landbevægelser over en større, sammen­hængende del af Dan­mark.

»Vi har aldrig haft mulighed for at få en fladedækkende model af landbevægelser over Danmark, fordi der ikke har været satellitter, der kontinuerligt har taget billeder,« fortæller Joanna Fredenslund Levinsen, AC-specialist i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har Sentinel-1-satellitten taget billeder over Danmark omkring hver sjette dag siden 2014, og de fortsætter som minimum frem til 2030.

Enestående blik for landbevægelser

»Så nu har vi en helt unik mulighed for at få et fladedækkende kort over landbevægelser i Danmark. Vi har i dag enkelte punkter fordelt over hele Danmark. Nu laver vi et forsøg i stor skala for at afdække muligheder og potentialer i et landsdækkende kort,« fortæller Joanna Fredenslund Levinsen.

Hun fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, hvor store dele af Danmark styrelsen kan kortlægge i forbindelse med det igangværende EU-udbud.

Læs også: DMI giver danskerne adgang til prognosen fra tusindevis af målestationer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det afhænger nemlig af, hvor dyrt det bliver at omsætte de rå satellitdata til beregninger af vertikale bevægelser.

»Teknikken er kendt og er blevet brugt i for eksempel Italien og Holland, men ikke i Danmark, fordi vi ikke tidligere har haft de nødvendige satellitdata. Derfor har vi også sendt opgaven i et EU-udbud, og så må vi se hvor store dele af Danmark, vi kan kortlægge med vores budget,« siger Joanna Fredenslund Levinsen.

Udfaldet af et aktuelt EU-udbud vil også afgøre, hvilke dele af Danmark, der konkret blive dækket af nye beregninger.

Sentinel-satellit-1

Europæiske Rumagentur's (ESA) tvillingesatellitter Sentinel-1A og Sentinel-1B, opsendt i hhv. 2014 og 2016. Satellitterne optager billeder langs et 250 km bredt satellitspor, og hvert spor genoverflyves hver 6. dag.

Sentinel-1-missionen er planlagt til at fortsætte frem til mindst 2040. Denne datadækning giver en hidtil uset mulighed for at opnå en systematisk og ensartet monitorering af vertikale landbevægelser i Danmark.

Data fra satellitterne stilles frit til rådighed af ESA. Det kræver dog en videre bearbejdning af data, før de kan præsenteres som vertikale landbevægelser og dermed skabe værdi hos slutbrugerne.

Læs også: Friske, gratis sattelitfotos åbner et væld af nye muligheder

Færre sætninger langs motorvejen

Undervejs i forløbet laver styrelsen flere konkrete projekter med blandt andet Odense Kommune og Vejdirektoratet for at blive klogere på anvendelsesmulighederne i de vertikale landbevægelser.

Sammen med Vejdirektoratet undersøges, hvordan data kan hjælpe undersøgelser før anlæggelse af nye motorveje, så man kan prioritere indsatserne og minimere risikoen for sætninger langs motor­vejen efter­følgende.

SDFE samarbejder også med Odense Kommune med fokus på klimatilpasning. En stor del af Odense by er anlagt på inddæmmet land, som nogle steder synker. Viden om områdets forskellige sætningsrater kan give et godt redskab til at lave en langsigtet optimal løsning til at undgå oversvømmelser – både nu og i fremtiden.

SDFE forventer at beregningerne bag de vertikale landbevægelser bliver lagt ud som åbne data når de er klar i løbet af efteråret 2018.

Læs også: Unikt dansk kort viser, hvor oversvømmelserne rammer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rambøll gennemførte i 2017 en indledende brugerundersøgelse for SDFE.

Brugerundersøgelsen pegede på, at kortlægningen kunne bruges til eksempelvis monitorering af store byggeprojekter, broer og diger, vedligehold af nedgravede rørledninger samt planlægning af stormflodssikring fra kyst og fjord.

Med den planlagte kortlægning og de aftalte samarbejder i 2018 følger SDFE op på flere af disse anvendelsesmuligheder, samt på de positive erfaringer fra tidligere kortlægninger af landbevægelser i bl.a. Aarhus, Esbjerg og Thyborøn.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
1. maj 2018 kl. 11:03

Er det ikke bare at stille data (og evt en co-vejleder) til rådighed for studerende på et passende IT studie og så bede dem om at lave den nødvendige software til formålet?

1
25. april 2018 kl. 20:29

Inddæmmet/drænet areal synker, og det synker mere jo mere vægt man føjer til. Hvis man f.eks kører på Lyngby omfartsvej er der nogle helt klare 'bump' i det N-gående spor som viser at bro og terræn ikke sætter sig ensartet. Det opdager man altså først bagefter når broen / huset er bygget. På hvilken måde vil disse målinger egentligt hjælpe i det tilfælde?