Satellitbygger i Aalborg: Vi bad selv ministeriet om rumlov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Satellitbygger i Aalborg: Vi bad selv ministeriet om rumlov

En af Aalborg Universitets mange cubesat-satellitter. Denne blev opsendt 30 juni 2003. Illustration: AAU

‘Vi kan ikke blive ved med at sende danske satellitter op, hvis I ikke snart udstyrer dem med danske nummerplader.’

Sådan lød i grove træk den besked, som de danske satellitbyggere på Aalborg Universitet fik fra det europæiske rumagentur ESA, da de senest fik grønt lys til at sende satellitterne AAUSAT4 og AAUSAT5 op fra henholdsvis ISS og en amerikansk raket.

Aalborg Universitet har de seneste år haft stor succes med at sende studentersatellitter i rummet om bord på udenlandske raketter. Det samme har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og det private firma Gomspace. Men alle opsendelser er sket i en juridisk gråzone, for en række forhold som for eksempel erstatningspligt har været uafklarede.

ESA har længe bemærket, at Danmark endnu ikke har skabt det lovgrundlag, som vi ellers som land forpligtede os til at skabe, da vi underskrev fire FN-traktater tilbage i 60’erne og 70’erne. Det har bare ikke været nødvendigt før de seneste år, og der er en af årsagerne til, at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen(V) nu har fremlagt et udkast til en lov på området.

»ESA har gjort det klart, at der nu skal være orden i sagerne, så vi har faktisk selv bedt ministeriet komme med et lov på området,« siger lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, der selv har været til adskillige møder med embedsfolkene i ministeriet i Bredgade det seneste år.

Læs også: Videnskabsminister vil have bedre kontrol med danske raketbyggere

Når det gælder satellitter, har Danmark en forpligtelse til at registrere genstande sendt i rummet og underrette FN’s generalsekretær om registret. Rumgenstanden skal have et navn, nummer, tidspunkt for opsendelse, banedata osv.

»Det er meget som registreringen af et skib, der sejler under dansk flag. Vores satellit er dansk ejendom, som skal operere ud fra dansk lov, og som vi har tilsyn med,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

Frygter kostbart papirarbejde og test

Selv om han selv har presset på for at få en lovgivning på plads, så er han samtidig usikker på, hvad konsekvenserne kan blive af loven. En ting der bekymrer både ham og de danske amatør-raketbyggere, der også bliver ramt af loven, er at lovudkastet lægger op til en omfattende grad af dokumentation og tilsyn med rumfartsrelaterede aktiviteter.

Aalborg-folkene har allerede prøvet kræfter med en ‘light’-udgave af ESA’s krav, da de skulle opsende Aausat4 og Aausat5. Her blev de afkrævet langt mindre dokumentation end store kommercielle satellitter, men alligevel skulle de gennem omkring 400 testtrin i en række faciliteter i Holland, Tyskland og USA med tilhørende dokumentation og test, som de ikke var vant til.

Læs også: Videnskabsminister: Nej tak til dansk rumagentur

Jens Dalsgaard er helt på det rene med at skulle udfærdige den slags dokumentation, men han frygter det punkt i lovudkastet, der lægger op til, at ejeren af satellitten eller raketten kan risikere at få regninger for tilsyn udført af ESA-folk, for leje af faciliteter eller for gennemgang af dokumentation.

»Hvis vi ender med at skulle betale millioner for at lave test- og papirarbejde før en mission, så er det slut for os. Det er meget et spørgsmål, om vi bliver bedt om at gå med livrem og seler,« lyder det.

Præcis samme bekymring kommer der fra raketbygger Peter Madsen fra Raketmadsens Rumlaboratorium i hans seneste blogindlæg ‘Esben skal vi skride?’, hvor han frygter et hav af papirarbejde og bureaukrati, der vil kvæle det spirende danske raketmiljø. Og den bekymring kan Jens Dalsgaard godt følge:

Læs også: Esben, skal vi skride ?

»Nu er min verden og deres jo helt forskellig. Jeg pakker min kasse på maks tre liter og sender den til USA, hvor den bliver sendt op. Det er rimelig udramatisk. De danske raketbyggere sender flere ton raketbrændstof op i luften. Men ingen af os prøver jo at snyde på vægten. Vi vil alle gerne gøre det bedst muligt og fortsat inspirere folk. Og her er det afgørende, at det bliver helt klart, hvad konsekvenserne bliver for os og dem, for ellers risikerer man at kvæle folk langsomt, mens man smiler og siger, at man ikke gør noget. Så hellere melde rent ud, hvis man ikke ønsker danske rumfartsaktiviteter. Men det tror jeg nu også godt, at man ønsker,« siger Jens Dalsgaard.

Lektor: Sverige og Belgien har gode løsninger

Han peger på, at det kunne være en løsning at lade sig inspirere sig af andre europæiske lande, hvor staten både tager et medansvar ifm tilsyn og erstatningspligt.

I Sverige er det for eksempel universiteterne selv, der fører tilsyn med deres satellitter. Og i Belgien har man fundet en løsning på erstatningspligten, ved at et firma eller universitet stiller forsikring for op til 10 procent af deres årlige omsætning, og staten dækker så alt derudover, hvis skaden skulle være større.

Læs også: Brolæggerlaugenes stenede vej.

»Det er klart, at vi godt kunne tænke os en lignende øvre grænse,« siger Jens Dalsgaard.

Han er selv er klar over problematikken med, at satellitter kan ramme ind i andre, da han har oplevet af bliver ringet op af det amerikanske overvågningscenter Norad, fordi Aalborg-satellitter har været lidt tæt på en amerikansk satellit.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så det var et ønske fra dele af rumfartsmiljøet selv der fik startet denne udfordring? Spændende! Som det siges på udenlandsk: "Careful what you wish for"! Desværre er mange andre dele af den offentlige sektor i danmark allerede ved at drukne i uproduktive dokumentationskrav og andre lignenende administrative sabotageaktioner. Så der er naturligvis en reel chance for at det samme sker på dette område.

Udfordringen er som ikke værre end at den sagtens kan løses med muggert og autoklave. Men faktisk er der brug for noget så sjældent og essentielt i dansk lovgivningsarbejde som fornuft og pragmatisme. Desuden virker det som om at der er gået CYA i lovens udformning. Noget så simpelt som ansvarstagelse hos det offentlige vil gøre en afgørende forskel for aktørerne i det danske rumfartsmiljø.

Derfor er vejen frem at vejlede lovgiverne i deres udarbejdelse inden de går for meget "overhead f*ckup" i procedurerne. Dybest set er der fire use cases der skal virke: satellit/raket, amatør/professionel. Sørg for at alle parter får de bedst mulige og rimelige arbejdsbetingelser samtidig med at myndighedernes krav opfyldes tilstrækkeligt godt at overholde FN konventionerne.

Det er som ikke så svært igen når man bare husker fornuften og den faglige forståelse for rumfartsmiljøet.

Desværre virker det som om at juristerne er gået amok i deres fagforagtelige rus over for anderledes tænkende.

  • 9
  • 0

Da vi op sendte DTUsat-2 stod jeg overfor nøjagtig det problem ESA påpeger. Man kunne ikke bare opsende den som en dansk registreret satellit, der var ingen præcedens. Launch provider foreslog at vi lod den registrere i USA, det var en model de havde brugt flere gange før. Jeg insisterede imidlertid på at en satellit bygget i Danmark skal registreres som dansk. Det lykkedes men var ikke let.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten