I takt med at klodens temperatur stiger, spreder de tørreste områder med lav eller ingen vegetation sig flere steder. Hårdest ramt bliver de regioner, som i forvejen kæmper med fattigdom, og det kan få katastrofale følger.
Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet. Forskerne har analyseret satellitbilleder fra 2000 til 2015 og på den måde undersøgt udviklingen i vegetationen i verdens tørområder.
»Vi ser en klokkeklar tendens til, at tørområderne udvikler sig negativt i de økonomisk dårligst stillede lande, hvor vi kan konstatere, at der simpelthen vokser mindre vegetation pr. mængde regn,« siger Rasmus Fensholt, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, i en pressemeddelelse om forskningen.
Der tegner sig et lidt andet billede i de rigeste dele af verden. Her spreder tørområderne sig ikke med samme hast, og faktisk går det fremad for vegetationen i verdens tørområder på global plan.
Satellitbillederne afslører dog også, at det varierer geografisk, hvor meget vegetationen blomstrer efter en given mængde regn. Forskerne har nemlig korrigeret deres data, for det faktum, at nogle kontinenter naturligt får en større mængde regn.
»Her viser vores resultater, at tørområderne i særligt Afrika og Asien får mindre vegetation for det regnvand, der falder, mens mere grønt vokser frem i tørområderne i Sydamerika og Australien,« siger Christin Abel, postdoc fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der er hovedforfatter på studiet, i meddelelsen.
Forskerne peger på, at en forklaring kan være, at stigende befolkningstal i f.eks. Afrika kræver inddragelse af jord til blandt andet kvægdrift. Det betyder, at græsset i disse regioner skal brødføde mere kvæg, end det kan holde til, og derfor sker der en tilbagegang i vegetationen.
Omvendt er der i den rigere del af verden flere ressourcer til kunstvanding og kunstgødning, og det kan være forklaringen på, at tørområderne spreder sig mindre her.
Det ser ikke ud til at blive bedre for verdens fattige. Faktisk gør forskerne opmærksom på, at klimaforandringerne vil få tørområderne til at vokse, så de i fremtiden udgør en større del af Jordens økosystemer.
Det kan medføre alvorlige konsekvenser, som vil gå hårdest ud over de områder, hvor ressourcerne i forvejen er knappe. En større andel af Jordens befolkning risikerer at stå uden mad, og i sidste ende kan det resultere i flygtningestrømme fra de tørre områder.
»En konsekvens af, at vegetationen er for nedadgående i verdens fattige tørområder kan være flere klimaflygtninge fra de afrikanske lande. De ting vi ser i studiet, peger i hvert fald ikke i retningen af, at problemet skulle blive mindre i fremtiden,« siger Rasmus Fensholt.
Satellitter bliver brugt til alt fra at kortlægge Afrikas floder og indlandsisens tilstand, og Europa-Kommissionens interne forskningstjeneste har sågar udgivet et atlas, hvor udviklingen i verdens vådområder kan ses over tid.
Et andet eksempel findes i Borneo, hvor den danske NGO Red Orangutangen sammen med DHI GRAS bruger satellitdata til at udpege regnskovsområder, hvor der er risiko for skovbrande. På den måde kan der skabes bedre forudsætninger for det forebyggende arbejde med at forhindre brandene.
»Satellitdata er et fantastisk redskab til at dokumentere status og udpege ændringer, når man laver miljøarbejde. Ved at analysere de her data, kan vi bl.a. kortlægge skovdække, dokumentere ændringer over tid samt opstille en brandrisikomodel for på den måde at identificere de områder, der er mest sårbare for brande. Det skal gøre det lettere at reagere proaktivt,« fortæller Mads Christensen, Project Manager hos DHI GRAS, i en pressemeddelelse om projektet.
