Satellitbilleder afslører: Tørke rammer verdens fattigste regioner

Illustration: Københavns Universitet

I takt med at klodens temperatur stiger, spreder de tørreste områder med lav eller ingen vegetation sig flere steder. Hårdest ramt bliver de regioner, som i forvejen kæmper med fattigdom, og det kan få katastrofale følger.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet. Forskerne har analyseret satellitbilleder fra 2000 til 2015 og på den måde undersøgt udviklingen i vegetationen i verdens tørområder.

»Vi ser en klokkeklar tendens til, at tørområderne udvikler sig negativt i de økonomisk dårligst stillede lande, hvor vi kan konstatere, at der simpelthen vokser mindre vegetation pr. mængde regn,« siger Rasmus Fensholt, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, i en pressemeddelelse om forskningen.

Geografiske forskelle

Tørområderne udvikler sig forskelligt i forskellige dele af verden Illustration: Københavns Universitet

Der tegner sig et lidt andet billede i de rigeste dele af verden. Her spreder tørområderne sig ikke med samme hast, og faktisk går det fremad for vegetationen i verdens tørområder på global plan.

Satellitbillederne afslører dog også, at det varierer geografisk, hvor meget vegetationen blomstrer efter en given mængde regn. Forskerne har nemlig korrigeret deres data, for det faktum, at nogle kontinenter naturligt får en større mængde regn.

»Her viser vores resultater, at tørområderne i særligt Afrika og Asien får mindre vegetation for det regnvand, der falder, mens mere grønt vokser frem i tørområderne i Sydamerika og Australien,« siger Christin Abel, postdoc fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der er hovedforfatter på studiet, i meddelelsen.

Forskerne peger på, at en forklaring kan være, at stigende befolkningstal i f.eks. Afrika kræver inddragelse af jord til blandt andet kvægdrift. Det betyder, at græsset i disse regioner skal brødføde mere kvæg, end det kan holde til, og derfor sker der en tilbagegang i vegetationen.

Billederne viser, hvordan vegetationen udvikler sig i Vestafrika i et område med henholdsvis højt befolkningskoncentration og lav Illustration: Christin Abel

Omvendt er der i den rigere del af verden flere ressourcer til kunstvanding og kunstgødning, og det kan være forklaringen på, at tørområderne spreder sig mindre her.

Sult og klimaflygtninge

Det ser ikke ud til at blive bedre for verdens fattige. Faktisk gør forskerne opmærksom på, at klimaforandringerne vil få tørområderne til at vokse, så de i fremtiden udgør en større del af Jordens økosystemer.

Det kan medføre alvorlige konsekvenser, som vil gå hårdest ud over de områder, hvor ressourcerne i forvejen er knappe. En større andel af Jordens befolkning risikerer at stå uden mad, og i sidste ende kan det resultere i flygtningestrømme fra de tørre områder.

»En konsekvens af, at vegetationen er for nedadgående i verdens fattige tørområder kan være flere klimaflygtninge fra de afrikanske lande. De ting vi ser i studiet, peger i hvert fald ikke i retningen af, at problemet skulle blive mindre i fremtiden,« siger Rasmus Fensholt.

Et fantastisk redskab

Satellitter bliver brugt til alt fra at kortlægge Afrikas floder og indlandsisens tilstand, og Europa-Kommissionens interne forskningstjeneste har sågar udgivet et atlas, hvor udviklingen i verdens vådområder kan ses over tid.

Et andet eksempel findes i Borneo, hvor den danske NGO Red Orangutangen sammen med DHI GRAS bruger satellitdata til at udpege regnskovsområder, hvor der er risiko for skovbrande. På den måde kan der skabes bedre forudsætninger for det forebyggende arbejde med at forhindre brandene.

»Satellitdata er et fantastisk redskab til at dokumentere status og udpege ændringer, når man laver miljøarbejde. Ved at analysere de her data, kan vi bl.a. kortlægge skovdække, dokumentere ændringer over tid samt opstille en brandrisikomodel for på den måde at identificere de områder, der er mest sårbare for brande. Det skal gøre det lettere at reagere proaktivt,« fortæller Mads Christensen, Project Manager hos DHI GRAS, i en pressemeddelelse om projektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg kan se, er der ikke noget i denne artikel, der tyder på, at tørken breder sig. Det er vegetationen (i forhold til regnmængden), der ændrer sig negativt nogle steder, sandsynligvis fordi der er for mange mennesker og husdyr. Man kan jo ikke sige, at dette problem er klimainduceret. Det skyldes øjensynligt overbefolkningen. Jeg synes overskriften er misvisende.

  • 9
  • 1

Jeg synes overskriften er misvisende.

Hvad kom først? Områder uden naturresourcer med hyppig tørke, bliver ingen rige af. Så mon ikke det er derfor områderne er fattige. At naturen ikke kan bære til befolkningen, skyldes vel mere en manglende generationskontrakt.

Men redskabet kan fint bruges til at målrette indsatsen for de truede dyrearter og de biotoper de er afhængige af. Så hvad er incitament til at sikre biotoper og dermed kommende generationers potentielle velstand?

  • 3
  • 0

Så vidt jeg kan se, er der ikke noget i denne artikel, der tyder på, at tørken breder sig. Det er vegetationen (i forhold til regnmængden), der ændrer sig negativt nogle steder, sandsynligvis fordi der er for mange mennesker og husdyr. Man kan jo ikke sige, at dette problem er klimainduceret. Det skyldes øjensynligt overbefolkningen. Jeg synes overskriften er misvisende.

Godt set! Der er meget støj i forskernes udtalelser i artiklen, som ikke underbygges af forskningen - måske er man ved at skulle søge om projektpenge? Støj forstået som ureflekterede udsagn i retning af lidt klimalarm,som ikke underbygges af resultaterne af forskningen.

  1. Hvis det er mængden af vegetation som ændrer sig på gr. a. de fattige befolkningers øegde brug af græs, planter, træer mv. er det da ikke klimarelateret. Som påpeget ovenfor. Meget apropos er der lige offentliggjort et studie for Somalia, som viser at der ikke er nogen klimaændring hvad angår nedbør/fordampning eller tørkeprioder gennem perioden 1980-2015. Somalia er da et meget fattigt område, men man kan se i en Figur som bringes i Ingeniøren med specielt kort for Somalia , at man heller ikke her finder nogen formindsket effekt. Tværtimod er figuren (nederste venstre figur i første illustration i Ingeniøren) grøn i hele området - modsat af det man hævder i artiklen om "fattige dele af verden"
  2. Hvis man iøvrigt har konstateret øget planteproduktion de steder hvor der ikke er øget slid på naturens vegetation gr. a. rovdrift (de såkaldte "rige lande!?) hvorfor tror man så det skyldes "kunstgødning" ? Der er helt andre forskningsresultater som viser at stigende CO2 i sig selv virker som gødning og samtidigt formindsker palnters og træers behov for vand. Forklaringen er simpel: bladenes porer åbner sig når planter/træer skal have adgang tilluftens CO2 som jo er en byggesten i stofskiftet. Mere CO2 i luften betyder at planten ikke skal åbne porerne så længe for at få den tiltrængte dosis CO2 som via diffusion trænger i porehulrummet, hvor det absorberes og omsættes til vækst. Samtidigt undslipper der mindre vanddamp fra porehulrummet når det ikke åbner sig så længe. Rundt tegnet 100 gange så mange H2O molekyler fordamper for hvert nyt CO2 molekyle som planten får adgang til. Derfor ser man øget vækst, specielt i tørre områder, med den stigende CO2 i luften. Det er dokumenteret meget omfattende i utallige studier. Men det springer Ingeniørens artikel elegant over - velsagtens fordi forskerne ikke er særligt vederhæftige i deres redegørelse for sammenhængen mellem CO2, vanddamp og plantevækst, og man jo ikke kan forudsætte nogen særlig viden hos Ingeniørens journalister?
  3. Følgende står for forskerens private kæpheste: a) Klimaet med temperatur og nedbør er forklaringen. Detmodsiges af utallige andre studier. Indien f. eks, har ingen særlig trend gennem århundreder og man finder her øget plantevækst på gr. a. CO2 som slet ikke nævnes i artiklen. Se nyeste NASA rapport med billeder der tydeligt viser meget øget plantevækst i Indien og Kina titlen lyder endda "China and India lead the way in greening"

b) CO2 og klima er da ikke særligt forbundne - se gennemgang af data med diskussion af temeperaturforandringer og den måde de vises på. Hvor ved forskerne fra at "klimaforandringer" vil medføre mere tørke, som de påstår? Det er josletikek vist i studiet. Der er jo ikke sket noget i f. eks Indien de sidset 300 år som vist i referencen jeg gav ovenfor under a)!

etc etc

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten