Satellitbilleder afslører: Islamisk Stat bremser økonomien

Industriområde i Mosul februar 2016. Illustration: RAND

Økonomisk set gik det rigtigt skidt i de områder med flere millioner mennesker, som Islamisk Stat - også kendt som IS, ISIL og Daesh - kontrollerede i sine velmagtsdage fra 2013 til 2016.

Der var en nedgang på 80 pct. i elektricitetsforbruget i IS-områder i Irak og en nedgang på 61 pct. i IS-områder i Syrien, som svarer til en nedgang i BNP i hele kalifatet på 23 pct.

Der var desuden en reduktion på 36 pct. af indbyggertallet i byer under IS-kontrol og en nedgang på 20 pct. i landbrugsudbyttet.

Det er konklusionen, som drages i en ny rapport fra den amerikanske tænketank RAND. Tallene er baseret på sammenligning af satellitbilleder fra tiden, før IS satte sig på kontrollen af disse områder, og billeder taget under og efter, IS sad på magten.

Billederne indikerer også, at IS havde en vis succes med at understøtte økonomien i hovedbyerne Raqqa og Mosul, men at IS ikke kunne eller var villig til at understøtte økonomien i andre områder.

Daniel Egel, der en af forfatterne til rapporten, forklarer i en pressemeddelelse fra RAND, at dårlig regeringsførelse i form af mismanagement og ligegyldighed var en del af årsagen til den økonomiske nedgang, men han mener, at militære angreb fra USA og andre var helt afgørende for, at der ikke blev opbygget en sund økonomi.

Crowd-sourcing er bedre end algoritmer

Ud fra satellitbillederne estimerede rapportens forfattere bl.a. elektricitetsforbruget, som er et mål for BNP, og befolkningsbevægelser, som er et mål for udbud af arbejdskraft og forbrugerefterspørgsel. Aktiviteten i landbrug og industri, transport og skader på infrastruktur blev også estimeret.

Billederne er blevet analyseret automatisk med algoritmer, men generelt får man det bedste bud eksempelvis på antallet af biler i et satellitbillede ved at benytte crowd-sourcing, hvor mere end 100 personer ser på samme billede, og hver giver et estimat, skriver forfatterne i rapporten.

Det skyldes bl.a., at algoritmerne er udviklet og kalibreret i forhold til USA og Europa, hvor veje, biler og bygninger ser anderledes ud og generelt fremstår i stærkere kontrast.

Projektet har også identificeret fordele og ulemper ved crowd-sourcing-metoderne, hvor anbefalingen lyder, at man kun skal bede frivillige personer om at se på et meget begrænset antal forskellige objekter i samme billede.

Det viste sig også, at man i visse tilfælde kan have brug for at øge antallet af frivillige personer op til mange hundrede for at få et pålideligt resultat.

De anvendte metoder har derfor deres begrænsninger, men forfatterne hævder, at deres hovedkonklusioner er statistisk signifikante.

Sluttelig konkluderer de, at områder vundet tilbage fra IS ikke uden videre og umiddelbart får en lysere fremtid. Det tager lang tid at genopbygge økonomien, viser satellitbillederne.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Der var en nedgang på 80 pct. i elektricitetsforbruget i IS-områder i Irak og en nedgang på 61 pct. i IS-områder i Syrien, som svarer til en nedgang i BNP i hele kalifatet på 23 pct."

Jeg vidste man kunne finde et godt argument imod IS. Det var vist også noget med at så ville man blive tvunget til at køre Toyota :-)

  • 7
  • 2

Det må virkelig have krævet stor tankevirksomhed og lange studier at nå til konklussionen at et totalitært terrorregime der ødelægger, dræber og undertrykker hæmmer væksten! Jeg forestiller mig dog at skrædere med speciale i sorte fulddragter har kronede dage!

  • 7
  • 2

Det må jo så betyde at IS faktisk er foran planen for at nedbringe CO2 Kvoten og er foran planerne for klimavenlige tiltag?

- i realiteten to fluer med ét smæk!:

Kerry’s statement was all the more remarkable because no hyperbole was intended. He actually meant that reducing the world’s use of hydrofluorocarbons, which he called “exceptionally potent drivers of climate change,” is just as important for the security of the world as combatting Islamic terrorism.

Bizarrely, Kerry spoke these words in the midst of one of the most violent periods in the history of Islamic terror...

http://www.breitbart.com/big-government/20...

  • 0
  • 4

Egentligt ikke... ved nærmere eftertanke... så når en person eller noget skal brændes ned.. sker det ved en for lav temperatur hvilket sender en masse farlige kul og gasarter rundt i atmosfæren.

  • 0
  • 2

Det må virkelig have krævet stor tankevirksomhed og lange studier at nå til konklussionen at et totalitært terrorregime der ødelægger, dræber og undertrykker hæmmer væksten!

@ Morten Dalgård

Ja, derfor bør der heller ikke være nogle socialister, nazister, kommunister eller fascister i denne verden. Men så enkel er verden desværre ikke. Om vi er en planet af intelligente væsener er vist et spørgsmål til diskussion.

  • 2
  • 5

Tja, man fristes til at skrive:

  • akademikere er nogen der har læst sig til det andre ved.

Det er gammel lærdom at økonomien lider i en krigszone, så er det ligegyldigt om styret er drevet af religiøst eller politisk fanatisme, eller bare almindeligt magtbegær.

  • 9
  • 0

Ja, derfor bør der heller ikke være nogle socialister, nazister, kommunister eller fascister i denne verden. Men så enkel er verden desværre ikke. Om vi er en planet af intelligente væsener er vist et spørgsmål til diskussion.

Det der med socialister og kommunister skal man passe på med at sige for højt når vi nu bor i det nærmeste man kommer funktionel kommunisme! Men det er efterhånden også ved at blive en anelse for dysfunktionelt, så du har muligvis ret. Men jeg tror nu også hvert eneste fulde socialistiske, nazistiske, kommunistiske og fascistiske styre har bevist netop hvad nogen tilsyneladende har brugt lang tid på t studere satellitfotos for at forstå. Heldigvis har den slags styrer med at vælte sig selv i deres egen dysfunktion, omend det til tider tager for lang tid.

  • 2
  • 4

Der er faktisk folk som påstår at krig er godt for økonomien. De tager selvfølgelig fejl:

Ikke helt, kan man sidde på sidelinjen og levere forsyninger til de stridende parter, er det en ganske godt for økonomien. Eller kan man sende hæren ud for at føre krig i fjerne lande, skader det ikke ens egen produktion.

Det som virkeligt kan bringe et samfund i knæ er:

  • Fremmed besættelse - undertrykkelse og udplyndring
    • Kampe på jorden
  • 4
  • 0

Tak for tommel ned! Hvad du nu hedder? :-)

Det giver mig lejlighed til: IS skaber død og ødelæggelse men, primært blandt muslimer. Som vi jo slet, slet ikke kan lide i vores del af Verden. :-p (Kristendom må jo være mere "logisk" Host, end andre former for overtro!?

Statistik set, skaber de fodslæbende, vestlige politikere langt, langt flere døde/dræbte end IS's angreb. Ikke mindst kva deres fodslæbende forhold til både klimaspørgsmålet og forurening generelt!

  • 4
  • 0

Det er sgu da underligt, at religiøs overtro, i 2017, stadig er i stand til at opretholde et klima, med globalt potentiale?

  • 1
  • 0

et totalitært terrorregime der ødelægger, dræber og undertrykker hæmmer væksten!

Sådan burde verden være skruet sammen, men logikken fungerer ikke i virkeligheden. Som andre har påpeget, er det nok mest den permanente krigstilstand, der har stoppet ISILs udvikling, for mens frihedsrettigheder giver bedre samfund kan demokrati hæmme vækst, mens totalitære terrorregimer sagtens kan skabe stor rigdom - ikke mindst for de ledende klasser. Se fx eksemplerne i Asien - såsom Kina, Sydkorea og Taiwan. Kinas ledelse er i øvrigt domineret af ingeniører...

  • 4
  • 1

Se fx eksemplerne i Asien - såsom Kina, Sydkorea og Taiwan. Kinas ledelse er i øvrigt domineret af ingeniører...

Nu har jeg ikke påstået at demokrati er løsningen, min kommentar går på TERRORREGIMER... og jeg vil nu gerne have lov at protesterer her. Sydkorea er et af de bedst fungerende demokratier i Asien. Desuden er Taiwan også et rimelig velfungerende demokrati.

Hvad angår Kina så ja, det er et totalitært regime, men at kalde det et terrorregime er godt nok at strække den langt. Og faktisk er Kina vel et glimrende eksempel på hvordan liberalisering driver væksten.

Ang. Punktet omkring demokrati, såmer der jo flere måder at skære den kage på; jeg vil jo mene at liberalisering af retten til at eje og drive virksomhed, og selv arbejde for egen lykke er en form for demokrati, upåagtet af styreformen, da folket får lov til at bestemme over deres eget liv og muligheder. Nuvel, i lande som Kina er sådanne rettigheder begrænset, men de eksisterer dog alligevel og folk er væsentligt mere frie end i så mange andre totalitære stater. Ser man på de mest totalitære af slagsen er der et generelt meget stort sammenfald mellem lav vækst og BNP og regimets hårdhed. Så jo nærmere man kommer et decideret terrorregime, jo dårligere er det for væksten (case in point, IS, Nordkorea, [indsæt tilfældig afrikansk militærdiktatur]).

  • 1
  • 1

Sydkorea er et af de bedst fungerende demokratier i Asien. Desuden er Taiwan også et rimelig velfungerende demokrati.

Verden blev ikke skabt i går. Kik lige baglæns - selv om vi da godt kan diskutere grader af terror, har jeg selv meget svært ved ikke at medregne titusinder af henrettede i Kina, Sydkorea og Taiwan...

Også tilfældige afrikanske militærdiktaturer har klaret sig overraskende godt - når væksten kan ske ved at tømme et land for ressourcer, er meget jo muligt. Inden den finansielle krise havde 16 afrikanske lande en betragtelig økonomisk vækst.

  • 0
  • 2

nedgang på 80 pct. i elektricitetsforbruget

Nedgangen i elforbruget er tilsyneladende, primaert eller alene, konstateret ud fra, at man har kigget paa satellitfotos eller fotos af overvaagningsfly i lavere hoejde, og lavet vurderinger af intensitet og udbredelse af ’lyspletter’ (inkl. Gadebelysning). Det er nok ogsaa en mere anbefalelsesvaerdig metode, hvad angaar personsikkerhed, end at sende folk til omraadet for at lave interviews med elselskabet og kunderne og lave egne maaleraflaesninger.

Baseret paa mit nogenlunde opdaterede kendskab til udviklingen i Irak vil jeg mene, at nedgangen i elforbruget beror paa en kombination af foelgende faktorer:

  • nedgang i elproduktionen som foelge af nedgang eller andre problemer med braendstofforsyningen, primaert dieselolie og en smule gas samt svigtende produktion paa det store vandkraftvaerk i Mosul-daemningen

  • fald i befolkningstallet, fordi store dele af befolkningen der er flygtet, smitter ogsaa af paa elforbruget

Naar braendstoffet udebliver, skyldes det i hoej grad, at dieselolie har kunnet saelges til hoejere priser til transport, baade civil og militaer, paa begge sider af ’graensen’. For god ordens skyld> Alle parter i krigen har handlet med hinanden, fordi en kunde er en kunde.

  • 1
  • 0

mørklægning

Det kan taenkes, at moerklaegning har vaeret brugt. Men den periode som rapporten ’analyserer’ ligger mig bekendt forud for den periode, hvor foerst ’koalitionen’ og derpaa russerne gik ind og lavede bombninger fra luften. Og naar man betaenker, hvor meget kritik ’koalitionen’ har maattet indkassere som foelge af fejlbombninger, etc. i fuldt dagslys, saa tror jeg faktisk ikke at moerklaegning har gjort den store forskel. Fordi der ikke blev floejet (ret mange) bombetogter om natten, men det ved andre mere om end jeg.

Til gengaeld kan jeg fortaelle, at det ikke er smart at lade en mobilkran blive staaende med armen oppe efter solnedgang med lyset taendt, saa sanitetshelikoptere paa vej til/fra militaerhospitalet kan spotte armen og undvige den. Det samme lys kan nemlig ogsaaa bruges af ’the bad guys’ til at forbedre traefsikkerheden af deres RPG (rocket propelled grenades). Heldigvis var disse granater for gamle til at kunne eksplodere, saa vi noejedes med at en roeg gennem taget og en anden gennem endevaeggen af to forskellige boligblokke. Naeste dag blev kranarmen lagt ned og indflyvningszonen indskraenket.

Jeg har desvaere ikke tid til at laese den 261 sider lange RAND-rapport. Umiddelbart virker den til at vaere lidt mere ideologisk funderet end godt er. Jeg spottede imidlertid et velkendt navn under den foerste figur med elforsyning (2.1 paa side 19), og det fik mig til at google og finde denne artikel https://www.foreignaffairs.com/articles/sy...

som baade er kortere og mere praecis, hvad angaar aarsager til og virkninger af reduceret elforsyning end RAND-rapporten. 'FA-rapporten' taler, ligesom jeg, om svigtende braendstofforsyning og om selektiv afkobling af visse dele af elnettet, som blev foretaget efter ordre fra el-ministeriet i Bagdad.

  • 0
  • 0

Hør John! Du skriver : ""I hvert fald bedre end vores demokratisk valgte repræsentanter! Jeg antager IS så heller ikke er i lommen på storkapitalen!? "

Her fik jeg kaffen galt i halsen....er det ikke fattige Qatar og naboer, de "fattige" Saudier der er de økonomiske bagmænd for IS ?????

  • 1
  • 2

Hør John! Du skriver : ""I hvert fald bedre end vores demokratisk valgte repræsentanter! Jeg antager IS så heller ikke er i lommen på storkapitalen!? "

Her fik jeg kaffen galt i halsen....er det ikke fattige Qatar og naboer, de "fattige" Saudier der er de økonomiske bagmænd for IS ?????

Nej, det er den amerikanske våbenindustri, som har solgt aktier til islamisk stat, så hver gang der indkøbes nye våben, så gå en del af overskuddet tilbage til islamisk stat. Intet, absolut intet er så beskidt som våbenindustrien. Hvis vi tager alle mafiaorganisationer og narkokarteller til sammen, så er de til samme kun en brøkdel af den amerikanske våbenindustri. Og den amerikanske våbenindustri er kun en stor del af showet. fx.: Den Israelske våbenindustri er den største trussel imod Israels sikkerhed, da den forpurre alle freds muligheder med nabolandene.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten