Satellit skal måle jordens fugtighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Satellit skal måle jordens fugtighed

Hvis alt går vel, vil en Delta II-raket brage mod himlen fra Vandenberg Air Force Base i Californien lørdag kl. 15.20 dansk tid. Raketten skal bringe Nasa-satellitten SMAP (Soil Moisture Active Passive) i kredsløb om Jorden, hvorfra den skal kortlægge indholdet af vand i de øverste fem centimeter af jordbunden overalt på kloden.

Satellitten skulle egentlig have været sendt op i en bane 685 km over Jordens overflade torsdag, men er blevet udsat et par gange - først på grund af for kraftig vind, så fordi løfteraketten skulle repareres efter at et stykke isoleringsmateriale havde løsnet sig.

Læs også: Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet

Delta II-raketten med SMAP-satellitten på toppen står klar til opsendelse. (Foto: NASA/Bill Ingalls) Illustration: NASA/Bill Ingalls

Data fra SMAP skal give bedre vejrudsigter og for eksempel gøre det lidt lettere for meteorologerne at forudsige tørke og oversvømmelse. På den lidt længere bane skal målingerne give bedre klimamodeller.

Satellitten skal løse opgaven ved hjælp af en radar og et radiometer. Radaren sender et signal mod jordoverfladen og måler det tilbagekastede signal, mens radiometeret måler den svage mikrobølgestråling, som overfladen naturligt udsender. SMAP har altså et aktivt og et passivt instrument, hvilket forklarer de sidste to ord i satellittens fulde navn.

Hvor jorden ikke er frossen, måles vandindholdet, så forskerne kan få adgang til et globalt kort over jordens fugtighed. Hvert andet eller tredje døgn opdateres målingerne. Dermed vil man kunne følge jordfugtighedens variationer gennem de forskellige årstider, men også slå ned på de ændringer, som forårsages af ekstremt vejr. For eksempel kraftige storme.

Mikrobølger fra jordoverfladen kan røbe indholdet af vand i det øverste jordlag. (Illustration: Nasa) Illustration: NASA

Jo mere vand, der findes i jorden, og jo flere planter, der vokser i et område, desto mere vand fordamper fra jordoverfladen og kommer op i atmosfæren - hvorfra det på et tidspunkt falder ned igen som nedbør. Med SMAP kan forskerne følge vandets cyklus og for eksempel se, hvordan planter reagerer på ændringer i jordfugtigheden, og de kan finde sammenhænge mellem vandets og drivhusgassens CO2's cyklus.

Læs også: Nye klimasatellitter koster Danmark en halv milliard

Det danske firma Ticra har været med i udviklingen af satellittens seks meter store, runde antenne, der skal udfoldes i rummet og indsamle mikrobølgerne fra jordoverfladen.

Antennen består af et tætvævet net af metaltråde, og i forhold til selve satellitten skal den rotere med 14,6 omdrejninger i minuttet for at kunne opsamle så meget data som muligt. Ticra har hjulpet Nasa med at modellere antennesystemet i software.

SMAP har kostet i omegnen af tre milliarder kroner og skulle meget gerne kunne sende data ned i mindst tre år. Lørdag omkring kl. 15.20 kan man følge opsendelsen hos Nasa TV.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten