Satellit på størrelse med et stort rugbrød skal søge efter fremmede verdner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Satellit på størrelse med et stort rugbrød skal søge efter fremmede verdner

Illustration: MIT

Jagten på jordlignende planeter bl.a. i søgen efter liv, har hidtil været henlagt til store dyre jordbaserede eller rumbaserede teleskoper som f.eks. Kepler-rumteleskopet. Nu kommer der en nanosatellit, som kan noget af det samme.

Det private Draper Laboratorium og Massachusetts Institut for Teknologi er i samarbejde ved at udvikle en nanosatellit, der skal søge efter jordlignende planeter. Satellitten, kaldet ExoPlanetSat, bliver pakket med kraftig optik og et nyt minimeret kontrol- og stabiliseringssystem.

En ny verden for nanosatellitter

Hidtil har der været mange nanosatellitter, men de fleste har været bygget til at udføre simple kommunikations- eller jordobservationsopgaver. ExoPlanetSat skal søge efter planeter ved at måle det minimale fald i lysstyrken, som opstår, når en planet passerer ind foran moderstjernen. Satellitten har to fokalplaner; en til at følge stjernerne på himlen, så den kan orientere sig i rummet og et til at se de svage fald i lysstyrkerne.

Ud fra præcise målinger af variationerne i lysstyrke kan planeternes størrelse beregnes. Ved at måle hvor lang tid et omløb tager, kan man finde dens afstand fra moderstjernen.

Denne teknik er velkendt, men er hidtil kun blevet benyttet på større rumteleskoper, heriblandt Nasa's Kepler-rumteleskop og det franske CoRot-teleskop.

Supplement til Kepler

Professor Sara Seager, fra Massachusetts Institut for Teknologi påpeger overfor Technology Review, at det ikke er meningen at ExoPlanetSat skal erstatte de store rumteleskoper og deres brede søgen efter planeter. Den skal i stedet fokusere på enkelte stjerner, som de større teleskoper har identificeret som videnskabelige interessante. F.eks. er Kepler bygget til at følge 150.000 stjerner, mens ExoPlanetSat blot skal koncentrere sig om en enkelt stjerne af gangen.

Nøglen til præcise målinger er, at ExoPlanetSat forbliver stabil. Enhver minimal rystelse vil gøre billederne uskarpe, og samtidig er mindre satellitter nemmere at skubbe rundt, påpeger Sara Seager.

Satellitten skal drives af solpaneler, som oplader batterier. Batterierne leverer strøm til et piezoelektrisk drevet ophæng af detektorerne. Bevægelserne af detektoren er så minimale, at de ikke kan ses med det menneskelige øje. Samtidig styres hele satellitten af nogle meget små, kommercielt tilgængelige gyroskoper.

ExoPlanetSat kommer til at være 10 centimeter bred og høj, samt 30 centimeter lang. Den kommer til at koste omkring 3,6 millioner kroner og forventes at fungere i to år efter dens opsendelse i 2012.

Dokumentation

Draper Laboratories pressemeddelelse:
Technology Review artiklen:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nå der nu for en gangs skyld faktisk er temmelig pænt definerede dimensioner på en CubeSat (ExoPlanetSat er en 3U -- triple CubeSat) så hiver i et rugbrød ud af skuffen? Direkte stjålet fra Wiki:

"A CubeSat is a type of miniaturized satellite for space research that usually has a volume of exactly one liter (10 cm cube), weighs no more than 1.33 kilograms.." [1]

Nok flueknepperi, der bliver lavet mange sjove ting med satellitter i den størrelsesorden, se [2].

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/CubeSat
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_CubeSats

  • 0
  • 0

I teksten står der: "Professor Sara Seager, fra Massachusetts Institut for Teknologi". Det passer ikke! Det engelsk-sprogede udtryk "Institute of Technology" bruges ikke på samme måde som det danske udtryk "Teknologisk Institut" eller "Institut for Teknologi", men betyder snarere "Tekniske Universitet" endskønt hvorfor i al verden overhoved forsøge at oversætte navnet? Det i år 150 år gamle universitet i Cambridge, MA: Massachusetts Institute of Technology er verdenskendt under sit eget navn og under forkortelsen M.I.T., også blandt Ingeniørens læsere. For at indikere at det er mere end bare teknisk, så kan jeg fortælle at Times Higher Education rangerer M.I.T. som på verdensplan top scorer indenfor "Life sciences" mens det indenfor "Engineering & Technology" denne gang "kun" blev nr.. to.

  • 0
  • 0

Jeg undre mig lidt over hvordan disse små enheder kan sende data tilbage til jorden, er der en her der ved noget om dette. ?

  • 0
  • 0

blot for at fortsætte denne diskussion ud af tangenten.

Da jeg var barn kom brødbilen, fra "Røde Vejrmølle" i Glostrup 2 gange om ugen (om lørdagen havde de friske negerboller med).

Bad jeg om et helt rugbrød fik jeg 4 kg brød, ca 121560cm.

Så normalt skulle jeg have ½ rugbrød og fik derfor 2 kg brød.
Da brødbilen holdt op med at køre (ca 1970) så blev et halvt rugbrød til et helt rugbrød nede i Brugsen og i de kommende år skrumpede størrelsen og vægten på brødet indtil det nåde 1,4 kg og et underligt format som ikke passer til madkassen. Så gav brødfabrikkerne op og i dag er der ingen standard for rugbrød længere.

Man kan ikke længere købe mørkt maltet rugbrød bagt på surdej, hvilket er en skam for ih hvor var det sundt og godt.

hvad med en håndskåren skive Rugbrød med fedt og salt?
eller en Amar-mad?

  • 0
  • 0

blot for at fortsætte denne diskussion ud af tangenten.

Min mor gemte overskydende skiver og ender til øllebrød. Så kunne men snige sige ud om aftenen og tage sig sådan en knastør skive, som buklede sig og smøre fedt på - og med salt smagte det skønt.

Det duer ikke med fuldkorn, jeg har prøvet.

  • Søren
  • 0
  • 0

Jeg undre mig lidt over hvordan disse små enheder kan sende data tilbage til jorden, er der en her der ved noget om dette. ?

Ja, jeg er medstifter af virksomheden GomSpace i Aalborg, hvor vi laver alle typer basissytemer til små satellitter så som den omtalte (vi har dog ikke leveret til den mission).

Vi laver et kommunikationssysten til satellitter, som sender og modtager i FM på UHF satellitbåndet omkring 435MHz. Bag FM-radioen sidder noget, der minder om et gammeldags modem. Det fungerer glimrende på 3000km afstand med 0,5 watt sendeeffekt på satellitten samt en jordstation med nogle yagi-antenner og en fornuftig radio.

Mvh
Karl Kaas Laursen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten