SAS-problemfly i nyt uheld: Millimeter fra katastrofen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SAS-problemfly i nyt uheld: Millimeter fra katastrofen

Højre landingsstel kollapsede søndag eftermiddag, da et SAS-fly af typen Dash 8/Q400 forsøgte en nødlanding i Aalborg Lufthavn.

Flyet kurede skævt videre, og højre motor brød i brand, men alle 69 passagerer og fire besætningsmedlemmer kom hurtigt ud. Branden blev slukket takket være en hurtig indsats fra redningskorpset i lufthavnen.

Mirakuløst kom kun syv personer til skade ved uheldet og ingen alvorligt, skriver DR.

Søndagens uheld begyndte, da piloten havde fået indikationer om, at der kunne være problemer med landingsstellet. Han kredsede derfor i en time over Aalborg Lufthavn for at brænde flybrændstof af inden en eventuel hård landing, skriver Politiken.dk

Samtidig trænede kabinepersonalet nødlandingsprocedurerne med passagerne. En helikopter fra Aalborg Lufthavn mødte flyet for at tjekke, at hjulene var nede.

Da flyet satte hjulene på asfalten kollapsede højre landingsstel.

Politiken.dk citerer indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabsstyrelsen for, at en propel fra flyet gik ind gennem flyet, uden at den ramte nogle mennesker.

På grund af den regnvåde jord kommer det til at tage noget tid, før flyet bliver flyttet fra området ved siden af landingsbanen. Indtil da kan SAS ikke benytte lufthavnen, fordi selskabet har en generel regel om, at det ikke benytter baner, der er mindre end 30 meter brede, rapporterer Ritzau.

SAS har 24 fly af typen Dash 8/Q400. 13 af dem bliver brugt i Danmark.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først