Artiklen beskriver den traditionelle afprøvningsproces, som er baseret på et hævdvundet forsigtighedsprincip. Dette blev især aktuelt efter talidomid-katastrofen.
Princippet hviler på forsigtighed og på tradition. Og ikke mindst en risikovurdering. Intet er imidlertid som det plejer. Derfor er det ikke indlysende, at verden vil følge de sædvanlige fase 1, fase 2 og fase 3 afprøvninger. Katastrofen, risikoen for os alle, kan ære af et sådant omfang, at balancen tipper for en kortere afprøvningperiode. Sædvanligvis spiller økonomi en rolle - altså hvor mange (hvor få) kan fase 2 og fase 3 nøjes med - for at opnå godkendelse fra e.g. FDA i USA, som er den største spiller. Når behovet, som med covid-19, er ekstremt, så kan fase 2 afprøvningen gennemføres i x10 eller x20 skala ("money is no object"), hvorefter een eller anden begrænset anvendelse kan tænkes. Ikke at man vaccinere alle i et land (som sædvanlig influenza, som når godt 50% i Danmark), men måske borgere i stærkt risiko-udsatte grupper - altså hvor covid-19 risikoen er på niveau med eller overstiger en hypotetisk vaccinationsrisiko.
Det er ikke krystal klart at det vil tage 18 måneder. "Plejer" gælder ikke nødvendigvis.
