Sanseblanding støtter hukommelsen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sanseblanding støtter hukommelsen

Der findes mennesker, som får en metallisk smag i munden, når de rører ved et dørhåndtag. Nogle kan se tal og bogstaver i farver, eller lugte en bestemt slags musik. Stadig andre ser tiden som en farvet sløjfe omkring deres krop eller får en prikkende fornemmelse i fingrene når de spiser kylling.

Fænomenet kaldes synæstesi, og skyldes en sammenblanding af forskellige sanseoplevelser i hjernen. Forskere har længe forsøgt at forstå, hvad der får disse mennesker til at opleve verden så meget anderledes end resten af os, og i visse tilfælde give dem helt unikke evner, som for eksempel en fotografisk hukommelse.

Man regner med, at 4-5 procent af befolkningen har delvist synæstetiske oplevelser, hvoraf 4-5 procent er stærkt synæstetiske. Man ved ikke, i hvor høj grad fænomenet er arveligt, eller hvordan det manifesterer sig i hjernen. Men to nye forskningsartikler viser, at synæstesi helt konkret skyldes en genuin krydsning af neuroner i hjernen, der tilhører hver deres sansedomæne. Ægte synæstesi er med andre ord ikke noget, man husker eller kan tilegne sig via associativ læring. Det er noget, man skal være født til.

Synæstesi er betegnelsen for en opfattelse af den ydre verden, hvor et sanseindtryk udløser et andet. I et konkret eksempel opfattede en forsøgsperson årets 12 måneder som et syvtal.

Klædt i et stort 7-tal

I det første studie fra novemberudgaven af fagbladet Cortex viser Michelle Jarick fra Universitetet i Waterloo, Ontario, USA, at rum/tid synæstesi er kendetegnet ved en speciel visualisering af tiden, der manifesterer sig som en slags fysisk objekt omkring personen.

I den konkrete undersøgelse fortalte den 21-årige forsøgsperson L om oplevelsen af årets måneder som et gigantisk 7-tal, der bevæger sig rundt om kroppen med en længde på cirka en meter. Specielt for L er, at hun ser sin mentale kalender forskelligt - udefra eller indefra - alt efter om hun hører eller ser tidsenheden, f.eks. måneden april (se illustration).

For at teste hendes udsagn, skulle L og ti kontrolpersoner så hurtigt som muligt pege på den rette måned med et laserlys. For eksempel: når hun visuelt blev præsenteret for måneden januar, var hun signifikant hurtigere til at finde svar til venstre (konsistent med hendes synæstetiske placering i april fra hendes visuelle ståsted), mens hun var signifikant hurtigere til at ramme rigtigt til højre, når hun hørte måneden januar fra en højtaler (igen konsistent med hendes synæstetiske placering fra hendes auditive ståsted).

Undersøgelsen viser, at tid/rum synæstesi skaber en stærk korrespondance mellem et imaginært rum af tiden og et virkeligt rum, som man kan eksaminere fra flere ståsteder, og dermed have nemmere adgang til.

L's mentale rum-kalender gør, at hun ikke kan forholde sig til månederne uden først at placere dem i sit 7-tal, men når det er sket, gør det mange opgaver hurtigere og nemmere.

Link til Rainman?

I et andet studie fra samme nummer af Cortex spekulerer Julia Simmer og kolleger fra Universitetet i Edinburgh, England, på, at mennesker med tid/rum-synæstesi har visse kognitive fordele i forhold til resten af befolkningen, og at deres specielle sanse-sammenblanding måske kan føre til hypernormale begavelser, som f.eks. en ekstremt overudviklet hukommelse eller musikalitet. I faglitteraturen bliver den slags mennesker kaldet idiot savants (tænk på Dustin Hoffman i filmen Rainman).

Simmer bad ti tid/rum-synæsteter samt en kontrolgruppe om at huske datoer på nogle historiske, selvbiografiske, kulturelle og verdenspolitiske begivenheder. Synæsteterne klarede sig betydeligt bedre end kontrolgruppen, og var også bedre til at rotere 2D-tegninger af 3D-objekter, og havde bedre korttidshukommelse.

Forskerne spekulerer på, om tid/rum-synæstesi ligger til grund for det såkaldte hyperthymestiske syndrom, også kaldet total hukommelse. Mest kendt er nok russeren Solomon Shereshevsky, som ifølge 1920'ernes kendte hjerneforsker Alexander Luria kunne huske alt, hvad han havde foretaget sig.

En kvinde kendt som A.J. og amerikaneren Brad Williams er andre kendte eksempler på folk, som med fordel kunne gæste Jeopardy. Og det ser det ud til, at deres unikke evne er ufrivilligt at koble oplevede fænomener og ting de har hørt eller læst til rummelige markører i en slags virtuel rum-tid verden.

Rummelig lokalisering er desuden en velkendt mnemo-teknik, som ikke-synæsteter kan lære at bruge. Ægte tid/rum synæstesi er derfor måske en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for mennesker med total hukommelse. Hvad de andre betingelser kunne være, ved forskerne endnu ikke noget om, så her er der stadig noget at tænke over - og smage på.

Kommentarer (6)

Ja så... så må det være tid/rum synæsteri jeg "lider" af og giver mig det såkaldte hyperthymestiske syndrom =total hukommelse.
Jeg husker stadig min egen fødsel - som at se lyset for enden af tunellen !

  • 0
  • 0