Sandsynlighedsberegning af risiko for dødsfald skal forenkle tilladelser til droneflyvning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sandsynlighedsberegning af risiko for dødsfald skal forenkle tilladelser til droneflyvning

Kun så langt øjet rækker.

Sådan kan den nuværende grundregel – eller grænse, om man vil – for droneflyvning opsummeres.

Ifølge forskere og firmaer, der bruger dronerne til forskellige former for inspektionsarbejde, besværliggør reglen brugen af droner. Samtidig gør reglen processen med at få tilladelse til at flyve med droner unødigt dyr og langsommelig.

I nogle tilfælde faktisk helt umulig, mener Anders La Cour-Harbo, der er leder af AAUs Drone Research Lab og lektor ved Institut for Elektroniske Systemer.

Læs også: Billig minidrone åbner for et væld af civile anvendelser

»Det er smart at bruge droner til inspektion af eksempelvis højspændingsledninger, skorstene, havvindmøller, marker og så videre. Men som reglerne er i dag, må man kun flyve maksimalt et par hundrede meter i synslinjen, så skal dronen flyve tilbage. Man skal pakke sammen, køre et par hundrede meter og fortsætte arbejdet. Der er brug for, at vi laver nogle mere lempelige forhold,« siger Anders La Cour-Harbo i en pressemeddelelse.

Sammen med dronevirksomheden Heliscope, forskere fra Syddansk Universitet og Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, undersøger han en række flyvninger foretaget af Heliscope og SDU for at fastslå risikoen ved at flyve med droner på udvalgte strækninger.

Sandsynligheden for en voldsom død

Håbet er, at forskerne fra AAU med konstruktionen af et onlineværktøj kan bane vejen for lempeligere regler og muligheder for at flyve en drone over større afstande uden visuel kontakt og med minimal risiko for personskade.

»Det, man måler, er, hvor mange timers flyvning, der skal gennemføres, før der statistisk set vil kunne ske et dødsfald,« forklarer Anders La Cour-Harbo.

Det lyder lidt makabert, men vi forsøger at sætte tal på, hvor stor sandsynligheden er for, at nogen dør under en flyvning.
Anders La Cour-Harbo, leder af AAUs Drone Research Lab

Inden for kommerciel, bemandet luftfart, er der i gennemsnit omkring ét dødsfald pr. 100 millioner flyvetimer. Risikoen er med andre ord forsvindende lille. Ser man på hobbyflyvning, paragliding, svævefly osv. er tallet højere; her er der omkring ét dødsfald pr. 1 til 10 millioner timers flyvning.

»Det er nogle meget lave tal. Og hvis risikoen, når man flyver med en drone, er den samme som den, vi er vant til, kan Trafik- Bygge og Boligstyrelsen nemt give tilladelse,« vurderer Anders La Cour-Harbo.

Udviklingen af onlineværktøjet er sket på universitets eget initiativ. Allerede på nuværende tidspunkt er værktøjet accepteret af Trafik- Bygge og Boligstyrelsen som anvendeligt til risikovurderinger.

En ligning med mange ubekendte

For at lave en så nøjagtig risikovurdering som muligt, har forskerne taget en lang række forskellige parametre med ind i regnestykket: hvor stor risikoen er for, at noget på dronen går i stykker, sandsynligheden for at der falder en vinge af eller at motoren stopper, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den falder ned, hvor langt den vil kunne svæve, hvad der sker, hvis autopiloten sætter ud og så videre.

Ved at sammenholde data om dronens rute (øverst) med befolkningstæthed (nederst tv.) og aktuelle vindforhold, kan forskerne bl.a. lave en ret nøjagtig beregning af, hvor en drone vil styrte ned. Illustration: Aalborg Universitet

»Vi ser på de forskellige scenarier og sandsynligheden for at dronen styrter ned, hvor stor risikoen er for at den rammer et menneske på jorden og hvor stor sandsynligheden i så fald er for at det menneske dør af det. For eksempel er der større risiko for at blive slået ihjel af en drone, der falder skråt ned end af én, der falder lodret ned, fordi mennesker er større og mere sårbare forfra end fra oven,« forklarer Anders La Cour-Harbo.

»Alle de sandsynligheder prøver vi at regne ud og gange sammen. Til sidst får vi et tal, og hvis det tal er lavt nok, kan vi anbefale en godkendelse af, at man må flyve.«

Skiftende risiko

Udover de helt indlysende parametre omkring dronens størrelse og vægt, er det afgørende, hvilken rute dronen skal flyve. Ved at bruge detaljerede kort med optegnelser over bebyggelser og vejrdata om vindhastighed sammenholdt med flyvehøjde- og tidspunkt, vil man i det nye program kunne regne risikoen for personuheld ud med ret stor nøjagtighed.

I et nyligt overstået forsøg, fløj forskerne sammen med Heliscope en strækning på 15 kilometer over et forholdsvist øde område i Midtjylland – en typisk opgave med inspektion af højspændingsledninger. Det meste af vejen var dronen ikke i nærheden af huse eller mennesker, men indimellem passerede den over en gård eller en lille klynge huse.

Læs også: 71-årig fysiker fire år i fængsel for at lække drone-projekt

»Så snart man flyver over sådan nogle steder, stiger sandsynligheden for personskade, fordi der er flere mennesker. Sandsynligheden for uheld er ikke statisk henover flyvningen, hvilket også kan betyde, at vi kommer til at sige, at der er ruter, der skal tilpasses, så risikoen ikke bliver for stor,« siger Anders La Cour-Harbo.

Droner med rutine

Der har indtil nu kun været meget få droneflyvninger i Danmark, hvor flyvningen er foregået uden for operatørens synsfelt. I hvert tilfælde er der givet særlig dispensation fra Trafikstyrelsen til at gennemføre den enkelte flyvning på et givent tidspunkt og en nærmere defineret rute.

Målet med det nye udregningsværktøj er at gøre det nemmere for virksomheder at få en generel tilladelse til at flyve med droner over længere afstande uden visuel kontakt, hvis risikoen på strækningerne ikke bliver større end med 'almindelige' fly.

»Vi mangler sådan set ikke noget, før værktøjet kan bruges til faktiske dispensationer fra reglen om visuel kontakt. Den første dispensation er i gang med at blive behandlet, og der er flere i pipelinen. Vi vil med tiden kunne forbedre metoden og inddrage flere parametre, men det ændrer ikke ved, at det er brugbart som det er,« fortæller Anders La Cour-Harbo, der er overbevist om, at vi kommer til at se mange flere droner på langdistanceopgaver i luften over Danmark.

Ambitionen er at nå derhen, hvor det bliver rutine for virksomhederne at gennemføre flyvningerne.

»Det skal det være, hvis de skal drive en forretning på droneflyvninger. Det kan ikke nytte at de skal lave en ny beregning og en ny ansøgning hver gang, de skal flyve en ny strækning,« siger Anders La Cour-Harbo.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er forskellen i risiko mellem, inden for synsvidde og uden for synsvidde?
Der er vel ikke større risiko for et mekanisk havari når den er uden for synsvidde eller har jeg misforstået noget?
Til de opgaver der er beskrevet her, har operatøren hele tiden kontakt til dronen, og kan se hvad dronen ser, hvis ikke er der noget galt. Dronen skal vel kontinuerligt melde tilbage ,hvor den fysisk, befinder sig, så operatøren kan lokaliserer de fejl der opdages, og dermed også lokaliserer hvor dronen er styrtet ned, hvis det sker.
Det vil ikke være logisk at dronen optager og lagre ombord og data først er tilgængeligt efter endt flyvning.Ikke med den slags opgaver der er beskrevet i artiklen.

  • 3
  • 0

Jeg skelner mellem større professionelle droner og så droner på omkring 250gram og ned. De sidstnævnte vejer mindre end adskillige fugle (det er mindre end en allike), og er faktisk mere fleksible samt uden skarpe kanter som næb og kløer. Reelt kan man nemt øge grænsen til vægten for krager uden at det vil gøre noget forskel.

Og uden at beregne særlig meget så er sandsynligheden for nogen skade ud over forskrækkelsen ved at blive ramt 0 i forbindelse med dem. Folk dør ikke ved at en fugl falder ned på dem selv hvis de skulle blive ramt. Folk dør end ikke selv hvis en betragtelig tungere rovfugl dykker og forsøger at angribe dem.

Tilsvarende er hysteriet omkring overvågning fra droner helt ude af proportioner. Ja, man kan blive filmet, men det kan man også fra alt mulig andet. Alene i min have er der 20-30 lejligheder der kan se alt samt mindst 3 overvågningskameraer som sidder på en bygning overfor.

  • 8
  • 2

Kunne man ikke skabe f.eks. et fjederstyret element, som ved totalt udfald udløser en faldskærm, som så kan lande dronnen uden de store mulige skader?

Man kunne også automatisk initialisere en alarm der går i gang ved fatal kontrol af forbindelse eller motorsvigt, måske i en kombination med ovenstående, så tror jeg man kunne komme langt mht. sikkerheden og advarsel.

  • 3
  • 0

Inden for kommerciel, bemandet luftfart, er der i gennemsnit omkring ét dødsfald pr. 100 millioner flyvetimer. Risikoen er med andre ord forsvindende lille. Ser man på hobbyflyvning, paragliding, svævefly osv. er tallet højere; her er der omkring ét dødsfald pr. 1 til 10 millioner timers flyvning.

»Det er nogle meget lave tal. Og hvis risikoen, når man flyver med en drone, er den samme som den, vi er vant til, kan Trafik- Bygge og Boligstyrelsen nemt give tilladelse,« vurderer Anders La Cour-Harbo.

De nævnte eksempler er alle nogle hvor man accepterer en risiko for en selv i forbindelse med en aktivitet.

Det er noget helt andet når man udsætter andre for fare for selv at spare penge/tid. Der må kravene til sikkerhed være væsentlig højere.

Ved at bevare kravet om visuel kontakt kan man sikre at der ikke flyves i nærheden af tilfældige forbipasserende.

  • 3
  • 0

Den visuelle kontakt antages mere sikker end et videolink. Det kræver høj båndbredde at overføre videosignalet i modsætning til styresignalerne. Hvis piloten mister video linket pga signal forstyrrelser flyver han i blinde, det er farligt.

  • 4
  • 0

@Tommy Johansen: Du har fuldstændig ret; i mange tifælde gør det naturligvis ikke nogen forskel om man kan se dronen eller ej. Hvis f.eks. strømmen ryger på en multirotor, så falder den ned uanset. Vi skelner alligevel mellem VLOS og BVLOS af to årsager: 1) Når man kan se dronen er man langt bedre i stand til at undgå/reagere på forhindringer, alt fra træer og ledninger til anden trafik i luften, og 2) VLOS foregår som udgangspunkt alting uden, at der er mennesker under dronen (loven kræver, at der oprettes en sikkerhedszone rundt om dronen), mens BVLOS af gode grunde ikke kan fungere på den måde. Her er man nødt til at acceptere, at der ikke er styr på det overfløjede område.

I øvrigt er artiklen vinklet på den måde for at gøre budskabet lidt mere simpelt, og så fordi BVLOS har stor interesse i branchen i øjeblikket.

@Steen Pedersen: Det er rigtigt, at risikoen ved de små droner er forholdsvis lille. Nyeste studier fra ASSURE projektet under FAA har vist, at sandsynligheden for at dø af at blive ramt af en DJI Phantom ved fuld hastighed er i størrelsesordenen 10%. Det er beskrevet i alle detaljer her:

http://pr.cirlot.com/faa-and-assure-announ...

Men vi tror på, at vi i fremtiden kommer til at se flere og flere større droner i forbindelse med f.eks. transport, overvågning etc, større som i 10-20-30 kg. Her er der selvsagt en ikke uvæsentlig risiko ved styrt.

@Per T. Hansen: Der findes faldskærme på markedet, som kan monteres på de fleste droner op til 100+ kg. De fås med automatisk udløsning som nok er baseret på frit fald i et eller andet omfang (jeg er ikke bekendt med detaljerne). Men en faldskærm er forholdsvis tung at flyve rundt med, og tager en pæn del af nyttelasten. Så der skal gode argumenter til for at det kan betale sig (f.eks. at man vil flyve over mennesker). På sigt må vi forvente, at droner bliver så pålidelige, at det ikke kan svare sig. Der er jo også en grund til, at ingen bemandede fly har faldskærme monteret, selv det helt sikker vil kunne redde liv i nogle tilfælde.

  • 3
  • 0

Du har ganske ret.

Nu er der kommet den samme helt hen i vejret og ugennemtænkt lovgivning vedrørende vandscooter.

En kolbøtte på en vandscooter forårsager, at der er 2 der tragisk bliver slået ihjel.

Så bliver der straks i overreaktion indført regler (den lovgivning ville næppe have forhindret denne koldbøtte ulykke) der gør vandscooter ubrugelige, ligesom det er sket med drone

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten