Den 11. marts 2011 udløste et kraftigt jordskælv i havet ud for Japans østkyst en tsunami, der dræbte flere tusinde japanere og ødelagde byer og infrastruktur.
Strømafbrydelsen betød en delvis nedsmeltning af tre reaktorer og massive skader på fire reaktorbygninger på atomkraftværket Fukushima og der blev målt høje doser af den radioaktive isotop cæsium-137 i nærområdet.
Nu viser ny forskning, at radioaktiv forurening fra udslippet kan oplagre sig i sand og i brakvand (blanding af ferskvand og saltvand) under sandstrande omkring 100 km væk, hvorfra det langsomt udvaskes i havet.
Forskere fra den amerikanske forskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution og Kanazawa University i Japan har indsamlet prøver fra otte strande omkring 100 kilometer fra Fukushima i perioden 2013 til 2016.
De borede én til to meter (tre til syv amerikanske fod) lange rør ned i sandet og pumpede underliggende grundvand op og analyserede det for indholdet af cæsium-137.
Prøverne viser, at det radioaktive materiale akkumulerer sig i sand og brakvand. Og cæsiumniveauerne i vandet var op til 10 gange højere end niveauerne i havvand oppe med selve kernekraftværket.
»Ingen forventede, at de højeste niveauer af cæsium i havvand i dag ville blive fundet ikke i havnen ved Fukushima-atomkraftværket, men i brakvandet mange kilometer væk under sandstrande,» siger Virginie Sanial fra Woods Hole Oceanographic Institution i en pressemeddelelse.
Ved analyser af strandprøverne fandt forskerne udover cæsium-137, som både kan stamme fra atomkraftværket, men også fra atomvåben testet i 1950'erne og 1960'erne, også cæsium-134, der kun kan stamme fra Fukushima-ulykken.
Forskerne mener, at cæsium-137 fra Fukushima blev transporteret langs kysten ved hjælp af havstrømme. Herefter har bølger og tidevand rullet forureningen ind til kysten.
Forskerne har desuden udført forsøg, der viser, at cæsium-137 klæber sig til sandkorn, men taber klæbeevnen, når det bliver sprøjtet med saltvand. Og derfor vaskes det langsomt ud igen, når brakvandet løbende fortyndes.
Forskerne er overraskede over fundet, men hæfter sig ved, at der ikke tappes drikkevand i de områder, så det ifølge dem ikke har haft betydning for folkesundheden.
Den nye og uventede vej til ophobning og frigivelse af radioaktive kilder til havet, bør imidlertid tages i betragtning ved forvaltning af kystområder, hvor der ligger atomkraftværker, skriver forskerne i pressemeddelelsen:
»Der er 440 operationelle atomreaktorer i verden, og cirka halvdelen er beliggende langs kysten. Så denne hidtil ukendte, vedvarende kilde til forurening i kystnært hav skal overvejes i overvågningen af atomkraftværker og scenarier, der involverer fremtidige ulykker.«
Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
