Sandstrand 100 km fra Fukushima er mere radioaktiv end ved kraftværket

4. oktober 2017 kl. 10:3120
Sandstrand 100 km fra Fukushima er mere radioaktiv end ved kraftværket
Billedet er fra en af de strande, som forskerne har undersøgt for radioaktive stoffer. Illustration: Souichiro Teriyaki, Kanazawa University.
Sand og brakvand langt fra Fukushima ophober cæsium-137 efter atomkraftkatastrofen i Japan i 2011.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den 11. marts 2011 udløste et kraftigt jordskælv i havet ud for Japans østkyst en tsunami, der dræbte flere tusinde japanere og ødelagde byer og infrastruktur.

Strømafbrydelsen betød en delvis nedsmeltning af tre reaktorer og massive skader på fire reaktorbygninger på atomkraftværket Fukushima og der blev målt høje doser af den radioaktive isotop cæsium-137 i nærområdet.

Nu viser ny forskning, at radioaktiv forurening fra udslippet kan oplagre sig i sand og i brakvand (blanding af ferskvand og saltvand) under sandstrande omkring 100 km væk, hvorfra det langsomt udvaskes i havet.

Op til 10 x højere indhold end ved kraftværket

Forskere fra den amerikanske forskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution og Kanazawa University i Japan har indsamlet prøver fra otte strande omkring 100 kilometer fra Fukushima i perioden 2013 til 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Klumpfisk-robot kan have fundet atombrændsel i Fukushima-reaktor

De borede én til to meter (tre til syv amerikanske fod) lange rør ned i sandet og pumpede underliggende grundvand op og analyserede det for indholdet af cæsium-137.

Prøverne viser, at det radioaktive materiale akkumulerer sig i sand og brakvand. Og cæsiumniveauerne i vandet var op til 10 gange højere end niveauerne i havvand oppe med selve kernekraftværket.

»Ingen forventede, at de højeste niveauer af cæsium i havvand i dag ville blive fundet ikke i havnen ved Fukushima-atomkraftværket, men i brakvandet mange kilometer væk under sandstrande,» siger Virginie Sanial fra Woods Hole Oceanographic Institution i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grafikken viser, hvordan radioaktivt materiale kan blive transporteret rundt i årevis. Illustration: Grafik: Natalie Renier, Woods Hole Oceanographic Institution.

Viser hvordan det langsomt frigives

Ved analyser af strandprøverne fandt forskerne udover cæsium-137, som både kan stamme fra atomkraftværket, men også fra atomvåben testet i 1950'erne og 1960'erne, også cæsium-134, der kun kan stamme fra Fukushima-ulykken.

Læs også: Brændselsstave fundet under nedsmeltet reaktor i Fukushima

Forskerne mener, at cæsium-137 fra Fukushima blev transporteret langs kysten ved hjælp af havstrømme. Herefter har bølger og tidevand rullet forureningen ind til kysten.

Forskerne har desuden udført forsøg, der viser, at cæsium-137 klæber sig til sandkorn, men taber klæbeevnen, når det bliver sprøjtet med saltvand. Og derfor vaskes det langsomt ud igen, når brakvandet løbende fortyndes.

Mange reaktorer ligger ved havet

Forskerne er overraskede over fundet, men hæfter sig ved, at der ikke tappes drikkevand i de områder, så det ifølge dem ikke har haft betydning for folkesundheden.

Læs også: Så steg regningen for britisk atomkraft med yderligere 19 milliarder

Den nye og uventede vej til ophobning og frigivelse af radioaktive kilder til havet, bør imidlertid tages i betragtning ved forvaltning af kystområder, hvor der ligger atomkraftværker, skriver forskerne i pressemeddelelsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er 440 operationelle atomreaktorer i verden, og cirka halvdelen er beliggende langs kysten. Så denne hidtil ukendte, vedvarende kilde til forurening i kystnært hav skal overvejes i overvågningen af atomkraftværker og scenarier, der involverer fremtidige ulykker.«

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
8. oktober 2017 kl. 13:16

Kan nogen her lave en sammenligning af 'farlighederne'?? ;)

Det svenske svin havde ca 700 gange mere cæsium-137 pr kg end det omtalte vand 35 km fra Fukushima.

Farligheden vil naturligvis være afhængig af hvor ofte/meget man spiser hhv drikker. Spiser man et par bøffer om ugen kommer man op på en dosis, der svarer til det en stewardesse får på sine flyveture. En tilsvarende dosis opnås ved at drikke 40 liter kildevand af mærket "L'eau de Fukushima". Om dagen.

19
8. oktober 2017 kl. 10:11

Var der ikke noget med et nyligt nedlagt, 'svensk' vildsvin, der viste sig at indeholde ('for meget') Cs-137? Kan nogen her lave en sammenligning af 'farlighederne'?? ;)

18
8. oktober 2017 kl. 09:39

Ser I har ændret overskriften, ing.dk, det var da fornuftigt. God ide.

17
6. oktober 2017 kl. 10:56

En person drikker hver dag 2 ltr af det bemeldte vand med 23 Bq/ltr (vi glemmer et øjeblik at personen herved indtager 70g salt pr dag, hvilket er vild skadeligt).

Det er svært helt at se bort fra :o) Inden man kan nå at måle strålingsdosis er testpersonen afgået ved døden grundet kloridforgiftning...

Kloridindholdet er naturligvis det værste problem; men der er i øvrigt også mange andre grunde til at man ikke foretager drikkevandsboringer kystnært - og slet ikke på selve stranden. Vandet vil være regulært giftigt pga kloridindholdet; men det vil også lugte og smage rædsomt, ligesom der vil være organisk og uorganisk indhold langt over grænseværdierne på snesevis af parametre. Alene det biologiske indhold vil få enhver embedslæge til at dåne.

Men lad os antage at vi filtrerer, klorerer og stripper vandet, sender det gennem aktivt kul, ozon og UV og desuden behandler det med omvendt osmose indtil alt andet er under grænseværdierne. Jeg tør i så fald ikke spå om cæsiumindholdet - men er villig til at følge dit tankeeksperiment at alle radioisotoper bliver i vandet. Hvis man kun lever af det vand i hele sit liv modtager men en strålingsdosis, der svarer til halvdelen af dosis ved en enkelt CT scanning...

Tillad mig at supplere din liste over strålingskildeeksempler:

Baggrundsstråling gennemsnit: 500 mcSv/år Naturligt forekommende isotoper i almindelig føde: 300 mcSV/år CT scanning: 25.000 mcSv Ophold i rumstation: 150.000mcSv/år Guarapari stranden i Brasilien (800 km lang): op til 800.000 mcSv/år

Albert Stevens (ham der uden sin viden fik en indsprøjtning med plutonium under Manhattan Projektet) levede i 20 år til han døde af et hjerteslag med en dosis på ca 3.000.000 mcSv/år, svarende til at drikke 15 tons af det omtalte grundvand om dagen...

16
5. oktober 2017 kl. 13:20

For at vurdere farligheden af en given situation, er man - udover radioaktivitetsmængden (dvs antal Bq) - også nød til at vide, hvilket nuklid det er - det ved vi godt, Cs-137 - og hvilket eksponeringsscenarie vi ser ind i - og det ved vi ikke lige.

Vi forestiller os derfor følgende scenarie: En person drikker hver dag 2 ltr af det bemeldte vand med 23 Bq/ltr (vi glemmer et øjeblik at personen herved indtager 70g salt pr dag, hvilket er vild skadeligt). IRCP publikation 119 (https://www.icrp.org/docs/P%20119%20JAICRP%2041(s)%20Compendium%20of%20Dose%20Coefficients%20based%20on%20ICRP%20Publication%2060.pdf ) angiver (hvis jeg kan læse) en dosiskoefficient på 1.3 * 10^-8 Sievert i kumuleret dosis pr Bq Cs-137 indtaget.

(faktaboks: Enheden Sievert beskriver "kvalitetsvægtet dosis", hvilket er videnskabens bedste bud på et redskab til at sammenligne de meget forskellige strålebelastninger, man kan få. Det er således nogenlunde sådan, at hvis du får så og så mange Sievert, så tager du så og så meget skade. Det er det bedste sammenligningsredskab vi har, hvis det ikke skal blive meget indviklet).

Og så kan vi regne: 23 Bq/ltr * 2 ltr/dag * 365 dage/år * 1.3 * 10^-8 Sievert /Bq indtaget = 200 microSievert / år

Og så kan vi sammenligne med andre, kendte strålebelastninger: At bo og arbejde i mit hus (mursten, relativ lav radonbelastning) : ca 1500 microSievert/år At bo og arbejde i et højhus af træ (tænkt eksempel): ca 650 microSievert/år At flyve fra Danmark til Thailand: ca 60 microSievert/flyvning, afh. af højde og rute Max tilladelig dosis i erhvervsmæssig sammenhæng under dosimetri: 20000 microSievert / år

Vi lader tallene stå et øjeblik...

15
5. oktober 2017 kl. 12:50

Så enig med dig, Morten Ladegård, og uenig med dig, Michael Rangård (as almost always, one might say). Den nyhed, at Cs-137 ophober sig i grundvandet under ler/sand aflejringer i brakvandsområder, som jo i sig selv er interessant nok, drukner faktisk her i vinklingen "10x mere stråling end omkring Fukushima"!! Chok, frygt, uhadada. Kom igen, ing. I burde være bedre end det her (igen).

14
5. oktober 2017 kl. 10:23

Står der nogen steder at det er en sensation? Der står faktisk kun at det overrasker forskerne og så er det vel bare ny viden?

Næh, der står ikke at det er en sensation. Tager man artiklen ord for ord er den korrekt og lige netop den detalje, at det der ophobes i grundvandet ved stranden i større koncentrationer end i vandet ud for stranden er sikkert nok nyt for alle læsere af ing.dk.

Jeg hæfter mig bare ved at det ikke er en baggrundsartikel; men fremstilles som en nyhedsartikel. Noget så uhåndgribeligt som "tonen" i artiklen - den virker (på mig, naturligvis, og jeg kan jo ikke tale for andre) lidt som om den vil sende det signal, at der nu er fundet alarmerende mængder stråling efter ulykken op til 100 km væk. Det viser sig så at strålingen er næsten forsvindende (hvilket overhovedet ikke fremgår af artiklen - underligt nok) og den eneste nyhed er, at man nu har fundet ud af at cæsium ikke kun skylles ned i de øvre jordlag på land men også ude på stranden.

Hvis du ikke læser artiklen som jeg, men blot sætter pris på den nye viden den tilvejebringer, så fred være med det. For mig er det imidlertid en artikel, der ud over at viderebringe en lille smule viden søger at virke så dramatisk som en vejrudsigt på tv2 dagen før et lavtryk med kuling passerer. Og det klinger hult når man så skipper tallene ud af artiklen og ikke sætter de fundne værdier i forhold til noget som helst (ud over værdierne i havnen ved værket - som heller ikke angives eller forklares til at være meget , meget lave og især meget lavere end en uoplyst læser vil gætte).

13
4. oktober 2017 kl. 20:16

Havd er formålet med artiklen, hvis ikke at skabe debat om ophobning af radioaktivt affald, dog uden at påpege at mængder og koncentrationerne er meget små. Så små at de reelt ikke er skadelige.

Alt det jeg skrev i indlægget oven over...

Det eneste der beskrives i artiklen er at ved atomprøvesprængninger og ved udslip fra atomkraftværker skal man være opmærksom på at det radioaktive materiale ophobes i brakvand og under stranden... Det udvaskes langsomt til havvandet. Koncentrationerne kan være større 100 km væk fra det forulykket atomkraftværk, end den er umiddelbart tæt på atomkraftværket. Der er ingen sundhedsmæssige problemer, så længe man ikke udvinder drikkevand i det pågældende område...

Vidste du alt det i forvejen? For jeg vidste det ikke...

CITAT fra artiklen: "Forskerne er overraskede over fundet, men hæfter sig ved, at der ikke tappes drikkevand i de områder, så det ifølge dem ikke har haft betydning for folkesundheden."

I min verden betyder den sætning at forskerne ikke har fundet skadelige koncentrationer... I hvert fald så længe man ikke udvinder drikkevand i området... Det sidste bunder jo i at koncentrationen er ca. 2,3 gange så høj som det tilladelige for drikkevand i Japan...

12
4. oktober 2017 kl. 20:03

Hvad er reelt problemet med artiklen?

Havd er formålet med artiklen, hvis ikke at skabe debat om ophobning af radioaktivt affald, dog uden at påpege at mængder og koncentrationerne er meget små. Så små at de reelt ikke er skadelige.

11
4. oktober 2017 kl. 19:33

Det er ærgeligt at forurening efter atomulykker skal blæses ud af proportioner.

Hvor bliver hvad blæst ud af proportioner?

Det er en underlig ikke-nyhed. Det er jo ikke en sensation at radioaktive udslip spredes i naturen.

Står der nogen steder at det er en sensation? Der står faktisk kun at det overrasker forskerne og så er det vel bare ny viden?

Det siger vist sig selv at man skal være forsigtig med at tro der i det hele taget er et problem, når man læser historier, som den der bragt til torvs her.

Er der skrevet nogen steder at det er et problem?

Det eneste der beskrives i artiklen er at ved atomprøvesprængninger og ved udslip fra atomkraftværker skal man være opmærksom på at det radioaktive materiale ophobes i brakvand og under stranden... Det udvaskes langsomt til havvandet. Koncentrationerne kan være større 100 km væk fra det forulykket atomkraftværk, end den er umiddelbart tæt på atomkraftværket. Der er ingen sundhedsmæssige problemer, så længe man ikke udvinder drikkevand i det pågældende område... Hvad er reelt problemet med artiklen?

10
4. oktober 2017 kl. 18:50

Hvis de 23 Bq/kg er korrekt, så er strålingsmængden jo langt mindre end på mange brazilianske strande - tag bare Guarapari stranden hvor der målt en strålingsmængde på 40-80 kBq/kg! Altså 2-4000 gange højere end hvad der er målt i Japan. Og i Guarapari valser turisterne lystigt rundt.

Det er ærgeligt at forurening efter atomulykker skal blæses ud af proportioner.

9
4. oktober 2017 kl. 15:40

Radioaktiviteten for Cs-137 i alm. havvand er omkring 0,005 Bq/liter.

Radioaktiviteten for Cs-137 i Østersøen ved Rostock er 0,02 Bq/liter (målt i januar 2017).

Radioaktiviteten for Cs-137 under strandene i Japan var max. 23 Bq/liter.

Grænseværdien for Cs-137 i drikkevand er i Japan 10 Bq/liter, svarende til anbefalingen fra WHO. I EU er grænseværdien 11 Bq/liter (omregnet).

7
4. oktober 2017 kl. 15:12

De borede én til to meter (tre til syv amerikanske fod) lange rør ned i sandet ...

Jeg er virkelig glad for, at boredybden bliver angivet så præcist, men burde journalisten så ikke bruge en dansk enhed som f.eks. Dansk Fod, der jo som bekendt er lidt længere end en amerikansk fod. ;)

PS: Jeg aner ikke hvor meget en japansk fod er i det metriske system - den er formentlig kortere - men det kunne man måske undersøge ??

6
4. oktober 2017 kl. 14:56

Det er helt sikkert ikke et problem at opholde sig og lege på stranden. Selvom Cæsium-137 er en gammakilde (hvilket er langt være end alpha og beta udenfor kroppen, da det har høj gennemtrængning) er niveauerne af stråling forsvindende ved ophold. Problemet opstår når det kommer ind i kroppen og kan stråle løs indtil det er udvasket. Den biologiske halveringstid er et par måneder.

Man har lavet studier hvor hunde er fodret med det. Når de fik op til 20 microgram/kilo gik det fint i årevis, ved den dobbelte dosis døde de på en måned. 20 Microgram giver ca 69000 Bq. Det vil sige svarende til 3 tons af det nævnte vand drukket pr kilo hund er sikkert; men det dobbelte er dødeligt.

Så når banet leger på stranden skal det undgå at drikke 50 tons grundvand på mindre end 70 dage... For hver 30 år skal man fordoble mængden grundet henfald...

Det er en underlig ikke-nyhed. Det er jo ikke en sensation at radioaktive udslip spredes i naturen. Det mest påfaldende ved artiklen er egentlig hvor lavt strålingsniveauet er i nærheden af reaktoren...

5
4. oktober 2017 kl. 14:44

Bq er en meget lv dosis. Vi vil alle sammen bære rundt på omkring 65.000 Bq/m^3 som del af den naturlige stråling.

4
4. oktober 2017 kl. 14:31

Jeg er rørende enig!

Dog har jeg et opklarende spørgsmål: Er de nævnte grænseværdier fra Danmark, Japan eller et tredje land? Grænseværdier er jo politisk bestemte og derfor kan de variere utroligt meget fra land til land. Japan har, så vidt jeg har hørt, meget lave grænseværdier, fordi de både de vurderer risici ud fra den upålidelige LNT model, men også fordi de er overforsigtige.

3
4. oktober 2017 kl. 14:04

Grænseværdien for stråling er fastsat til:

2500 Bq/kg for fødevarer 800 Bq/kg for drikkevand

Hvis man måler 23000 Bq i en kubikmeter i det forurenede område, er der jo tale om noget i retning af 23 Bq/kg.

Det er jo ca. 40 gange under grænseværdien.

Det siger vist sig selv at man skal være forsigtig med at tro der i det hele taget er et problem, når man læser historier, som den der bragt til torvs her.

2
Journalist -
4. oktober 2017 kl. 13:42
Journalist

Der blev målt op til 23,000 Bq⋅m−3 - læs mere her: https://www.pnas.org/content/early/2017/09/26/1708659114

Både de amerikanske og japanske forskerne siger, at vandet ikke bliver brugt til drikkevand, og koncentrationen fortyndes langsomt.

Men samtidig peger de på, at man er nødt til at forholde sig til det scenarie, at der kan opstå problemer ved uheld ud til kysten.

1
4. oktober 2017 kl. 11:57

Det er selvfølgelig interessant at vide strålingen der er 10x kraftigere end ud for værket, men jeg kunne godt tænke mig at kende de absolutte værdier for radioaktivitet der er målt på de strande.

Ville det være skadeligt at opholde sig der i længere tid, og lade sit barn lege med sandet, eller er 10x værdierne ud for værket stadigvæk en bagatel i sundhedssammenhænge?