Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Samtlige borgmestre i opråb: 'Lad os nu få solceller på de tage'

PLUS.
Solcelleanlæg på taget af en servicebygning på Hvidovre Hospital. Illustration: Hvidovre Hospital

»Hvis I vil den grønne omstilling, så rykker vi i kommunerne.«

Sådan står der i det brev, som 99 borgmestre har underskrevet og sendte til samtlige politikere i det nye folketing.

Borgmestrene er gået sammen om et opråb imod de barrierer, de mener, der holder kommunerne fra at smække solceller op på skoler, rådhuse og sportshaller.

Alle kommunernes borgmestre samt teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune står på som medafsendere.

På offentlige tage er der potentiale for cirka en gigawatt solceller, hvoraf de fleste er kommunale, skriver borgmestrene i brevet.

Det svarer til en tyvendedel af den mængde solceller, der skal sættes op i Danmark inden 2030 for at opfylde målet i ‘Aftale om grøn strøm og varme’ fra i sommer.

Men der er en række barrierer, der forhindrer solceller på kommunale tage, skriver borgmestrene.

»Solcelleanlæg skal drives i et selvstændigt selskab, hvilket er en tung bureaukratisk og unødigt tidskrævende proces for den enkelte kommune.«

Og borgmestrene fortsætter:

»De høje afgifter og de begrænsede muligheder for at dele strømmen mellem kommunale bygninger begrænser rentabiliteten for kommunen. Det betyder uheldigvis, at det kan være dyrere at producere sin egen grønne energi på taget end at købe strøm fra elnettet.«

I spidsen for at indsamle underskrifterne står Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for Klima- og Miljøudvalget i KL.

Ifølge hende er det usædvanligt, at alle borgmestre på tværs af partier og geografi kan blive enige om én ting og så på kun ca. en uge.

»»Vi har prøvet at gøre opmærksom på det her i flere år, men vi synes ikke rigtig, vi bliver hørt. Vi har prøvet at gå til far, og så må vi gå til mor, så at sige. Så nu prøver vi at gå til dem alle sammen og få plantet så mange frø som muligt.«

Regler ulovliggjorde kommunale solceller

Kommunernes problemer med solcellereglerne er ikke nye, men velbeskrevne i bl.a. Ingeniøren.

I 2018 rettede Kommunernes Landsforening skarp kritik mod reglerne, der siden 2013 har forbudt kommuner at sætte solceller på tagene, med mindre hvert enkelt anlæg drives i et selvstændigt selskab.

På den måde kunne staten inddrive afgifter fra elproduktionen, men anlæggene blev til gengæld meget lidt rentable for kommunerne, og udbygningen gik næsten i stå.

For at imødekomme de kommuner, der allerede havde investeret i anlæggene, oprettede den daværende regering en dispensationspulje på 20 MW. Men da den ikke var stor nok, blev de lovlige anlæg udtaget ved lovtrækning. Herefter har et antal kommuner fået strøm fra ulovlige anlæg på tagene.

Barriererne for kommunerne har ikke eksisteret på samme måde for staten eller regionerne.

De satte frit anlæg på bl.a. sygehuse og gymnasier.

For at fjerne den skævhed besluttede Folketinget i 2020 så, at barriererne for kommunerne også skulle gælde for regionerne.

I samme ombæring besluttede partierne at oprette en særordning for de ulovlige kommunale solcelleanlæg, så de ikke skulle fjernes.

Men det løser ikke kommunernes problem, mener mener Rune Klitgaard, der er klima- og energikonsulent i Tårnby Kommune.

»Der foregår en småkassetænkning, når staten siger ‘uha, vi får tabt provenu på 40 milliarder, hvis vi gør det her.’ Taber til hvem? Til os selv! Det er som om storebror binder snørebåndene sammen på lillebror og siger ‘kom, vi skal skynde os frem mod det her klimamål.’«

Tårnby Kommune har alene 90.000 kvadratmeter tagareal, hvilket svarer til en temmelig stor solcellepark, som dermed ikke behøves eksistere på en mark, siger Klitgaard.

Nye toner fra midterregering

At brevet fra borgmestrene landede i politikernes indbakke dagen efter en ny regering blev præsenteret, er en tilfældighed, fortæller borgmester Birgit S. Hansen.

Brevet kommer ovenpå flere års frustration i kommuner, der har oplevet dilemma mellem ønsket om at være grønnere og de mange regler og besvær, der er forbundet med det.

At det nye regeringsgrundlag landede, mens de sidste underskrifter var på vej, er et lykkeligt sammentræf, siger Birgit S. Hansen.

»Der står jo her i det nye regeringsgrundlag, at man vil gøre det lettere at opsætte solceller. Vi var flere borgmestre, der tænkte ‘wow,’ da vi så det.«

Snart skal Birgit S. Hansen mødes med den nye klima- og energiminister Lars Aagaard, som har en baggrund som formand for Dansk Energi. Her vil hun med sikkerhed bringe emnet om solceller på tagene på banen, forsikrer hun.

»Jeg håber, vi kan sparke døren ind denne gang. Man har lov at være optimist.«

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er SÅ flot, at samtlige 99+1 borgmestre prøver at råbe Folketinget op.

Hvorfor skal det være så svært at sætte solceller op på offentlige .. eller for den sags skyld: private bygninger. Der er oceaner af flade tage i bolig- og industriområderne.

'Græsørkenerne' mellem industribygninger råber også på at få installeret solceller. Altså el-produktion tæt på forbruget = mindre krav til det overordnede elnet. Og mere plads til reel natur ude på landet.

Men 'papir-nusserne' på Slotsholmen vil hellere holde fast i deres cigarkasse-tænkning.

  • 61
  • 4

»De høje afgifter og de begrænsede muligheder for at dele strømmen mellem kommunale bygninger begrænser rentabiliteten for kommunen. Det betyder uheldigvis, at det kan være dyrere at producere sin egen grønne energi på taget end at købe strøm fra elnettet.«

Engang tilbage i 00'erne evt. lige i starten af 10'erne, blev det lovet at man ville tillade virtuelle VE-ejerskab fra/til lokale andelsforeninger. Datahubben skulle tillade at man som privat havde ejerskab at en større installation som privat og fik timemodregnet denne i sit eget forbrug i privaten.

Sidenhen skete der aldrig noget. Hvis transport-tarriffen var kostægte, så burde virtuelle solcelle i privaten være kode i databubben - men det ville malke elafgiftsgrundlaget som regeringerne har været så afhænge af, og det ville øge uligheden ved at give private med midler mulighed for let at frikøbe sig af et afgiftsåg - så det blev lagt i syltekrukken, selvom det havde været i samfundets interesse. Klimaet måtte lide for at afgiftsnarkomanen Danmark kunne fixe.

Det Borgmesterne efterspørger er reelt lige præcis dette virtuelle ejerskab af VE. El fra forskellige målere kan time-modregnes med ejerandel fra forskellige VE-producenter, ligeledes med målere. Det være sig vindmøller, Solceller, biogas-el-producenter osv. På elnettet har vi den data-tekniske infrastruktur klar - vi mangler blot politisk velvilje, og at man rydder op i djøfferi-rodet som er vores lovgivning på området.

Der ville være influx af kapital til at realisere drømmen om det grønne samfund, og der ville være fleksibilitet hos forbrugerne til dette når de så deres VE-producent producere, så de kunne udnytte.

  • 19
  • 3

Det har altid været et problem at finansministeren og skatteministeren har højere status end miljø og klima ministrene. Det betyder at en positiv indsats ved de 2 sidste ikke må give et negativt bidrag ved de første, så bliver tiltaget stoppet eller forvansket til ukendelighed = ubrugelig. Sådan er det gået så længe jeg kan huske.

  • 33
  • 1

Dette cirkus skyldes, - lige som ”problemet” med at udnytte overskudsvarme, differentierede afgifter. - Og afgifter pålægger vi jo det vi gerne vil have mindre af, - eller??

Det burde være tiden til at fjerne elafgiften, og i stedet pålægge afgiften ved kilden i form af en forureningsafgift. Prisen for el burde alene være baseret på spotprisen, og distributionsselskabets pris for transporten.

Bliver overgangen for brat, så burde man i det mindste pålægge alt og alle den samme (lave) elafgift for forbrug, så der ikke er incitament for at handle med tab.

Som tilgift vil man kunne konvertere en masse bureaukrati til mere nyttigt arbejde.

  • 27
  • 0

dele strømmen mellem kommunale bygninger

Hvis bygningerne får strøm fra egen måler, er det selvstændige installationer, og måske får kommunen strømmen fra forskellige udbydere, og levere solenergi til forskellige udbydere. Jeg mener derfor, at det faktisk er svært at administrere. Ligger bygningerne tæt, kan de måske sættes på et fælles elnet, eller solcellerne kan forbindes til den bygning, der har brug for strøm. I begge tilfælde kræves, at der trækkes nye ledninger, da ledningerne er distributionsselskabets.

Bruger de samme udbyder, så er det måske muligt. Men, der vil så også skulle åbnes for, at virksomheder kan gøre det samme, og f.eks. sætte en stak solceller op et øde sted i Jylland, og bruge strømmen hos virksomhedens hovedkontor i centrum af københavn. Ved samme distributionsselskab, er ingen forskel på, om de to adskildte installationer er 500 meter væk fra hinanden indenfor kommunen, eller om den ene er på Lolland, og den anden i Hørsholm.

Hvis kommunen nedgraver sit eget elnet, og kun har en måler til kommunen, burde det ikke være svært - men jeg tror ikke at det går, uden at eldistributionsselvskaberne får penge for at transportere strømmen, eller at kommunen laver deres eget eldisributionsselvskab.

  • 1
  • 8

Hvis bygningerne får strøm fra egen måler, er det selvstændige installationer, og måske får kommunen strømmen fra forskellige udbydere, og levere solenergi til forskellige udbydere. Jeg mener derfor, at det faktisk er svært at administrere. Ligger bygningerne tæt, kan de måske sættes på et fælles elnet, eller solcellerne kan forbindes til den bygning, der har brug for strøm. I begge tilfælde kræves, at der trækkes nye ledninger, da ledningerne er distributionsselskabets.

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.

Du har som forbruger og solcelle producent to målere i en derhjemme:

  • M1 = Kollektivt forbrug (øjebliksafregnet)
  • M2 = Produktion til kollektivt net (øjeblikafregnet)

Det virtuelle består i at du nu har flere målere på nettet tilføjet iht. ejerandel

  • 0.01% x VEx = VM1 - Eksport VE størrere anlæg
  • 0.02% x VEy = VM2 - Eksport VE anlæg 2
  • 0.03% x VEz = VM3 - Eksport VE anlæg 3

Dit forbrug er nu: M1 - M2 - VM1 - VM2 - VM3, timeafregnet. NEgative værdier bliver til kollektivt salg.

Din forbrugs transport der skal betales er: M1

Det synes ikke kompliceret? Det udregnes i datahubben, uafhængig af leverandøren. Men det kræver timeafregning komme tilbage, evt. at frekvensen for aflæsninger øges til f.eks. 15min.

  • 4
  • 2

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.

Der kan være mange forhold som gør det kompliceret.

Men man kunne tillade det indenfor matriklen med et pennestrøg. Det er svært at finde andre årsager end afgifter som årsag.

Så vil det selvfølgelig konkurrere med de selskaber som havde tænkt sig at tilplastre marker i stedet. Og her er jeg ikke sikker på at vi har en fordel med den nye energiminister.

  • 8
  • 0

Flere debatindlæg hæfter sig ved gældende regler og bekendtgørelse f.eks. #10.

Alle disse er noget som er lavet med en hensigt og på et tidligere tidspunkt. Det betyder jo ikke at det er sandt, fornuftigt, formålstjenligt og ikke kan ændres.

For eksempel er reglerne om overskudsvarme (afgifterne) lavet FORDI en DJØFer i et øjebliks vildfarelse så en mulighed for at eksportøren af varme ville misbruge muligheden OG skabe en forretning på eksport. Altså i modsætning til reelt, fornuftigt, genbrug af overskudsvarme.

Det samme gælder for solceller og alle de nævnte hindringer. Indtil videre ville en netto-ordning - sikkert med differentierede afgifter - være simpel og formålstjenlig. Mange indvendinger er pseudo. Ingen af de mulige tagflade-ejere opsætter solceller for at lave en solcelle-farm og tjene på det. OG skulle den frygt overleve i en DJØF-hjerne, så kan særreglen vel være rettet mod anlæg+forbrug der på årsbasis har energioverskud.

Naboerne skal nok bruge time-overskuddet på det lokale lavspændingsnet og netselskabet betales vi netafgiften for brug af kablerne.

Så glem de gamle regler, og argumenter for et nyt, simpelt, system; sikkert et netto-system. Lige som moms.

  • 12
  • 0

Det samme gælder for solceller og alle de nævnte hindringer. Indtil videre ville en netto-ordning - sikkert med differentierede afgifter - være simpel og formålstjenlig. Mange indvendinger er pseudo. Ingen af de mulige tagflade-ejere opsætter solceller for at lave en solcelle-farm og tjene på det. OG skulle den frygt overleve i en DJØF-hjerne, så kan særreglen vel være rettet mod anlæg+forbrug der på årsbasis har energioverskud.

Hvorfor lave det komplekst, når det kan laves simpelt? Ensartede afgifter og et fungerende marked løser problemet.

En netto-ordning pålægger alle andre en omkostning med at gemme og transportere strømmen. Måske betyder det ikke alverden for en tagflade, men så kommer der en øvre grænse, og så er vi tilbage ved bureaukratiet. Jeg tror, at du kan være vis på, at kan der tjenes penge på at spekulere i afgifter, så opstår der ”innovation”.

  • 5
  • 1

ad #13: Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit indlæg.

Der har været lavet flere ændringer omkring private solcelle-anlæg efter de oprindelige, komplicerede, men måske gunstige regler.

Så til glæde for os, som ikke kender detaljerne, hvordan virker reglerne idag for private med solceller(eg. nyt anlæg) ?

Det vises bedst med et regneark som viser:

  1. udgiften til køb af strøm (måske tidsafhængig) incl. alle 4 afgfter, hvoraf elafgift og nettarif er henholdsvis forbrugs- og tidsafhængige. Desuden abonnementer.

  2. indtægt ved salg af strøm incl. alle x afgifter og ......

  • 2
  • 0

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.

Du har som forbruger og solcelle producent to målere i en derhjemme:

M1 = Kollektivt forbrug (øjebliksafregnet) M2 = Produktion til kollektivt net (øjeblikafregnet) Det virtuelle består i at du nu har flere målere på nettet tilføjet iht. ejerandel

0.01% x VEx = VM1 - Eksport VE størrere anlæg 0.02% x VEy = VM2 - Eksport VE anlæg 2 0.03% x VEz = VM3 - Eksport VE anlæg 3 Dit forbrug er nu: M1 - M2 - VM1 - VM2 - VM3, timeafregnet. NEgative værdier bliver til kollektivt salg.

Din forbrugs transport der skal betales er: M1

Det synes ikke kompliceret? Det udregnes i datahubben, uafhængig af leverandøren. Men det kræver timeafregning komme tilbage, evt. at frekvensen for aflæsninger øges til f.eks. 15min.

Og skal det så også gælde virksomheder? Måske ønsker en stor virksomhed, at eje en solcellepark på Lolland, og bruge strømmen i Billund.

Spørgsmålet er om det ikke er afgiftsspekulation. Os private, har jo ikke samme mulighed. Vi vil da gerne være med en solcelleforening, hvor dem med masser af strøm fra deres solceller på tagene, kan levere billig afgiftsfri strøm til os andre, med færre solceller eller ingen solceller.

Det er rigtig nok, at det er penge fra det offentlige til det offentlige. Og naturligvis kunne vi ligeså godt flytte alle afgifter fra el over til kommunekasserne. Lad os tage det hele med, nu vi er i gang med at flytte rundt. Det skulle nok sætte gang i sunde investeringer.

  • 5
  • 2

Og skal det så også gælde virksomheder? Måske ønsker en stor virksomhed, at eje en solcellepark på Lolland, og bruge strømmen i Billund.

Det gør det jo nærmest idag. Virksomhedr betaler reelt ikke elafgift, så der er ikke nogen spekulation. Hvad er det i øvrigt med den der afgift på grønne VE former - vi skal FREMME brugen af grøn strøm, så skal det gøres attraktivt. Liberale erhverv betaler afgift, men det er jo tosset hvis vi kunne få dem på grøn strøm med bedre fleksibilitet.

Store virkesomheder har meget lave transport tarriffer. Og de kan tegne en PPA, uden om markedet.

Så ja, og det vil give små private samme muligheder.

  • 6
  • 1

Det gør det jo nærmest idag. Virksomhedr betaler reelt ikke elafgift, så der er ikke nogen spekulation.

Kommunerne vil sikkert også kunne registreres som virksomhed, så der gælder samme regler.

Vil tro det ikke kun er elafgiften. Den pris du får for strømmen, er væsentligt under den som du skal give for strømmen - jeg forstår det sådan, at kommunerne ønsker, at de kan bruge strømmen som de producerer med deres solceller gratis, uden at betale hverken afgifter eller distributionsselskaberne for at distribuere strømmen mellem matriklerne. Det kan man ganske enkelt ikke.

Den nemmeste måde at løse problemet på, er at staten f.eks. giver et tilskud til kommunerne til at bygge solceller for. Det er langt bedre, end at vi skal til at flytte statens indtæger over til kommunerne. Hvis staten skal flytte sine indtægter over til kommunen, kan det nemt blive skruen uden ende.

Kommunerne kan derimod nemt gøre lidt for at løse problemet indenfor lovens rammer. På de bygninger, der har stor overskud af strøm, laves en parkeringsplads til kommunens el-biler, så de kan oplade. Antallet af parkeringspladser til elbiler sættes efter antallet af solcellepaneler. Strømme flyttes så ved at flytte elbilerne.

  • 2
  • 3

Hej :-)

Så sidder der en DJØF'er her og der, plus alle mulige afgifter og umulige afgifter og rigide regler

Alt sammen, noget jeg tænker, Klimaet er ligeglad med

Vi er så grønne her i Danmark, at vi skal nå 70% - 80% inde 2060 eller var det 2030

Hvad med, hvis staten laver et selskab som administreret alt, vedvarende energi

Det statslig selskab skulle administrere alt energi ind, og ud kunne det være en mulighed?

Hilsen Martin

  • 0
  • 8

Husk at undersøge bæreevnen af tagkonstruktionen, tyngdeloven dispenseres der ikke fra.

Jeg tror ikke at de 99 borgmestre kender så meget til kravene i Eurocodes eller har tænkt sig at efterregne de tage der bliver lagt solceller op på. Vi kan kun håbe på mindre sne i fremtiden. Endelig bliver vedligehold af tagene (som i forvejen er en stor (forsømt) post i kommunerne ) endnu dyrere da man for at reparere eller udskifte et tag lige skal demontere og reetablere et solcelleanlæg oveni. Endelig skal man kende tagets opbygning, for hvis det er uventileret med hygrodiode, er solceller no go.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten